Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

ps (Sigmund Freud, Daniel Stern, John Bowlby, Den eksperimentelle metode) …

- - - - • Spædbarnet er aktivt fra fødslen – søger relationer og mening.
      - • Selv-domæner (udviklingstrin i barnets oplevelse af sig selv):
        
        ○ Gryende selv (0-2 mdr.) → første sanseindtryk, uden faste mønstre.
        
        ○ Kerneselv (2-6 mdr.) → oplever sig selv som en helhed, genkender andre.
        
        ○ Subjektivt selv (7-15 mdr.) → forstår, at andre har tanker/følelser, kan dele oplevelser.
        
        ○ Verbalt selv (15 mdr. – 3 år) → sproget bliver en ny måde at forstå verden.
        
        ○ Narrativt selv (fra ca. 3 år) → kan lave fortællinger om sig selv og sin fortid.
      - • Vitalitetsfølelser → stemninger, rytmer og intensitet i oplevelser (fx blid vs. hektisk tone).
      - • Affektiv afstemning → forældre spejler og tilpasser sig barnets følelser, så barnet føler sig forstået.
      - • Betydning:
        
        ○ Viser at barnets udvikling sker gennem relationer.
        
        ○ Har stor indflydelse på psykologi, pædagogik og socialt arbejde.
    - - • Barnet opdager, at andre har følelser, tanker og intentioner.
      - • Kan begynde at dele oplevelser med andre (fx pege på noget spændende for at vise det til en voksen).
      - • Her opstår intersubjektivitet = evnen til at dele indre oplevelser med andre.
    - - • Barnet lærer sprog og kan sætte ord på oplevelser.
      - • Sproget ændrer barnets måde at forstå sig selv og andre på.
      - • Kommunikationen bliver mere abstrakt (ikke kun følelser og handlinger, men også ord og begreber).
    - - • Barnet kan lave fortællinger om sig selv og sit liv.
      - • Kan skabe en sammenhængende historie om fortid, nutid og fremtid.
      - • Det narrative selv danner grundlag for identitet (hvem man er).
    - - • Kognitiv = handler om tanker, viden og mentale processer
        
        ○ Eksempler: tænkning, hukommelse, læring, problemløsning, sprog.
        
        ○ Bruges fx i kognitiv psykologi (hvordan vi bearbejder information).
      - • Affektiv = handler om følelser og stemninger
        
        ○ Eksempler: glæde, vrede, tristhed, frygt, begejstring.
        
        ○ Bruges fx i affektiv afstemning (når man følelsesmæssigt afstemmer sig med en anden).
- - - - Opdeles i:
      - Naturlige eksperimenter: det er noget vi ved fordi det er historisk, altså ikke noget folk er gået med til, men vi ved det, ved at kigge på det historiske. Noget der sker i verden
      - Laboratieeksperimenter: det er når eksperimentere bliver lavet i Laboratorer.
      - Felteksperimenter: det er når du selv går ned og observere der
      - Og…
      - Gruppeeksperimenter:
      - Randomiseret fordeling (lodtrækning) = Ægte eksperiment
      - Matchet fordeling (kvasi-eksperiment)
      - Naturlig fordeling (kvasi-eksperiment)
      - Individeksperimenter:
      - Korrelationsstudier
      - Benny Karpatschof skelner mellem 2 typer af eksperimenter. Hvad forstår man ved henholdsvis:
      - A. Et kausaleksperiment?
      - Et kausaleksperiment går ud på at ændre én variabel (den uafhængige variabel) og måle effekten på en anden variabel (den afhængige variabel), mens man kontrollerer for andre forhold, så man kan være sikker på, at det faktisk er ændringen, der forårsager resultatet.
      - B. Et demonstrationseksperiment?
      - Et demonstrationseksperiment bruges til at illustrere en idé eller et princip på en letforståelig måde, fx i undervisning eller præsentationer.
      - Man viser altså hvordan noget virker, men man behøver ikke have kontrolgrupper eller statistisk bevis som i et kausaleksperiment.