Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

1.Korte genrer - Coggle Diagram

- - - - nærbillede
        
        Nær
        
        Man ser en persons ansigt og ikke omgivelserne.
        
        Funktion: Bruges til at have fokus på personens følelser. Glæde, angst, sorg osv.
        
        Ultranær
        
        Man ser en del af ansigtet helt tæt på. Fx et øje.
        
        Bruges til at forstærke en følelse. Fx et øje med en tåre, eller et bange øje.
      - totalbillede
        
        Supertotal
        
        Man ser personen langt ude fra og ser meget af omgivelserne
        
        Er med til at skaber overblik over de omgivelser, som personen er i.
        
        Total
        
        Man ser hele personen og det vigtigste af omgivelserne.
        
        Er med til at have fokus på, hvad personen laver / handling.
        
        Halvtotal
        
        Man ser halvdelen af personen og meget lidt af omgivelserne
        
        Bruges til at have fokus på personen og på kropssprog. Fx ved dialog.
    - - Frøperspektiv
        
        Der filmes nedefra.
        
        Personerne kommer til at virke større..
        
        Personerne virker hævet over den som kigger, og får dem til at se mere magtfulde eller betydningsfulde ud
        
        Frøperspektiv kan få en person til at virke overlegen, stærk, magtfuld, truende eller uhyggelig.
      - Normalperspektiv
        
        Kameravinkel: Der filmes i normal højde.
        
        Funktion: Man bruger normalperspektiv, hvis personen skal være i øjenhøjde med den der kigger.
        
        Vi er i øjenhøjde med personen, og det bliver nemmere at identificere sig med personen.
      - Fugleperspektiv
        
        Kameravinkel: Der filmes oppefra.
        
        Funktion: Man bruger fugleperspektiv, når personerne skal virke mindre eller underlegne i forhold til den, der kigger. Det kan også være når, man ønsker et overblik over en situation – som dette billede.
        
        Fugleperspektiv kan få en person til at virke svag, underlegen, magtesløs eller skræmt
  - - - Ydre kendetegn
        
        køn
        
        alder
        
        udseende
        
        , gestik
        
        , mimik
        
        påklædning.
      - Sociale kendetegn
        
        familierolle
        
        social gruppe
        
        arbejde
        
        økonomi,
        
        uddannelse.
        
        , boligforhold
        
        , interesser
      - Indre kendetegn
        
        personlighed/karaktertræk
        
        , væremåde
        
        selvopfattelse
        
        holdninger og værdier.
      - Indirekte karakteristik
        
        Personen bliver synlig gennem det, han/hun siger
      - Direkte karakteristik
        
        Personen bliver synlig gennem det, andre direkte siger om personen.
    - - fortællertyper
        
        1.personfortæller
        
        jeg fortæller
        
        indre synsvinkel
        
        følelser og tanker
      - synlig eller skjult fortæller
        
        synlig fortæller
        
        enten selv deltager som et jeg i fortællingen
        
        eller åbenlyst kommenterer og vurderer handlingen og personerne i fortællingen men ik selv deltager i det fortalte
        
        skjult fortæller
        
        deltager ikke i handlingen
        
        ikke kommenterer eller vurderer det fortalte
      - synsvinkel
        
        Den rumlige synsvinkel
        
        Indre synsvinkel
        
        vi ser begivenhederne fra en af personernes synsvinkel og har adgang til personens indre
        
        Vekslende(indre)synsvinkel
        
        vi ser ikke blot begivenhederne fra en personernes synvinkel men veksler mellem at se dem fra to eller flere personernes synsvinkler.
        
        ydre synvinkel
        
        vi ser begivenhederne og personerne udefra ikke fra personernes egen synsvinkel i fortællingen.
        
        Kombineret(ydre/indre)synsvinkel
        
        vi ser både begivenhederne udefra og fra personernes indre synsvinkel.
        
        ofte benyttes udre synsvinkel til at beskrive sitationer og indre synsvinkel når personeres følelser og tanker skal formidles
        
        Den tidslige synsvinkel
        
        medsyn
        
        begivenhederne fortælles samtidig med de sker
        
        læseren kommer ind midt i begivenhederne og oplever dem tæt hold.
        
        fortælletidspunktet og den fortalte tid falder her sammen.
        
        Bagudsyn
        
        begivenhederne fortælles efter at de er sket
        
        fortælletidspunktet ligger efter den fortalte tid
        
        skaber distance til det fortalte og giver dels mulighed for flash back og flash forward
- - - - billedbeskærning
        
        nærbilleder og halvnær, især af hovedpersonen (Snifferen) – det skaber en følelse af klaustrofobi og kontrol.
        
        Når han letter og svæver, skifter billedbeskæringen til totalbilleder, der viser hele rummet og skaber en følelse af frihed og lethed.
      - kameravinkler
        
        Mange frøperspektiver (kamera nedefra) når folk er i systemets kontrol – får karaktererne til at virke magtfulde eller som om de er fanget.
        
