Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Når livet løber løbsk - Coggle Diagram
Når livet løber løbsk
Konfirmander
I dag er også en særlige dag. For i dag byder vi på en særlig måde velkommen til vores nye konfirmander i Ansgars Kirken. I sidder spredt rundt omkring i rummet og har jeres sedler, som skal udfyldes for at få krydser.
Et kæmpestort velkommen til jer til her i kirken. Og et kæmpestort tillykke med det i nu går står overfor.
For I 7. klasser står her midt i jeres teenageår, og skal finde ud af rigtigt mange forskellige ting.
Hvem er jeg? Hvilke gaver og evner har jeg fået? Hvordan skal jeg bruge dem? Hvordan håber jeg, at min fremtid bliver?
Ting, som I kan spørge andre om, men som I i sidste ende selv skal undersøge. Hvad tænker jeg om det.
Men samtidig så har I også valgt at gå ind i et forløb, hvor vi sammen skal gå på opdagelse i en masse af livets store spørgsmål.
Hvem er jeg? Findes Gud? Og hvis han gør, har han så tænkt tænker om mig? Han har planer planer for mig? Og ideer til mig?
Vær nysgerrige på de her store spørgsmål. Vær nysgerrige på at opdage ting om dig selv. Opdage at verden måske er større og mere fantastisk end du troede.
Vær nysgerrig på det med Gud, og at han måske også er anderledes end du troede. Større og mere fantastisk.
Vær nysgerrig. I kommer ikke til en kirke, som har en ide om, at nu skal I ellers masses ned i kasse og så kan I lære det.
I er i en kirke, som gerne vil invitere jer til selv at undersøge, hvad der holder og hvad der ikke gør. For det her med Gud er ikke sådan noget, som man kan proppe ned i hovedet på folk.
Det er noget vi selv hver især har brug for at undersøge, teste og gribe. Holder det eller ej. Det er lidt som at stå og kigge på en frossen sø. Den eneste måde man opdager om isen holder er ved at tage et forsigtigt skridt ud på isen.
Og det skal være min invitation til alle jer konfirmander. Brug den her mulighed, som du er blevet givet. Brug den nu til at se, om der er noget om snakken. Om Gud virkelig er til, hvem han er, hvem du er og hvilke fantastiske ting, som følger med alt det.
I har brug for noget at stå på som mennesker. Noget der står klippefast. Og her håber jeg for jer, at I er nysgerrige.
Historie
Et kæmpe velkommen til jer konfirmander. Jeg håber, at I kommer til at føle jer hjemme her, og at I møder noget eller jeg skulle måske sige nogen, som I aldrig glemmer. Og der tænker jeg ikke på præsten, men på en vis herre en etage længere oppe.
Og så skal vi i dag begynde med en historie. Jeg er ud af en søskendeflok på seks, så der er okay langt imellem mig og så min yngste lillebror Matthias.
For ting kan gøre så uudsletteligt indtryk på en, at man ikke glemmer det.
Og jeg fik en dag en sjov ide. Min lillebror var stor nok til, at det var ok, at jeg kørte ham rundt i barnevogn, men også lille nok til stadig ind imellem at sove middagslur. Jeg kørte ham rundt på vores vej og pjattede med ham, og det var virkelig hyggeligt
Jeg løbe lidt på barnevognen og så fandt jeg på den her super sjove leg, hvor jeg satte fart på barnevognen og skubbe den lidt foran mig og lege "åh nej, du kører fra mig" inden jeg tog hårdt fat i barnevognen og standseden den og Matthias fløj rundt inde i barnevognen
-
Det var verdens bedste ide og leg lige indtil jeg fik så meget fart på barnevognen, at jeg ikke kunne få fat i den igen, fordi jeg mistede et skridt.
Og lige pludselig halsede jeg efter en løbsk barnevogn med min bror i, som fløj med rekordfart ned af vejen. Og det eneste jeg havde i hovedet ud over: nej, nej, nej - var: Please Gud, der må ikke komme en bil rundt i svinget nu.
Der kom ikke nogen bil, men barnevognen smadrede ind i naboens hæk, og slog en halv koldbøtte med mine lillebror i. Man kunne heller ikke høre ham grine mere, til gengæld var der heldigvis heller ikke stille.
Ja, årets storebror blev ikke lige uddelt det år, men han fik heldigvis ingen mén af det. Han tilter kun lidt til siden, når han går i dag.
Jorden ryster
Og hvorfor fortæller jeg den historie? Udover at det selvfølgelig får mig til at fremstå yderst som et menneske I kan være helt tryg ved i dag også laver barnearrangementer.
Det gør jeg, fordi den her historie på nogle måder godt kan være et billede på livet. Vi kan synes, at alting kører lige som det skal, vi hygger os med hinanden og har kontrol over livet.
Og det næste øjeblik, så mister vi totalt kontrollen over det lige foran os. Og hvad gør man så?
Vi troede vi havde styr på det, men med et forsvinder al tryghed og fred, mens livet løber løbsk.
Jeg ved ikke, hvor mange gange i løbet af de seneste uger, at jeg har sagt eller hørt noget i retningen af: Det er en virkelig mærkelig verden vi lever.
