Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
At høre efter - Coggle Diagram
At høre efter
Hammeren
For et par år siden havde Linda og jeg bestemt os for, at vi ville have en træterrasse ud mod vores have, og på alle youtube-videoer så det ud til, at det var meganemt også selvom man har præstehænder.
Men det var ikke uden prøvelser. Det er sådan, at man helst skal have styr på sit fundament inden man bygger ovenpå, og jeg har brugt lang langt tid på at få styr på de træstykker, der ligger under.
Jeg havde et par stykker, der ikke var helt på plads i den bjælkesko, som den skulle sidde i. Og man kunne godt tænke: bruger du kun det ord, fordi det får dig til at lyde mere handy. Og svaret er ja, det gør jeg.
Nå, jeg tog en hammer og klods - for jer er jo ikke dum. Og så bankede jeg ellers til for at få den på plads. Den fik nogle slag og så ville jeg lige tage den anden også.
Og sådan lidt halv akavet lænede jeg mig over og svingede hammeren. Og så smadrer jeg med al kraft på den finger, som jeg idiotisk nok havde i kanten af klodsen.
Det mest idiotiske var dog, at jeg ikke havde behøvet at gøre det. Lægterne rørte sig ikke ud af flækken og et par dage senere gik jeg hen forsøgt at løfte dem på plads og det var så let som ingenting
Nå, men der var lige nogle momenter der, når man har slået sig på fuld smadder over det yderste af sin finger, hvor alt bare er stjerner.
Og mens jeg trampede rundt i stuen, flåede handskerne af og forsøgte at være i den krop, som jeg ikke kunne være i. Havde jeg to meget omsorgsfulde piger.
Hende jeg er gift med spurgt om et par ting og kom med en pose is, som jeg overhovedet ikke kunne have på. Det gjorde så ondt, at jeg hverken kunne tale og sige, hvad jeg havde brug for. For det eneste, der larmede i hovedet var, hvor ondt det gjorde.
Imens stod min pige Laura ved siden af og var ved at gå ud af sit gode skind, fordi hendes hyper-hjælper-gen ikke kunne aktiveres for far sad bare og vred sig og sagde ikke noget.
Til sidst kom hun over til stolen og næsten råbte: Vi vil gøre alt, hvad du siger. Bare sig noget.
Men der var ikke noget at sige. For jeg kunne ikke overskue det. Jeg havde for ondt. Og jeg anede ikke, hvordan de skulle hjælpe mig.
Det blev også bygget og er i dag sted for en del udefrokost og aftenmad henover sommeren, foruden den hær af edderkopper, som med garanti har taget bolig i den skygge.
Livsbyggeriet
Hvis vi kan bøvle så meget med at bygge et fundament til en træterrasse og komme så slemt til skade i processen, hvordan i alverden havde vi tænkt os, at det ville være nemmere at bygge et liv selv med et stærkt fundament.
Jesus fortæller den her stærke beretning om huset bygget på sand og huset bygget på klippe den her søndag.
Vi er i Matt. og Jesus har været i gang med den her lange lange undervisning, som vi klassisk kalder for bjergprædiken. Det har varet siden kap. 5 og nu er vi i slutningen af kap. 7
Det er en ret vild prædiken med udgangspunkt i, hvad det vil sige, at Guds rige er kommet nær. Den kan dele op på forskellige måder, men vi har 5,3-16 en intro, som handler om identitet - det her han siger "salige er". Jorden salt og verdens lys
Så har vi en stor og stærk hoveddel, som handler om, hvordan leves Guds rige ud. Her lægger Jesus nogle guidelines ud for livet.
Hvordan forholde os til loven: Jeg er ikke kommet for nedbryde, men opfylde. I har hørt, der er sagt, men jeg siger jer.
Hvordan forholde os til relationen med Gud: Forholdet til bekymringer, penge, faste, om at samle sig en skat i himlen og naturligvis Fadervor.
Og så har vi alle ordene om, hvordan vi skal forholde os til relationen med hinanden: ægteskab og skilsmisse, om vrede, fjendekærlighed og naturligvis den gyldne regel: Alt hvad du vil msk. gør mod jer, det skal I gøre mod dem.
Og da vi når hen til afslutningen af bjergprædiken, så slutter Jesus af med tre billeder, som skal pege på det valg, som ethvert menneske, der hører hans stemme nu står overfor.
Det første billede er et billede af to veje - en snæver port og en bred vej. Den ene fører til livet og den anden fører til fortabelsen.
Det næste billede handler om to slags ledere man kan følge repræsenteret ved to træer. Den ene bærer god frugt til gavn for mennesker, det andet er frugtløst.
