Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Set af Gud - Coggle Diagram
Set af Gud
Hvorfor
Men hvorfor bruge så meget tid på at tale om det her? Det er da ikke særlig opløftende?
Ja, det kan du jo have en pointe i, men samtidig så vil jeg påstå, at det kan være befriende at opdage om sig selv.
Vi lever i en tid, hvor vi tror, at vi skal være perfekte. Jeg ved ikke, om vi tror, at vi kan være perfekte, men vi lader som om vi er det.
Og jeg tror desværre, der er for mange af os, som har det med at forsøge at holde sådan et glansbillede op foran os selv, så de andre tror, at det hele er perfekt.
Eller som minimum, at det kun er de bitte små ting, som slipper ud. Dem vi kan leve med, at vi laver.
Derfor tror jeg, at det i sig selv kan være befriende, at nogen tør kalde den. Nogen tør sige det. At ja, der er noget grundlæggende galt med os, men at det der er galt med os, er galt med os alle.
Vi er alle i samme båd. Du er en synder, og det er jeg også. Dit hoved er fyldt med tanker, som du er glad for ingen andre hører, og det er mit også.
Du siger eller gør ting, som du godt ved er forkerte, men du gør det alligevel. Og det fanger jeg også mig selv i igen og igen.
Det er kun ved at se det i øjnene, at vi rent faktisk kan have en sund relation til det. Vi behøver ikke lade som om, at alting er perfekt. Vi ved, at det er det ikke.
Og vi ved, at det bliver det aldrig på den her side af det hele. Vi er ude af stand til at gøre det perfekt. Ja, slet ikke nærheden af det.
Men vi kan kæmpe i mod det.
Problemet
For om vi vil det eller ej, så sammen med alt det skabte og det vidunderlige, der er at sige om os, så bor der også noget herinde som vi ikke bare må være klar over, men som vi må se i øjnene, hvis vi se sandt på os selv.
Og den del har alt med ordet synd at gøre.
Og selvom det ikke er sådan et top 5 ord at snakke om, så er det er kerneord i kristendommen.
Og det er helt essentielt, at vi taler om det. Ikke bare for at forstå kristendommen, men jeg vil argumenterer, også at forstå, hvem vi er som mennesker.
For det er et grundvilkår for os mennesker, at der også bor det i os, som Bibelen kalder for synd.
Og jeg ved ikke med jer, men jeg skal ikke lede længe efter ting i mit liv, som falder ind under den kategori.
Grundlæggende handler det om, at der bor noget i os, som ødelægger ting for os selv og dem omkring os.
Bevidst og ubevidst, at jeg siger ting, som gør mennesker kede af det. Ødelægger det for mig selv og dem omkring mig. Ting jeg gør og ødelæggende tanker.
Det bor helt grundlæggende i mig, og det eneste der gør det lidt mere tåleligt, at jeg ved, at det også bor i hver eneste af jer. Det er et menneskeligt grundvilkår.
Ved siden af alt det fantastiske der er sige om os, og alt det gode, som vi kan bringe ind i verden, så er det også en side af os.
Hvad ser han?
Så hvad ser Gud, når han ser dig. Ja, jeg tror, at det her er et super vigtigt og godt spørgsmål. For selvom de fleste af os, ser os selv i spejlet dagligt, så er det de færreste af os, som egentligt ser os selv, som Gud ser os.
For er det klar over, hvordan universets skaber gik op i de helt små detaljer, da du blev formet i dit mors liv. Han så dig før nogen anden havde dig i tankerne og mens hans skabte dig så han, at det var godt.
Ved du, at han som har været fra evighed og til evighed. Han som har alting i sine hænder og formet alting, han kigger på dig med kærlige øjne, han kalder dig ved navn.
Han ved, hvilke tanker han har tænkt om dig, og de tanker er om lykke, ikke om ulykke, om at give dig en fremtid og et håb.
Har du hørt, hvad han tænker om dig? Har du set, hvordan han ser på dig? Ved du, hvor værdifuld du er for ham?
Han kalder dig underfuld skabt. Han kalder dig elsket og udvalgt. Han kalder dig sit barn og arving til al det, som er hans.
Han kender enhver tanke før den bliver til på din tunge, han har talt hvert hår på dit hoved. Og i hans hånd står dit navn skrevet.
Har du øje på det, som Gud ser, når han ser på dig? Kan du set det vidunderlige, som Gud har skabt? Hvilke livgivende og fantastisk gaver og egenskaber, som har lagt ned i dig?
Eller kan du kun få øje på det, som du gerne vil af med eller synes, der er for lidt af? Du er set af himlens og jordens skaber og han fryder sig, når han ser dig.
Intro
I aften har vi et tema for aftenen som er "Set".
Men inden vi begynder, så skal vi bare lige overveje det her spørgsmål: er det godt eller skidt at blive set?
Ja, det kommer vel helt an på, hvem man er, hvem den anden er, og ikke mindst, hvad man har gang i, når man bliver set.
