Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Sprog & kommunikation, Gambit–funktioner: Åbning af samtalen …

- - - - Lejlighedstalen handler om værdier. Den har som regel til formål at mindes eller hylde bestemte personer, institutioner, begivenheder eller ideer, der ifølge taleren og modtagerne repræsenterer vigtige værdier, og samtidig lægge afstand til andre værdier. Talen kan være en bryllupstale eller en 1. maj tale, men det kan ligeledes dreje sig om en tale på en langt alvorligere baggrund, som f.eks. den norske statsministers nytårstale i 2011
    - - Den politiske tale kan selvfølgelig være politikerens tale på et vælgermøde, men det kan også være den tale, vi selv holder, når vi forsøger at overbevise andre om, at vi har ret i et bestemt synspunkt, f.eks. at rygning er usundt. Formålet med den politiske tale er først og fremmest at vinde tilslutning for sine synspunkter og få tilhørerne til at ændre deres holdninger. Det kræver, at man fremstår troværdigt, og at man er skarp og klar i sin argumentation.
    - - Den informative tale møder vi for eksempel, når vi går til et foredrag om et bestemt emne. Det kan være et foredrag om "Retorikken i det antikke Grækenland". Formålet med den informative tale er at belyse og forklare et bestemt emne for tilhørerne. Det gælder for taleren om at være så præcis i sine forklaringer som mulig, have dokumentationen i orden og et tilstrækkeligt overblik over emnet.
- - - - Holder sig til sagen
      - Argumenterer objektivt
      - Underbygger argumenter med saglige belæg
      - Fakta som tal og statistik
      - Neutralt ordvalg
      - Behersket fremtræden ift. kropssprog
      - Fare: Kan hurtigt blive kedeligt
      - Eksempel: Du skal købe dyner i JYSK. De er billige, og de er slidstærke.
  - - - Afsenders omdømme og image
      - Hvor mange støtter afsenderen i forvejen
      - "Ekspertviden"/tillidsvækkende person
      - Lån af troværdighed fra andre, fx personer eller institutioner
      - Opbygger afsender sin etos undervejs?
      - Afsender skal have viden om emnet
      - Afsender skal fremstå sympatisk
      - Afsender skal forsøge at imødekomme modtagers ønsker og behov -> søge konsensus/enighed
      - Eksempel: Go'daw, jeg hedder Lars Larsen – Jeg har et godt tilbud.
  - - - Spiller på umiddelbar stemning hos modtageren
      - Tydeligt engagement, både verbalt og non-verbalt
      - Mange værdiladede ord og brug af billedsprog
      - Eksempel: Du skal købe dyner i JYSK. Du vil elske dem.
- - - - P: Han får hvide tænder.
      - B: Han bruger Colgate.
      - H: Colgate giver hvide tænder.
      - Her argumenteres der med, at en ting er årsag til, at en anden ting sker.
      - Hvis vi f.eks. påstår, at man får hvide tænder, når man bruger Colgate, så er der tale om et årsagsargument, hvor noget er årsag, og noget andet er virkning.
      - Her er det vigtigt at spørge til, hvad afsenderen bygger sin viden om årsagssammenhænge på. Er der undersøgelser eller viden, der kan begrunde årsagssammenhængen?
  - - - P: Der er nogen hjemme
      - B: Der er røg i skorstenen
      - H: Røg i skorstenen er et tegn på, at nogen er hjemme.
      - Her argumenteres der med, at to ting optræder sammen på en sådan måde, at det ene er et tegn eller et symptom på det andet.
      - Det kan være røg i skorstenen, vi ser som et tegn på, at der er nogen hjemme. Eller det kan være Peters muskuløse krop, vi ser som et tegn på, at han er bodybuilder. I begge tilfælde er der måske nok stor sandsynlighed for, at vi har ret i vore påstande (om at der henholdsvis er nogen hjemme, og at Peter er bodybuilder), men vi kan på den anden side ikke være fuldstændig sikre.
  - - - P: Sokrates er dødelig.
      - B: Sokrates er et menneske.
      - H: Mennesker er dødelige.
      - Her argumenteres der med, at det, der gælder for alle eller for mange i en klasse eller gruppe, også må gælde for den enkelte. Man slutter fra helhed til del. Det er indlysende, at det, der gælder for alle i en gruppe, også må gælde for den enkelte.
      - Hvis vi f.eks. påstår, at Sokrates er dødelig, fordi mennesker er dødelige, så er det et logisk uangribeligt argument. Men hvis et fænomen kun gælder for mange, men ikke for alle i gruppen, er der allerede en betydelig usikkerhed, i forhold til om det gælder for den enkelte, man ser på, og hvis man ikke har ret i, at det gælder for alle, bliver ens argumentation ganske problematisk.
      - Hvis man f.eks. om en bestemt person påstår, at han må være for tvangsægteskaber, fordi han er muslim, så er der tale om en regulær fordom.
  - - - P: Alle westerns er dårlige.
      - B: Jeg har set en dårlig western.
      - H: Når en film inden for en genre er dårlig, må alle film inden for denne genre være det.
      - Her argumenteres der med, at det, der gælder for enkelte medlemmer af en gruppe eller klasse, gælder for dem alle.
      - Generaliseringsargumentet er det modsatte af klassifikationsargumentet. Her sluttes der fra del til helhed.
      - Jo flere medlemmer generaliseringen bygger på, og jo mere repræsentativ udvalget er, jo mere troværdig bliver generaliseringen.
      - Hvis man blot generaliserer ud fra et enkelt eller nogle få eksempler, stiger utroværdigheden let (alle piger sladrer, jeg kender selv én, der gør det), men på den anden side kan enkelte og velvalgte eksempler på et fænomen ofte virke mere overbevisende end statistik.
  - - - P: Jeg vil gerne have fri til at gå til lægen.
      - B: De andre har også fået lov.
      - H: Når de andre har fået lov, er det rimeligt, at jeg også får lov.
      - Her argumenteres der med, at to ting har flere lighedspunkter. Det kan være to forskellige ting, man sammenligner, eller ting med mange lighedspunkter.
      - Et eksempel på det første kan være: "Hvis vi skal gå ned i løn, skal regeringens medlemmer også gå ned i løn".
      - Et eksempel på det andet kunne være: "Jeg vil gerne have lov til at få fri til at gå til lægen. De andre ansatte har også fået lov".
      - Sammenligningen bygger ofte på et retfærdighedsprincip og indeholder et krav om, at det ens eller lige skal behandles ens.
      - Her er det vigtigt at spørge til, hvor rimelig sammenligningen er.
  - - - P: Det er forkert at gøre det.
      - B: Min far siger, det er forkert.
      - H: Det, min far siger, er rigtigt.
      - Her argumenteres der med, at en bestemt autoritet støtter op om påstanden, og autoriteterne kan være mange og forskellige:
  - - - P: Den er ikke god.
      - B: Den er alt for gammel.
      - H: Når noget er gammelt, er det ikke godt.
      - Her argumenterer man for, at noget er godt eller rigtigt, fordi det er moderne eller nyt, eller omvendt, at noget ikke er godt eller rigtigt, fordi det er umoderne eller af ældre dato.
      - Bag argumentationen ligger den grundlæggende forestilling, at noget der er nyt, nødvendigvis må være bedre, end noget, der er gammelt.
      - Det kan selvfølgelig gælde i flere sammenhænge, f.eks. når der er tale om mælk, men at noget er nyt, er ikke altid en kvalitet ved en ting.
  - - - P: Du skal gøre, som jeg siger.
      - B: Ellers går det galt.
      - H: Jeg ved, hvad der er rigtigt at gøre.
      - Her argumenteres der ved at vække modtagerens følelser. Man forsøger at motivere modtageren til at acceptere en påstand ved at spille på hans sympati, medlidenhed, længsler, frygt, bekvemmelighed, forfængelighed, behov for tryghed, seksuelle behov, solidaritet med andre, social status eller for at være noget særligt.
- - - - Hjemmel (H): Hjemlen (eller det underliggende belæg) skaber den logiske sammenhæng mellem påstanden og belægget. Hjemlen i en argumentation er som regel underforstået og dermed ikke direkte til stede i teksten. Hjemlen findes ved at spørge: Hvordan hænger belægget og påstanden sammen? Hvis man skal undersøge, hvor stærkt eller svagt et argument er, skal man undersøge hjemlen.
        
