Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Hvor dyb er din brønd? - Coggle Diagram
Hvor dyb er din brønd?
Intro
Jeg er ret vild med den her historie. Jeg kan lige så godt sige det.
Jeg er meget fascineret af de her personlige møder, som Jesus har med forskellige mennesker igennem evangelierne.
Både fordi de her møder i sin bærer nogle fantastiske pointer, men også fordi det her bare skinner igennem, hvor stor Guds kærlighed og sandhed er ind i menneskers liv.
Og hele pointe er: Hvis han møder hende sådan, så er det nok også sådan han vil møde mig.
Samaritanske kvinde
Vi er i kapitel fire i johannesevangeliet og Jesus er på vej syd fra mod nord, men vælger en enormt utraditionel vej.
For der var et område, som alle jøder gik udenom - Samaria. For der boede nemlig de forkerte mennesker, med den forkerte teologi, den forkerte baggrund og den forkerte historie. Og de havde de i øvrigt fuldstændigt på samme måde med jøderne.
Men er der noget, som går igen hos Jesus, så er det, at han ikke går udenom. Men går lige igennem og sætter sig ved den her brønd
Disciplene er sendt videre ind i byen for at købe mad og her ved brønden sker der et forunderligt møde mellem en samaritansk kvinde og Jesus.
Hun kommer alene. Og Jesus overskrider mindst tre sociale regler ved at indlede en samtale med hende og spørge hende om noget at drikke.
Og herfra begynder en af de mest geniale og og mærkværdige samtaler. For det er som om de hele tiden taler på to forskellige planer.
Historien
For kvinden sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Jesus overhovedet kan finde på at tale til hende. Og Jesus kvitterer med at sige, at hvis hun vidste, hvem der talte til hende ville hun bede ham om vand.
Jeg ville gerne have set hende i hovedet lige her, men mon ikke hun har kigget ned i brønden, kigget på Jesus og kigget igen i brønden. Du har ingen spand.
Og skal vi ikke lige kvitterer med at sige, at hun har en pointe. Men Jesus fortsætter på det helt andet plan, som han forsøger at invitere hende ind på.
Det vand, jeg giver, gør at man aldrig i evighed skal tørste.
Og igen ville jeg elske, hvis man kunne komme ind i hovedet på kvinden her. For hvad snakker han om? Han har ingen spand, han har ikke særligt lange arme og nu begynder han at snakke om magisk vand eller hvad?
Man ville ikke kunne fortænke hende i at blinke med øjnene og langsomt begynde at gå baglæns tilbage mod byen.
Men hun bliver i samtalen med Jesus, også selvom hun ikke forstår det hele. Men hun kan mærke, at der er noget her, som hun ikke kunne slippe.
De træder videre i en samtale om hendes livs største fejltrin - uden nogen af dem har lyst til at forlade samtalen. Og de ender sammen et sted, hvor de handler om det egentlige.
For det kommer til at tale om tilbedelse og håb - og Jesus siger det så tydeligt til hende, som han overhovedet kan. Noget han ikke gør særligt mange steder: Det er mig, den der taler til dig. Jeg er ham, som I har ventet på.
Samtalen
Jeg synes, at der er noget helt fantastisk ved den her samtale. For den foregår på to planer i et stykke tid.
Mens kvinde taler om vand, så taler Jesus på et helt andet plan.
Hun bemærker, at brønden er dyb, men hun er ingen ide om, hvor dyb den brønd, som Jesus taler om
Og det er selvfølgelig åndelig dybde, som Jesus har tale om. Og det som Gud kan bringe ind i et menneskes liv. Og som han den dag ville bringe ind i det her kvindes liv.
Og mon ikke i løbet af samtalen, at der var noget i hende, der stille og roligt begyndte at åbne sig op i hende. Åbne sig op for, at den her samtale var meget mere end bare en snak om vand, at det handlede om liv og håb.
Og forenden af samtalen - en samtale som ledte igennem både det svære og nemme - en samtale som fra hendes side indeholdt bekendelse og sandhed - lige der for enden af det her livsforvandlede møde, hvor hun var åben og ærlig, fandt hun både liv og håb.
Jeg kommer med levende vand - siger Jesus
Tørster
Vi har en verden som tørster? Har vi ikke? Og igen taler vi ikke om en længsel som sodavand eller iskoldt vand kan tilfredsstille
Men vi taler om tørst, som mærkes i vores indre. En tørst efter fred. En tørst efter trøst. En tørst efter håb, kærlighed og mening.