Jeg er præst i en kirke i Aalborg. Vi er en del familier og en af de andre fædre er politimand her i Aalborg, og jeg har jeg et par gange fortalt, hvordan jeg plejer at reagere, når jeg ser politi. For jeg bliver altid så nervøs for, om jeg har gjort et eller andet forkert.
Han plejer at sige, at de aldrig ser en skid, når de kører rundt, men en formiddag, hvor han er på arbejde og jeg er på vej i bil til kirke, så ser han vores bil på vej hen mod et rødt lys i Aalborg.
Og kører han ellers stille og roligt politibilen op på siden af vores bil, men både han og hans makker læner sig over mod vores bil mens de peger.
Imens sidder jeg intetanende ved et rødt lys, mens jeg bare kan mærke, at et par politibetjente til min venstre ikke bare har set mig, men lagt mærke til mig. Og jeg er ved at brænde helt sammen indtil jeg tør at kigge og ser, at det den idiot til Allan, der sidder derovre og griner.
Og så kan mit hjerte begynde at slå igen. Er det godt at blive set? Ja, det kommer an på hvem man er, hvem den anden er, og hvad man har gang i, når man bliver set.
Gud ser
Og vores hovedpointe i aften er, at Gud ser dig. Og han ser hele dig.
Men det i sig selv er jo ikke en indikation af, om det er godt eller skidt før vi ved, hvem Gud er. Og derfor er det enormt vigtigt igen og igen at blive klar over, hvem Gud er.
For er det ikke frygtindgydende at blive set af ham, som har al magt i himlen og på jorden? Er det ikke ubehageligt, at han som har skabt alting til perfektion har øje på mig, som er alt andet end perfekt?
At han som satte både solen og måne på sin plads og detailskabte det mindste blad og de komplekse øje, at han skulle have mig for øje.
Jo, der er noget her, som må indgyde en vis form for urolighed, hvis ikke det var fordi den samme Gud igennem sin historie har afsløret sig som kærlighed, barmhjerte, trofast, mild, retfærdig og tilgivende.
Det er derfor det er godt at lære Gud at kende igennem Bibelen, så det installeres i os, hvem han er. Og at han vil være som en hyrde for os, en far for os, en talsmand, en konge og en kriger for os.
Er det godt eller skidt at blive set af Gud? Ja, det ser vi igennem Bibelen. Det er både ude af den her verden, og det er livstransformerende at opdage, hvordan Gud ser på os. Og vi ser det allertydeligst i Jesus - hvordan det forandre mennesker at blive klar over, at Gud ser dem.
Guds øjne
For pointen med at indse, at man er et syndigt menneske, er ikke, at man så kan sidde over i hjørnet og have det dårligt med sig selv og slå sig selv i hovedet. Også selvom man kunne have lyst til det.
Pointen er, at vi skal turde tale sandt om livet og om os selv. For sandheden er det eneste, som kan sætte os fri. Og det er kun ved at anerkende, hvem jeg er, at vi kan tage fat i roden af det, som det hele handler om.
Og så til det befriende ved det.
For den her side behøver du heller ikke gemme væk, lade som om ikke er så slemt eller føle de andre er værre, i stedet så må du vide, at selv alt det her også også set af Gud. Du er set, som du er.
Men prøv lige at tænk på de gange, hvor Jesus i et møde med et menneske taler om synden. Så er der ikke en eneste gang, hvor pointen er, at de skal gå over i hjørnet og skamme sig.
Nej, når Jesus viser os vores syndighed, så er det for at sætte os fri fra skylden og skammen. Skylden over det vi gjorde, og skammen over hvem, vi er.
Jesu kærlighed
For han ser dig. Han ser ikke bare det, du ser. Han ser alt det skønne, som han har skabt. Men han ser også alt det brudte og ødelagte.
Men han vender ikke blikket bort. I stedet ser han på dig med kærlige øjne.
For han som ser dig hang engang på et kors for at betale alt for at kunne elske dig en evighed.
Vi tør se på os selv, som Guds vidunderlige skabninger. Men vi tør også se i øjnene alt det uperfekte og syndige, som også er en del af os.
Men det tør vi kun, fordi vi har et sted at gå hen med det. Et sted at lægge det. Et sted at finde frihed og evigt liv alligevel.
Du er set - med alt. Det behøver ikke gemme noget - for han elsker dig. Helt til døden på et kors og påskemorgen i graven.
Udfordringen
Og når det så er sagt, så kan vi jo også bare fuldstændigt køre ned af det her sti og så lave sådan en rygklapper tro, hvor det bare handler om, at du er god nok som du er.
Som om det vigtigste budskab er, at du skal lære at elske dig selv, som du er.
Men det ville også være, at tale usandt om os selv. Men det ville også være at reducere evangeliet til mindre end vi har brug for
Og som Jesus selv sagde: Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«
Og for at se og opleve friheden i troen, så bliver vi nødt til at tale sandt om den her del af mennesket