        Toulmins udvidede argumentationsmodel
        
        Rygdækning (R): Rygdækningen benyttes, når man har behov for at styrke sine belæg og sin argumentation med yderligere dokumentation. Ofte består rygdækningen i at henvise til forskning på området eller lang erfaring. Rygdækningen findes ved at spørge: Hvilke holdepunkter har afsender for at sige, at hjemlen er korrekt?
        
        Gendrivelse (G): En gendrivelse bruges til at imødegå kritik fra modtageren. Med gendrivelsen foregriber man modtagerens indvendinger mod den påstand, man fremfører. Man styrker herved sin troværdighed og sikrer samtidig, at modtageren ikke får mulighed for selv at pege på eventuelle svagheder i argumentationen.
        
        Styrkemarkør (S): Styrkemarkører er ord eller udtryk, som afsenderen benytter til at understrege, i hvor høj grad han/hun står inde for påstanden. Styrkemarkørerne kan enten optone argumentationen eller omvendt nedtone den. Ord og udtryk som "altid", "sikkert", "nødvendigvis", "selvfølgelig", "uden tvivl", "afgjort", "ubetinget", "verdens bedste" kan f.eks. være med til at optone argumentationen og understrege, at man mener, hvad man siger, mens ord og udtryk som "måske", "ofte", "for det meste", "sandsynligvis" kan være med til at nedtone argumentationen og pege på, at ens argumentation muligvis eller måske kan være rigtig. I mange reklamer bruges ofte optoning.
        
        Påstand (P): Påstanden er det synspunkt eller den holdning, afsender søger at vinde tilslutning til hos modtageren. Påstanden er det centrale i argumentationen, dét, som afsender vil overbevise modtageren om er rigtigt.
- - - - Hegemoni og antagonisme
        
        Der vil altid være en kamp mellem forskellige diskurser på et område, en kamp om at få herredømmet eller opnå hegemoni, som det hedder med diskursanalysens begreber. Får en diskurs hegemonisk status på et område, vinder den så at sige retten til at definere, hvordan man taler om det, og hvad der er rigtigt at sige og mene på området. Ser vi igen på Pia Kjærsgaards tale, er det tydeligt, at hun kæmper med andre diskurser på indvandrerfeltet. Et sted siger hun: "De radikale, godt flankeret af Liberalisterne i Liberal Alliance og De Konservative ... vil faktisk hellere tage noget fra danskere på overførselsindkomst end de vil holde uduelige somaliere, pakistanere og palæstinensere ude af landet!".