Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Hvad koster det? - Coggle Diagram
Hvad koster det?
Selvglad
Og når alt det her er sagt, så kunne man godt tænke, at han lyder godt nok meget selvglad ham Jesus. Han vil bare have det hele - for sin egen skyld.
Men pointen er, at det her ikke er for hans skyld, men for vores eget bedste.
Jeg kan bedst forklare det sådan, at når vi som forældre får børn, så har de fleste af os et ustyrligt drive til at elske vores børn og ville dem alt muligt godt. Og der vi mange forældre, som i den bedste mening sætter vores børn først, så de bliver det vigtigste i vores liv.
Men nu siger jeg lige noget. Det vigtigste menneske i dit liv kan ikke være dine børn så længe du er gift. I det tilfælde vil det altid være din ægtefælle, der er det vigtigste menneske.
Og jeg ved godt, at nu taler ind en virkelighed, som er ramt af brudthed og alt muligt for mange. Og når jeg nu siger det næste, så ved jeg godt, at det for nogle kan rive i os. Men selvom det er sårbart, så tror jeg stadig, at det er sandt.
For hvad er et barns største ønske? Er det ikke, hvis det er muligt, at mor og far er sammen og har det godt med sig selv og hinanden? Så hvordan ærer man bedst det ønske? Hvordan sætter man barnets største ønske i centrum? Ved at sætte barnet nummer 2 ift. min ægtefælle.
Og ind i den virkelighed, så vil jeg gerne spørge jer. Hvad er dine forældres største ønske for dig? Din ægtefælles? Dine børns? Hvad er dit eget største ønske for dig selv?
Er det ikke, at du må finde fred for dit hjerte? At I sammen må have et håb om en evighed?
Og i sidste ende, hvis du sætter Kristus først, så er der nogle ting, som du må prioriterer, hvilket i langt de fleste tilfælde betyder mere kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed
I virkeligheden er pointen, at alle relationer bliver velsignet af alt det gode, når Kristus får lov til at fylde først og mest.
For det her handler ikke, om at der ikke er plads til andet i glasset. Det handler om, at alt der er i glasset hviler på det første og det vigtigste.
Så du skal ikke stoppe med elske hverken den ene eller anden. Men lad Gud også være en del af enhver relation. Med dine forældre, med dine børn, med dine venner og din ægtefælle,
Fylde
For pointen er, at mange havde den her tilgang til Jesus, hvor deres liv var fyldt med alt muligt. De havde fyldt relationer, ting, penge, job og alt muligt i deres liv.
Nå ja, og så var der jo det der med Gud. Jamen, han skal da også have noget plads. Vi kan måske lige rykke lidt her på toppen, så han kan komme lidt ind i vores liv.
Han er ligesom det ekstra, vi kan krydre vores liv med sådan på toppen. Problemet er bare, at han ikke har den plads, som han skal have.
Og der skal ikke meget tumult til i verden for, at vi ikke helt har plads til ham alligevel
Her er Jesu pointe: Hvis ikke du tømmer dit glas. Hvis ikke du sætter alt andet til side først og tømmer alt væk. Og giver mig plads helt i bunden af det hele, så er det ikke nok.
Du har brug for, at jeg er det først og vigtigste, der placeres i dit liv. Og alt andet placeres ovenpå det, at jeg er i dit liv.
Og nej, så er der måske ikke plads til det hele længere. For relationer koster noget.
Der er ting, som jeg ikke længere kan fylde i mit liv eller som jeg som minimum må kæmpe imod nu, hvor han har fået pladsen i bunden af mit liv.
Men det er det Jesus mener med at hade det hele. Det er det samme, som Paulus siger, når han siger, at han regner alt for tab imod det langt større at kende Kristus (Fil. 3,8)
Må det koste
Men hov er det ikke gratis? Betyder nåde ikke gratis? Og er det ikke hele pointen hos Jesus ikke, at det med Gud er ikke noget, som man fortjener sig til, men er noget som gives os gratis af hans nåde?
Jo, der er intet af det, som er ud af vinduet, når vi taler om det her. Det er stadig sandt.
Men er det ikke også sandt, at samtidig med, at en relation kan være fuldstændig fri og uden at man har fortjent den, så koster relationer os altid noget.
Hvor mange har fortjent deres ægtefælle eller fortjent deres forældre? Ja, jeg ved, at der nogen der synes, at det fortjente bedre forældre og lad være med at kig på din kone lige nu. Det kunne være hun havde samme tanke.
Men selv den bedste relation du har. Den relation, som er mindst krævende, mest værdiskabende i dit liv og hvor kærlighed ikke er noget, som du fortjener dig til. Lad mig spørge dig: koster den relation dig ikke også noget?