For jeg synes det var vildt nok med krig i Ukraine, covid-pandemi og global opvarmning og alt muligt andet.
Men jeg synes godt nok, der igen er skruet mere op for det hele.
Og jeg ved ikke, om vi havde en ide om, at hvis vi bare havde penge nok eller familie nok eller anderkendelse nok eller hvad vi sådan fandt ro i, at hvis vi bare havde nok af det her, så gik det hele nok.
Men midt i alt det her, så kan hele føles som om, at det løber løbsk for os og selvom der ikke kommer en bil rundt i svinget, så kan vi se lige foran, hvor alting alligevel lige om lidt slår en halv koldbøtte i luften med os selv midt i.
Brug for
Jeg er sikker på, at både politiske løsninger og sociale løsninger er fine og kan være hjælpe, når de er bedst. Og vi kan godt give hinanden gode råd og finde lidt kraft i det, når de er bedst.
Men hvordan finder vi fred i verden, hvor tingene løber løbsk. Hvor vi mister kontrollen over ting, over situationerne og vores liv.
Hvor går vi hen? Og hvad gør vi, når vi længes efter fred og håb? Jo, jeg tror, at vi har brug for at så har vi brug for at kende Guds kærlighed, som overgår al erkendelse
En kærlighed som minder dig om, at du er elsket og værdifuld som du er - ikke fordi du er perfekt eller har gjort dig fortjent til ting, men fordi du er skabt i Guds eget billede.
En kærlighed som igen og igen vil fortælle dig, at fred er noget man kan få i hjertet, selv midt i en urolig verden, som løber løbsk.
At når han får lov til at elske dig, så kan alt herude være i oprør, men mit hjerte er trygt, for han er med mig.
En kærlighed som kan tale imod dit indre løgne, de rådne tanker og den her ubehagelige følelse af at være utilstrækkelige, ikke at være nok og ikke at leve op til.
Og det med sådan en kraft, at det kan sætte selv det tungeste hjerte fri.
Og i sidste ende: En kærlighed, som den dag, hvor døden banker på, kan tale om håb og evighed.
Løsninger
Og jeg tror, at vi er flere, der har bedt til og håbet på, at tingene ville stilne af - for så kan vi måske komme tilbage og finde lidt fred i vores indre igen.
Men hver eneste gang, så synes jeg bare, at vanviddet i verden finder en ny sprække at komme ind af.
Og tænk, hvis tingene ikke bliver bedre lige foreløbigt? Skal vi så leve helt uden fred? Helt uden håb? Eller er der en løsning at finde? Er der fred at finde selv midt i det, som står og buldrer?
Og den her søndag skal vi igen høre ordene: Der er håb! Som vi havde til at stå på et stort banner her uden foran kirken. Der er håb.
Men det er ved at finde Andreas Bøge løsninger på tingene. Og jeg er ked af at sige det, men det er heller ikke ved at finde politiske løsninger eller sociale løsninger.
-
Men for at finde fred midt i et liv, som løber løbsk, så har vi brug for at kende Guds kærlighed, som overgår al erkendelse.
Historien
Vi er i begyndelsen af Lukasevangeliet. Jesus har begyndt sit virke og her muligvis et par måneder inde kommer han til byen Nain, hvor et optog møder dem på vej ud af byen.
Og forrest i følget går en kvinde, hvis verden var brast fuldstændigt sammen.
-
Og hvad skulle hun gøre? Hvad skulle hun finde? Og hvad skulle folk kunne give hende? Jeg er sikker på, at der var et utal af velmenende ord. Og mon ikke også et par stykker af dem og gjorde godt et stykke tid
Men hvad i det her verden skulle kunne give hende fred midt i at alting faldt sammen? Hvad skulle give hende håb?
Men hvad ingen havde set komme var, at den dag hvor de kom med døden i hænderne på vej ud af byen. Netop den dag kom livet gående dem i møde. Og ordene lyder: græd ikke.
-
Afslutning
Jesus genantændte håbet lidt udenfor byen Nain en dag for mange år siden for en kvinde, som havde mistet det hele og verden var ramlet sammen om ørene på hende.
Og han vil i dag genantænde håbet for enhver, som giver ham plads. For han elsker med en kærlighed, som overgår al erkendelse.
Og så kunne jeg slutte af med en sætning, som jeg har sagt til mine konfirmander et par gange allerede i få uger vi har været sammen.
For findes Gud ikke, så er det relativt ligegyldigt det vi har gang i her. Og så var det da hyggeligt med en barnedåb og måske lidt opmuntrende med et par ord fra en præst. Men det er ligegyldigt, hvis ikke Gud findes.
Men omvendt. Findes Gud virkelig, så er der intet vigtigere. Ingen kraft større at forbinde sig med. Ingen kærlighed dybere af blive elsket af. Og intet håb mere sikkert, fast og urokkeligt end det, som vi finder hos ham.
Derfor: kære konfirmander, kære konfirmandforældre, kære menighed. Når livet løber løbsk - hvor løber du så hen?
Intro
-
For det er en livserfaring for de fleste af os, at livet ind imellem ryster under fødderne på os.
-
-