I teksten sidder tre personer sammen i en stue. To af dem er fuldstændig opslugte af hinanden og deres samtale, så de næsten glemmer, at den tredje person, Lennart, er der. Lennart sidder alene i et mørkt hjørne og virker træt og halvdøsig. De to andre bliver fysisk tætte og kaster sig over hinanden. Lennart føler sig overset og ensom, men prøver alligevel at være med ved at række hånden ind mod den ene persons ben. Fortælleren synes, at det er en grænseoverskridende handling, og derfor vælger fortælleren at forlade rummet.