Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Radikalisering og terroisme - Coggle Diagram

- - - - Hvise bliver minoitier
      - Hvid kultur bliver erstattet
      - venstreorienterede politikere vil lukke flere indvandrere ind for at kunne opnå flere stemmer
      - Antisematisme (jødehad)
      - Kold Vinter teori
        
        • Folk fra norden er mere arbejdsomme fordi de skal kæmpe for at overleve
        
        • Folk fra varmere lande er dovne fordi de ikke skal arbejde ligeså meget for varme og mad
        
        • De ikke-hvide er ikke skabt til at kunne overleve i de nordlige lande, derfor skal de ikke være der
  - - - • Klassesamfund fører til udnyttelse
        
        • Kapitalismen - den økonomiske elite ønsker at undgå at arbejderne samarbejder om at gå mod dem og dermed skaber racisme og kvindehad for at fastholde magten for at få folket til at hade hinanden og ikke samarbejder om at vælte de kapitalistiske magter
        
        • Arbejderne bliver udnyttet og fastholde af de økonomiske eliter af racismen
        
        • Misogyni
        
        • Venstrefløjen ønsker at skæmme fascister og højreekstreme folk til ikke at udtrykke deres holdninger
        
        • Okay at slå virksomhedsejerere ihjel hvis de udnytter arbejderne
- - - - fører til selvværd
      - anerkendelse i fællesskaber
    - - Fører til selvtilled
      - anerkendelse fra familie, venner og bedsteforældre
    - - fører til selvagtelse
      - oplevelsen af at have de samme rettigheder som alle andre i samfundet
  - - - • Knyttet til vores gruppemedlemskaber, tilhørsforholde
        •
      - Den sociale identitet er knyttet til de ind- og udgrupper som vi identificerer os med
      - Sociale kategoriseringer:
        
        • Kategorisering: vi tilskriver positive egenskaber til de grupper vi identificerer os med, for at give os selv mere selvværd
        
        • Retfærdiggøre gruppens adfærd
        
        • De grupper vi identificerer os med (indgrupper) tilskrives positive kategoriseringer, mens udgrupper tilskrives negative kategoriseringer
        
        • Dette for at øge vores eget selvværd: ”Jeg er god nok, fordi jeg er medlem af en god gruppe, og derfor må andre grupper være dårligere, for ellers ville jeg jo være dårlig”
        
        • Homogenisere udgrupper: stereotyp
        
        • Indgrupper nuanceres
    - - • Favorisering af indgruppen, så den skiller sig positivt ud "Se, vi vandt!" eller fremstår så stærk som muligt, f.eks. "White Power!”
      - • Nedgøre udgruppen – en måde at distancere sig selv fra de andre på, f.eks. "I jøder er som rotter!" (dehumanisering). Indgruppen danner med andre ord negative stereotyper om udgruppen for selv at fremstå bedre.
      - • Bekæmpe og ødelægge udgruppen gennem diskrimination, vold og i ekstreme tilfælde også mord.
      - • At forlade den svage gruppe til fordel for en stærkere gruppe gennem assimilation (tilpasning). Denne strategi er dog ikke altid en mulighed
    - - • For at vurdere gruppens værd, sammenligner vi med andre grupper, hvor vi ser nuancer i indgrupper og homogenitet i udgrupper
      - • Dette skaber en ”os vs. dem” mentalitet, som danner grobund for gruppe-rivaliseringer, og forestillinger om den gode ind-gruppe vs. den onde ud-gruppe.
  - - - • Minoritetsfremmende
      - • Fremmer integrationen
      - • Giver anerkendelse
      - • færre ressourcer til andre
      - • opleveres uretfærdigt -kan fører til diskrimination
    - - • minoritets afvisende
      - • motivation til at blive en del af samfundet (mindsker diskrimination)
      - • smertefrit for marionetten
      - • svært for minoriteten
      - • øger radikalisering
    - - • Neutral, gør hverken fra elle til for enten at optage minoriteten eller få minoriteten til at blive som marionetten
    - - Generaliserede og ofte upræcise forestillinger om folk/grupper
    - - • En proces hvor ”menneskeligheden” trækkes ud af folk/grupper
      - • Fører til afsky som fører til had/frygt for at fremme til politik budskab
      - • Mere tilbøjelige til at udfører radikale handlinger hvis man er bange
  - - - • Åben, uformel struktur
      - • Få eller ingen adgangskrav
      - • Demokratisk, rådgivende leder
      - • Heterogenitet i holdninger
      - • Plads til diskussion og nuancer
      - • Samme overordnede mål, men med variation
      - • Demokratisk overtalelse (møder, brochurer)
    - - • Rigid, hierarkisk struktur
      - • Strenge adgangskrav
      - • Autokratisk, disciplinær leder
      - • Homogenitet i holdninger
      - • Lav tolerance for afvigere
      - • Fælles vision og "fælles skæbne"
      - • Kompromisløse, radikale taktikker