Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Tvivleren Thomas - Coggle Diagram
Tvivleren Thomas
Sandhedsvidne
Først. Sæt dig lige i Thomas' sted. Han har vandret Israel tynd med Jesus de sidste 3 år. Han ser Jesus samle tusindvis af mennesker sted efter sted. Han har hørt Jesus tale vidunderlige ord om Gud og hans kærlighed.
Han er blevet udfordret på, hvad det vil sige at være menneske. Og hvem Gud rent faktisk er. Han har set Jesus lægge sig ud med landets autoriteter og han har set Jesus lægge sin lægende hænder på syge.
-
Men alting tog fart for et par dage siden. Først forlod en af deres allernærmeste venner dem, forrådte dem og solgte sin hjælp og Jesus blev taget til fange.
Efter en panikagtig nat og en endnu værre dag hænger Thomas' håb livløst på et kors. Han bliver pillet ned og lagt i en grav ikke så langt derfra.
Alt er ude. Slut, færdig, ligegyldigt og slukket.
Men et par dage senere dukker du op. Han havde godt hørt at kvinderne havde sagt noget vrøvl om noget ude ved graven. Men nu står de der alle sammen og siger, at de har set ham i live.
Han skanner hvert eneste øje for at finde det der gram af "vi laver sjov med dig", men der er ikke noget at se.
-
-
Jeg er helt sikker på, at jeg på ingen måde havde købt den med det samme. For det giver jo ingen mening.
Så hvor er jeg glad for at finde Thomas her midt i historien. En mand som var lige så skeptisk anlagt, som jeg er det. Han kunne ikke tro på deres ord, han havde brug for selv at se og mærke, at det her er virkeligt.
Og på den måde står Thomas, som et sandhedsvidne for alle os, som er skeptisk anlagt. For alle som ikke lader os overbevise før alt er på bordet.
Det var ikke bare en flok godtroende idioter, som gerne ville have noget utroligt til at være sandt. For Thomas lod sig ikke spise af med det
Og med det hopper vi så til den måske mest for Thomas definerende historie, nemlig historien fra efter Jesu opstandelse.
Endelig
For med Johannesevangeliet slutter vores bibelske indblik i, hvem Thomas var, og hvad han fik lov til at betyde.
Men var har faktisk mere. For de kirkelige overleveringer fortæller nemlig mere. Og vi skal komme tilbage til historiciteten i dem, men nu får I dem lige først.
For det fortælles, at disciplene efterfølgende kastede lov om, hvem der skulle bringe evangeliet til hvilke dele af verden. Og Thomas vandt Indien.
Det fortælles, at han kom til delstaten Kerala i Sydindien omkring år 52, hvor han gik i land i handelsbyen Muziris. Her skal han have prædiket for folk, og grundlagt 7 kirker langs kysten.
Der går en historie om, at Thomas møder den indiske konge Gondophares, som ville opføre et prægtigt palads og hyrer Thomas som bygmester. Men i stedet for at bygge et palads giver han alle pengene til de fattige og syge. Da kongen afkræver Thomas svar, siger han til kongen, at han har bygget et himmelsk palads til kongen.
Thomas dør eftersigende omkring år 72. Thomas flyttede sin tjeneste til østkysten, hvor nogle lokale præster blev så oprørte over hans forkyndelsen, at de dræbe han, angiveligt med et spyd eller en lanse på et højdedrag nær Chennai. Det hedder St. Thomas mount i dag.
De her historier finder vi hos flere kirkefædre - Eusebius, som den mest fremtrædende.
Men hvad der er interessant er, at man faktisk regnede de forskellige historier lidt som legender. Og man arbejder nok ikke med at bevise sandheden. Men man har arbejdet med at bevise sandsynlighed
Og her har man fundet ud af, at der var en stort handelsnetværk den vej ud af romerriget, hvilket sandsynliggør, at det kunne lade sig gøre. Vi ved, at der har været et jødisk samfund i sydindien omkring den tid. Og så har man faktisk fundet inskriptioner på mønter af en kong "Gondophares
-
I dag findes der i Indien det man kalder for Thomas-kristne, som siges at være direkte linje til den vækkelse, som kom med disciplen Thomas.
Tvivleren Thomas? Måske! Men jeg er så glad for, at Thomas træder ind midt i en historie, der næsten er for god til at være sand? Og mon ikke folk Indien har det på samme måde.
Joh.
Vi møder Thomas første gang i kap. 11,16, hvor Jesus gør klar til at rejse mod Betania, hvor Lazarus ligger for døden.
Vi fornemmer, at Thomas er klar over, at det her bliver skelsættende, og at det nok kommer til at betyde en eller anden form for konfrontation med de jødiske ledere, som nok ikke har nogen god slutning. Og her træder Thomas frem med nogle ord, som jeg tror kan tolkes lidt forskelligt.
For spørgsmålet er, om det her udtryk for en stærk Thomas, der bare er klar på "what may come" og bare går forrest? Eller om der er sådan lidt æsel fra Peter plys over det - sådan lidt opgivende. Joh. 11,16
Det er nærlæggende at antage, at Thomas er sådan lidt reserveret og derfor Æsel-tolkningen, men jeg tror med det næste vi skal se på, at Thomas faktisk er klar på at følge Jesus her. Han er all-in. Og jeg synes, det giver bedst mening at tale Thomas' mod op her.