        Når Snifferen svæver, bruger filmen normal- eller fugleperspektiv, hvilket forstærker følelsen af overblik og frihed.
      - observerende fortæller – vi ser kun det, kameraet viser. Der er ingen voice-over eller fortællerstemme.
      - Synsvinklen er bundet til hovedpersonen (Snifferen) – vi ser verden fra hans perspektiv, både konkret og symbolsk.
      - fortælleren er usynlig – der gives ingen forklaringer, alt skal tolkes ud fra billeder og handlinger
      - Medsyn eller bagudsyn:
        Medsyn. Vi oplever begivenhederne samtidig med karakteren – der er ingen flashbacks, og filmen bevæger sig kronologisk.
      - Personkarakteristik
        
        Ydre kendetegn:
        
        Snifferen ser helt almindelig og anonym ud – han er skaldet, bleg, og klædt i arbejdsuniform.
        
        Alle omkring ham ligner også hinanden – symbol på ensretning og systemkontrol.
        
        Indre kendetegn:
        
        Han virker først undertrykt og passiv – følger rutinerne uden at stille spørgsmål.
        
        Efter han svæver og oplever frihed, ændrer han sig – han bliver nysgerrig og viser glæde.
        
        Han vælger til sidst ikke selv at vende tilbage til systemet – han bliver tvunget. Det viser måske, at samfundets normer og kontrol er stærkere end individets frihed.
        
        social kendetegn
        
        Han er del af en systemverden, hvor folk bogstaveligt talt bliver trukket ned og kontrolleret (bogstavelig og symbolsk tyngdekraft).
        
        Der er ingen personlig kontakt mellem mennesker – det er et ensomt, koldt samfund.
      - Tema og symbolik
        
        Frihed vs. kontrol – Snifferen oplever kort frihed, men bliver trukket tilbage.
        
        Tilpasning vs. individualitet – han er anderledes, men må undertrykke det.
        
        Systemkritik – filmen kritiserer et samfund, der ikke tillader forskellighed.
        
        fuglen symbol på frihed
  - - - analyse
        
        Fortællertype
        
        person fortæller
        
        Hvor fortælleren observerer og beskriver situationen uden at være en del af den selv
        
        observerende
        
        fordi fortælleren primært beskriver, hvad der sker udefra — hvad personerne gør og hvordan de opfører sig — uden at komme ind i deres tanker direkte.
        
        Synsvinkel
        
        ydresynsvinkel
        
        fordi vi kun ser, hvad personerne gør og hvordan de opfører sig, uden at få adgang til deres tanker eller følelser. De siger heller ikke noget, så vi oplever situationen udefra, som en observatør.
        
        Personkarekarstik
        
        Lennart
        
        Indre kendetegn
        
        Føler sig overset og ensom
        
        sidder halvdøsig i et mørkt hjørne
        
        Har en længsel efter at være med
        
        forsøger at stikke en hånd ind for at deltage
        
        Hans adfærd kan tolkes som grænseoverskridende eller ubehagelig
        
        Ydre kendetegn
        
        Sidder i et dunkelt hjørne, næsten skjult af mørket.
        
        Halvdøsig, savlende (beskrevet som om han næsten savler).
        
        Sociale kendetegn
        
        Udelukket fra fællesskabet (de andre glemmer ham)
        
        ikke inkluderet i det sociale samvær mellem de to andre.
        
        De to andre (ukendte personer)
        
        indre kendetegn
        
        Dybt optagede af hinanden, i intens kontakt.
        
        Ubevidste om Lennarts tilstedeværelse.
        
        ydre kendetegn
        
        Sidder på hver sin side af bordhjørnet, men ender med fysisk tæt kontakt.
        
        Kaster sig over hinanden, tæt kontakt.
        
        Sociale kendetegn
        
        Er i et tæt socialt og intimt fællesskab.
        
        Udelukker eller overser Lennart.
      - resume
        
        I teksten sidder tre personer sammen i en stue. To af dem er fuldstændig opslugte af hinanden og deres samtale, så de næsten glemmer, at den tredje person, Lennart, er der. Lennart sidder alene i et mørkt hjørne og virker træt og halvdøsig. De to andre bliver fysisk tætte og kaster sig over hinanden. Lennart føler sig overset og ensom, men prøver alligevel at være med ved at række hånden ind mod den ene persons ben. Fortælleren synes, at det er en grænseoverskridende handling, og derfor vælger fortælleren at forlade rummet.
    - - Resume
        
        Anika er en lille pige på cirka tre år. Hun står sammen med sin far på en togperron og holder sin dukke i en blå lift. Faren er optaget af at læse avis og svarer kun lidt, når Anika spørger ham om ting. Anika kigger på en anden lille pige, som sidder tæt sammen med sin mor.
        
        De skal besøge Anikas bedsteforældre, fordi hendes mor er træt og ikke kan tage med. En fremmed mand, som faren kender, kommer hen og hilser på dem. Anika prøver at kopiere, hvordan mændene står og opfører sig, og hun føler sig lidt stærk og anderledes.
        
        Mændene griner af hende, og Anika bliver flov og gemmer sig bag sin far. Hun bliver ked af det, men siger ikke noget. Da toget kommer, hjælper faren hende med at komme ombord. Hun ser tilbage på dukken, der er blevet efterladt på perronen. Selvom hun er trist indeni, græder hun ikke.
      - analyse
        
        fortællertype
        
        person