Men selvom det koster dig noget, så er det jo ikke hovedmålet eller pointen med den relation.
Et ægteskab handler ikke først og fremmest om, hvad du går glip af, og hvad det koster dig. Det handler jo først og fremmest om, hvem man forbinder sig med. Det handler om et ja til den anden.
Men samtidigt er der heller ingen tvivl om, at det koster mig noget. Jeg er bare meget villig til at betale den pris, fordi jeg ved, at det jeg får er så meget større end det jeg giver fra mig.
Intro
Ja, så blev fløjlshandskerne smidt og Jesus bliver meget direkte
Også næsten for direkte. Mon ikke flere af os sad lidt uroligt i sædet, mens Borghild læste ordene fra Jesus for os.
Siger Jesus virkelig hader? Og så min mor og far?
Jesus har på det her tidspunkt vandret rundt og talt og invitereret en del mennesker til at følge ham. Og hele tiden har det været tydeligt, at Jesus er her med gode nyheder, og det er en gave fra Gud, det som han kommer med.
Men samtidigt er der også det her spørgsmål, som måske har boblet til overfladen et par gange, men som Jesus nu udtrykker fuldt ud, hvad koster det mig egentligt, at give ham plads i mit liv.
Hvad koster det at følge Jesus?
Og hans ord var chokerende for hans disciple, som de er chokerende for os i dag.
Afslutning
Så hvad koster det at følge Kristus? Ja, det koster det hele.
Der heller ingen tvivl om, at det koster mig. Jeg er bare meget villig til at betale den pris, fordi jeg ved, at det jeg får er så meget større end det jeg giver fra mig. Og det jeg får bliver ikke kun til glæde for mig, men for alle dem omkring mig.
Men det skal vi lige løftet blikket en smule. For de her ord fra Jesus er sat ind i en sammenhæng. Lige inden det her har Jesus fortalt en historie om et stort festmåltid, hvor pointen er, at alle er velkomne til fest hos Gud.
Og lige efter det sidste punktum i dagens tekst begynder Jesus at fortælle 3 historier i rap og 3 forsvundne ting. En forsvunden mønt, et forsvundet får og den fortabte søn. Alle historierne med Guds selvopofrende kærlighed i centrum
Som for at fortælle os, at det du lægger ned her. Og det du giver afkald på her i relationen med mig er omsluttet af min kærlighed.
Jeg gav afkald på alt for at give dig det hele. Så tøm nu dit glas, så jeg kan fylde alt det, som du allermest har brug for i dit liv. Og lad os sammen derefter fylde det i, som er godt for dig.
Hvad koster det? Ja, det kostede det hele for Gud. Og det koster også for os, men jeg er bare meget villig til at betale den pris, fordi jeg ved, at det jeg får er så meget større end det jeg giver fra mig.
Kærlighed
Men når vi nu tager fat i de her ord fra Jesus, som godt kan virke besynderlige og hårde, så er det vigtigt at holde sig for øje, at det er ord, der er sagt i kærlighed.
Jeg ved, at der er nogle af jer, der har været i militæret, og ud over grundig træning, så er jeg også ret sikker på, at I har fået nogle ord med på vejen om den realitet, der evt. vil møde jer.
Så ingen soldat løber overrasket tilbage til sin overordnet: Ved du godt, at du skyder på os? Og efter hovedet?
Det er godt, at du er her. Og det er i kærlighed, at jeg nu fortælle dig, hvad det gode du nu træder ind kommer til at koste dig.
Jesus bruger selv krigens omkostning som eksempel og det at bygge et tårn. Tåbeligheder at gå i gang med uden at være klar over, hvad det koster at færdiggøre sit forehavende.
Og sådan også med relationen til Kristus.
Hade
Og med det har vi efterhånden masseret rigeligt til nu at tage fat i de på overfladen ærgerlige ord, som Jesus her giver os med på vejen.
Siger Jesus virkelig hader her? Ja, det gør ham. Det græske ord "miseå", som betyder hade, være ligeglad med eller tilsidesætte eller foragte.
Den samme Jesus, som siger, at vi skal elske vores fjender og bede for dem, som forfølger os. Siger han nu, at vi skal hade dem tættest på os?
Nej, men han bruger de her hårde ord for at drive en pointe igennem. Og vi skal ikke meget længere end til tidligere i det her kapitel for at finde et eksempel herpå.
Luk. 14,12: er det et forbud mod at invitere venner og familie? Nej, selvfølgelig ikke, men han taler sådan for at tydeliggøre, hvad der absolut må prioriteres. Og hvad der ikke må komme i vejen for at det prioriteres.
Og sådan også her.