En tørst som vi kan forsøge at finde stillet mange steder i det her liv, og ja en spandfuld vand fra forskellige brønde kan stille tørsten en smule for en tid.
Men sandheden er den, at alle verdens brønde kun stiller tørsten for en tid. Og så skal vi igen ud og lede efter en ny brønd, som kan stille min sjæls tørst.
Jeg ved ikke, om det er helt urimeligt, men jeg kan da ikke lade være med at tænke, om kvindes mange forskellige mænd, har været et forsøg for at stillet indre tørst efter fred, sikkerhed, værdighed, kærlighed eller mening.
Men uanset hvad så stod hun der ved brønden den dag ikke bare med en tørst, der var til at tage at føle på, og som en spand i den dybe brønd kunne slukke.
Men også med en uudslukkelig tørst i sjælen.
Give
Og det er evangeliet i din kerne. Du behøver ikke lede mere. For det du længes efter er lige her.
For enhver som kommer til ham, skal ikke sulte og den, der tror på ham, skal aldrig mere tørste.
For når vi tror på ham, så planter han fred i vores hjerte. Ikke nødvendigvis en følelse af fred, men den her indre vished om, at uanset hvad der sker, så er mit hjerte trygt.
Han giver fred som ingen anden
Han giver håb som ingen anden. Han elsker som ingen andre og han giver dit liv mening og den retning, som din sjæl aldrig har længtes efter.
Hans brønd er dyb og det levende vand, som han giver os stiller tørsten, som intet i den her verden.
For kun hos Gud finder sjælen ro. Ja, kun hos dig, min Gud!
Mere
Ja, mere end det. For Jesus sagde ikke bare, at han har levende vand, som vi kan få.
Og derfor er det helt vildt det Jesus her siger. Det vand jeg giver skal I HAM blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.
Det er så vanvittigt sagt.
Igennem hele GT spiller billedet med vand naturligvis en fantastisk stor rolle, som billede på det livgivne som Gud kommer med. Det er lidt sværere og se i en kultur, hvor regn er noget lort, men i en ørkenkultur er det noget andet.
Men inden skal vi lige have lidt kontekst.
Jer. 2,13 tydeligt billede på det her åndelige aspekt, at Gud er livgiveren med det levende vand for sjælen, men vi forsøgte at finde andre måder at stille vores tørst på.
Men Gud er den kilde, som vælder med levende vand.
Det her handler ikke om, at når vi så får lidt fra Jesus, så er vi ellers selvforsynende herfra.
Nej, men ham som er kilden - Gud selv - Helligånden - vil bo i os. Og herfra vil han vælde med vand til evigt liv.
Alt hvad min sjæl har brug for i det her liv og i det næste - det bor allerede i mig, når jeg tror på ham. Når jeg er en kristen.
Så har Gud ved sin tilstedeværelse i mit indre plantet en livskilde, som aldrig løber tør og som jeg altid må drikke af, når jeg tørster.
Jeg ved godt, at det ikke er hver søndag, at det føles særlig ekstraordinært i min sjæl. Men han bor i dig. Hans liv og kraft bor i dig. Og med ham vil din sjæl aldrig tørre ud.
For kun hos Gud finder sjælen ro. Ja, kun hos dig, min Gud!
Kirke
Og det derfor vi med frimodighed er kirke på det her sted. Nu med 97 år på bagen.
For vi tror på, at der er vand at få, som kan slukke tørsten hos enhver tørstig sjæl.
For uanset hvordan verdens ser ud omkring os. Og uanset hvad livet kaster i hovedet på os.
Så har vi brug for Jesus. Vi har brug for en som kan slukke vores sjæls tørst. Vi har brug for en fredsfyrste til vores hjerter. Vi har brug for et lys midt i mørket og en hyrde for min sjæl.
Vi har brug for en læge for hjertet og en ven midt i nøden. Vi har brug et talsmand i det høje og sejrshelt mit i døden.
Vi har brug for en stedfortræder midt i synden og en himmelsk far midt livet.
Vi har brug for verdens frelser. Og det er, hvad vi forkynder hver eneste søndag på det her sted: Jesus Kristus som verdens frelser.
Der findes mange brønde i den her verden, men der findes kun et sted, som kan slukke sjælens tørst.
Og han er vores fred, han vores håb og han er vores frelse. Og han er centrum i den her kirke.
Og er han centrum i din sjæl, så har han plantet en kilde der, som vælder med vand til evigt liv. Hvis det ikke er værd at blive lidt begejstret for sådan en fødselsdagssøndag, så ved jeg ikke, hvad er.