Så to veje og to træer. Og til sidste har vi vores fortælling her om de to forskellige fundamenter, som man kan bygge sit liv på. Nemlig på klippen eller på sandet, og held og lykke så med det, når stormen kommer.
Afslutning
Vi står nu her over en bibelcamping, hvor ordene bliver mange, og hvor vi høre meget. Men spørgsmålet er ikke, hvad du får hørt, men om det finder vej til dit hjerte.
-
Og nej, der er intet her der handler om at gøre noget perfekt eller leve det næste perfekt ud. Det her handler om indstilling af dit hjerte. Vil du kun høre eller vil du høre efter?
For når alt kommer til alt, så har vi ikke brug for en peptalk fra Jesus for at gøre det hele lidt bedre, hvis vi er enige.
Vi har brug for en konge, som kan ride foran i alle de store kampe her i livet. Vi har brug for et lys, som kan lyse for os midt i mørket.
Vi har brug for en frelser, som kan redde os fra syndens og dødens fiskenet.
Vi når ikke særlig langt med en gode-råd-Jesus, men ser vi ham, som den han er: Konge, Herre og frelser, så gør det en evig forskel uanset, hvilken storm der rammer vores liv.
Måske netop derfor klinger ordene fra Es. 28,16 helt særligt ind i de ord, som Jesus her siger. "Når flodbølgen
Vi har en klippe at bygge vores liv på. En grundsten. En hjørnesten, så vi ikke skal være urolig. Og han hedder Jesus.
Her handler det ikke om at bygge flot og perfekt, men om at bygge på den rigtige. Hører du eller hører du efter?
Forskellen
Og vi er måske godt klar over, at forskellen mellem de her to husbyggere ikke er, hvor vanvittigt dygtige de var til at bygge hus. Hvor stærke materialer de brugte eller hvor flot det så ud på ydersiden eller hvor smukt det var designet indvendigt
Forskellen på de to husbyggere og det som gjorde det ene tåbelig og den anden vis var, hvad de havde bygget deres liv på. Klippe eller sand.
Og pointen står da også tydeligt malet, at det med at bygge et liv, der står stærkt. Ikke handler om, hvor stærk man nødvendigvis selv er. Hvor flot det ser ud udenpå osv.
Det handler om det fundament, som mit liv står på.
For vi ved, at stormene kommer med skybrud og floder der stiger. Og vi ved, at vores liv vil blive ramt af alt slags vejr.
Og vi ved, at når vi står ved ende af alting, så handler det hele ikke længere om, hvad vi har bygget, men hvad vi har bygget på.
Kan det, som jeg byggede mit livshus på holde mig, når dødens flodbølge skyller ind over mit liv eller river den det hele med?
Høre og handler
Og Jesus siger, den som bygger på sand, er den som hører og ikke handler efter det. Og den som bygger på klippen, er den som hører og handler efter det.
For vi ved godt, at der er forskel på at høre, og så høre efter. Jeg er ikke sikker på, at vi selv opdagede, da vi var børn, men som forældre opdager man det med garanti, at der er forskel på at høre og så høre efter.
Og Jesus er her omgivet af mennesker fra øst og vest, som har hørt tale her i bjergprædiken om, hvordan det handler om at være fattig i ånden og tage imod gaven fra Gud.
Og han har angivet retning for, hvordan relationen med Gud må se ud og forholdet til vores medmennesker.
Og her foran står den her store menneskemængde, som gerne ville høre, hvad han havde at sige, men ville de høre efter? Ville de følge det, som han sagde?
For i bund og grund handler det her om, hvordan vi forholder os til Jesus. For der er forskel på at synes, at man måske hos Jesus har noget at lære - og så rent faktisk at tænke, at han er min Herre.
Farisæerne
Farisæerne og de skriftkloge er de allertydeligste repræsentanter for, at det er muligt at være interesseret i at høre, hvad Jesus har at sige, men på ingen måde villig til at lade hans ord være en autoritet. De hørte, men ville ikke høre efter.
For han var for dem en spændende ny underviser, men så heller ikke mere end. Vi vil gerne høre, hvad du har at sige, men vi skal nok sortere i, hvad der er godt, sandt og rigtigt, og så hvad vi ikke bryder os om.
Men spørgsmålet er, om vi ikke også er eksperter i at høre mere end at høre efter?
Hvordan forholder vi os til det, som Jesus siger? Føler vi kun, at vi har noget at lære - eller må han rent faktisk få lov til at blive konge og Herre?
-