For næste gang vi møder Thomas er tre kapitler længere henne, hvor Jesus taler med dem om, at hans plan er at gøre en plads klar til dem hos hans far, og her træder Thomas igen ind med opklarende spørgsmål. Joh 14,5
Jeg er klar over, at vi kan få sådan en fornemmelse af Thomas, som det her æsel fra Peter Plys, som altid er sådan lidt "åhhh, hvorfor altid mig"?
Men som jeg læser Thomas igennem Joh, så synes jeg nærmere, at han er den er discipel, som er, hvor han er, og er klar til at følge Jesus koste, hvad det vil. Jesus skal bare lede an.
Samme os
Men med det her, så giver det også os frimodighed til at gå til troen og Gud på samme måde som Thomas.
-
Men det er en ærlig sag at bede til Gud og bede ham om at vise dig, at han er virkelig. Du behøver ikke tage en folkekirkepræst på ordet. Men prøv selv at bede til ham og se, om der er noget om snakken.
-
Og det her er ikke for at minimere det her med tvivlen, for tvivlen var i den grad en del af pakken for alle disciplene her. Det ser vi allertydeligt i Matt. 28,16-17, hvor de på bjerget tilbeder og tvivler.
Og med det siger det os, at det er okay at tvivle. Der var ingen, der blev sparket ned af bjerget igen. For troen og tvivlen kan godt sameksistere. Og det jo enormt håbefuldt for de fleste af os.
Og undersøg om det holder, påstanden om, at Jesus rent faktisk stod op fra de døde og lever i dag.
Intro
I aften skal vi videre med vores bibelskole, hvor vi i år sammen skal dykke dybere ned i de forskellige disciple, som gik sammen med Jesus.
Og jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg synes, at det er så fascinerende at kigge på de forskellige mennesker, som Jesus vælger at kalde og bruge. Både fordi ingen af dem i udgangspunktet er styr på særlig meget.
Men mindst lige så meget fordi, der er ingen helte. Der er ikke pyntet på nogen historie, så nogle af dem fremstår vigtigere eller bedre end de var. Og jeg ved ikke, om det er for selvglad, men jeg har det lidt sådan: hvis han kan bruge ham, så kan han også bruge mig.
Jeg har ikke arbejdet sammen med besættelsesmagten. Jeg har ikke være affileret med morderiske oprører og jeg har aldrig været fisker.
Til gengæld har jeg både haft svært ved at indrømme, at Jesus betyder noget for mig. Jeg er faldet i søvn midt i en bøn. Og jeg har ikke fattet, hvad Gud rent faktisk har gang i og jeg har også været både skuffet, uforstående og selvisk i situationer, hvor han havde styr på det.
-
Thomas
Og i aften skal vi have fat i Thomas, som for eftertiden fik tilnavnet Tvivleren.
Og det måske ikke lige top to over ønskelige tilnavne. Det havde været federe at blive kaldt for Klippen, som Simon Peter. Eller kærlighedsdisciplen, som Johannes.
Men Thomas blev til Tvivleren Thomas. Og jeg har bare lige lyst til lige at finde lidt justice for Thomas. For var han særlig meget mere tvivlende end de andre?
For de andre troede jo, fordi de havde set. Og Thomas tvivlede angiveligt, fordi han ikke havde set. Så hvad er lige forskellen?
Men hvor jeg er glad for, at Thomas træder ind midt i en historie, der næsten er for god til at være sand?
-
Tvivlen springbræt
Og på den måde tvivlen godt blive et springbræt til noget godt. For bruger vi tvivlen som springbræt til at undersøge, om det vi er i tvivl om holder, så kan det ende med, at vi finder en dybere sandhed.
Sådan oplevede Thomas det. Han brugte sin tvivl til at søge svar og sandhed, og han fandt den opstandne og det forandrede hans liv igen.
Uanset hvad du tror på eller lever for, så vil du opleve tidspunkter i dit liv, hvor tvivlen rammer. Lever jeg for det rigtige? Tror jeg på det rigtige? Jeg har selv oplevet ateister blive i tvivl om det de troede om dem selv og verden nu var rigtigt.
Men uanset hvor du står så har jeg bare lyst til at opmuntre dig til ikke at spilde din tvivl. Brug den som springbræt til at undersøge om det virkeligt holder.
Find ud af, om det du lever for holder i det lange løb. Det gjorde Thomas, og han satte sit liv ind på det.
Træder frem
Men inden vi når den identitetsbærende begivenhed i slutningen, så skal vi lige have styr på Thomas og Jesus inden.
Thomas kommer af det aramæiske ord "Toma", som betyder tvilling, og det er derfor, at Thomas også i Johannesevangeliet kaldet for didymos, fordi det betyder tvilling på græsk.
Vi har ikke nogen historie om, hvornår Thomas bliver en del af discipelflokken omkring Jesus, og i Matt., Mark. og Luk. er Thomas faktisk kun nævnt som en af de tolv, som Jesus udvælger og så ikke så meget mere.
Det er først i Joh. at Thomas træder tydeligere frem og spiller en mere aktiv rolle, men det er interessant nok også først hen imod slutningen af evangeliet.