Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Perspektiver på velfærdsstaten - Coggle Diagram
Perspektiver på velfærdsstaten
Velfærdsmodeller
Den universelle velfærdsmodel
Socialistisk planøkonomi – staten styrer udbuddet af varer
blandet med
Liberalistisk markedsøkonomi – Markedet producerer varer
Gratis offentlige sektor
Økonomisk sikkerhedsnet
Robin Hood: Stor omfordeling – høj skat, men lav ulighed!
Den residuale velfærdsmodel
Markedet fordeler velfærden – drevet af den usynlige hånd!
Fri konkurrence – staten bør ikke blande sig!
Minimalstat – staten bør kun varetage infrastruktur!
Skattetryk – lavt!
Markedet skaber ulighed – men det er godt!
Mindre bureaukrati – mere frit marked!
Den selektive velfærdsmodel
Familien og civilsamfundet bør sørge for de svageste
Arbejdspladsen har dog også et ansvar – eksempelvis ved at stille obligatorisk forsikring, pension, tilsidesætte et beløb i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed mm.
Samarbejde mellem stat og marked for at garantere et minimum af eksistensgrundlag
Forsøger ikke at udligne skellet ml. rig og fattig – mellem skat!
Kapitalisme
En liberalistiske definition: Det frie marked
En socialistisk definition: Forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstagere
(Definition kan ændres afhængigt af ideologi - det er vigtigt at være enige om definitionen under debat)
Indebærer:
Privat ejendomsret
Markedsøkonomi
Orienteret omkring profit/indtægt
Neoliberalisme
+profit, på bekostning af:
Velfærd
Miljø
Stabile priser
Konkurrence skaber innovation
Ligner meget socialliberalisme
EU's indre marked
EU lande har ret til at flytte arbejdskraft over landegrænser
EU lande har ret til at handle på tværs af lande uden told
Klassisk liberalisme
https://efif-my.sharepoint.com/:p:/g/personal/zbc24shle_zbc_dk/EQGBKM7xhuBHpoX03YL84BsBzxAeA8XU88tNsXAGiK9ifw?e=aKQIpV
Socialliberalisme
Socialisme:
Staten skal eje visse virksomheder
Staten SKAL hjælpe dem der ikke kan klare sig i den frie konkurrence
Staten skal gribe ind hvis et privat initiativ går ud over andre
Liberalisme:
Privat ejendomsret
Fri markedsøkonomi og konkurrence
Privat initiativ
Minimalstaten
Statens opgave er at beskytte borgernes frihedsrettigheder
Staten skal blande sig mindst muligt i befolkningens liv
Staten skal fylde mindst muligt. Den skal begrænse finansieringen af institutioner og offentlige udgifter
Staten må ikke træffe beslutninger den enkeltes ejendom (ejendomsret)
Staten bør minimere beskatningen
Den danske velfærdsstat
https://efif-my.sharepoint.com/:p:/g/personal/zbc24shle_zbc_dk/EcjA3DYX0W9PsWiDe8jZ0w8BM5qLWUg3deDWvWqOWp7y8w?e=C2uhch
Globalisering
Skader
Konkurrence
Outsourcing
Transfer-pricing
Hjerneflugt
Klimaforandringer
Gavner
Billigere/flere varer
Udveksling af kultur, teknologi og viden
Bedre varer
Fleksibel arbejdskraft
Højere efterspørgsel
Europæisering
Kritik
Latterlige lønninger
Gennemsigtighed
Distance mellem vælger og lovgivning
Omsorgsøkonomi
Emma Holten
Holten siger at alle omsorgsarbejdspladser bliver nedværdiget fordi de ikke direkte kan give staten penge. Da kvinder primært har disse arbejde, ender det med at kvinder bliver set ned på.
Hvad er feminisme?
Kamp imod undertrykkelser så som:
Etnicitet
Seksualitet
Køn
Klasse
intentionalitet
Noget arbejde bliver overset eller nedværdiget da det ikke øger BNP (F.eks. opdrætning af børn)
EU's politiske struktur
https://efif-my.sharepoint.com/:p:/g/personal/zbc24shle_zbc_dk/IQClNEYkzL70Tasxkyjpfd2AATm7CkFcyb4l9kWBfYWwGUY?e=2r8P2s
Det indre marked - Fri bevægelse af:
Folk
Arbejdskraft
Varer & virksomheder
kapitaler
Integration
I bredden:
Antal lande
Antal samarbejdsområder (Eks. Arktis)
I dybden:
Mængde af suverænitet (Landets selvbestemmelse)
Et tilbudt lovforslag
Mellemstatsligt arbejde
Overstatsligt samarbejde
Tvungent lovforslag
Positiv integration
Danner nye love for at samle EU lande
Negativ integration
Nedbryder barrierer/love for at samle EU lande
De 4 forbehold
Unionborgerskab
Euroen
Forsvars- og militærpolitik
De Retlige og Indre Anliggender, der har statslig karakter
EU's opbygning
Kommissionen
Udøvende magt
Parlamentet
Lovgivende magt
Borgernes perspektiv
Ministerrådet
Lovgivende magt
Landets regerings perspektiv
Det europæiske råd
Skabe fremdrift i svær lovgivning
Domstolen
Dømmende magt