Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Thomas tvivleren - Coggle Diagram
Thomas tvivleren
Min oplevelse
For lidt over 5 år siden. Inden jeg blev præst her i Aalborg stod jeg og skulle tale til en gudstjeneste for unge i Vejle. Vi havde sunget sammen, og jeg skulle den aften tale om Jesus som vejen, sandheden og livet.
Vi var omkring 200 mennesker samlet til gudstjeneste, og da jeg begynder at tale er der den her stemme, der begynder tale i mit indre: Du tror jo alligevel ikke på det her. Du lader jo bare som om. Du taler flot, men du tror ikke.
Jeg forsøgte at slå det ud af hovedet, men jeg kunne ikke. Jeg talte færdig, men da vi sang videre og når vi skulle bede var der noget, der var slukket.
Det var som om, at tvivlen havde overmandet mig. Og jeg kunne ikke mærke noget, når vi sang. Og de følgende måneder havde jeg så svært ved at bede
Jeg ved ikke, hvorfor. Og jeg vidste overhovedet ikke hvorfor dengang.
Men jeg vidste, at jeg gerne ville tro. Men jeg kæmpede sådan med det. Jeg kunne ikke formulere nogle bønner - ikke engang i mit indre. Og når vi sang var det som om det ramte loftet og kom ikke videre.
Tro er ikke noget vi består en eksamen i, og så er det aldrig noget bøvl. Og bare fordi man er præst er man ikke undtaget.
Jeg havde brug for mennesker, som jeg kunne tale med om det her. Jeg havde endnu mere brug for mennesker at bede sammen med, for de kunne sætte ord på, som jeg ikke kunne sætte ord på.
Jeg kan ikke sige, hvilken dag der var noget, der ændrede sig, men over tid voksede der noget frem i mig.
Jeg havde brug for igen at opdage, at intet af det afhænger, hvor god jeg synes, at jeg er til alt det her. Eller hvor god andre synes jeg er til det her.
Jeg kunne se mig i gymnasiet sidde der og veje frem og tilbage om det nu giver mening at tro på Gud. Jeg vejede gode argumenter frem og tilbage.
Men mødet med Guds kærlighed i Jesus forandrede det hele for mig. Det Jesus, som elsker mennesker, som er lige bøvlede og brudte, som jeg er. Han møder os med sin kærlighed midt i vores tvivl.
Lod du mærke til det i vores historie? De var bange, de var glade og Thomas tvivlede, men hver eneste gang træder Jesus ind i lokalet og siger: Fred være med jer.
Det er ham, vi tror på. Uanset, hvilken livssituation, du befinder dig i. Om du er fyldt med glæde eller angst. Om du bøvler med troen og tvivlen eller om det kører på skinner, så har du en Gud, som går dig i møde med sit "fred være med dig".
Livet er noget bøvl ind imellem og troen er det samme. Men han opstod virkeligt. Og dag efter dag vil ham møde dig og mig med sin fred.
Vi skal slutte som Johannes slutter i dagen tekst, som i øvrigt er i slutningen af hans evangelium. For han slutter sådan her: Joh. 20,30-31
Vi kan ikke selv se den tomme grav i dag. Men Johannes har skrevet alt dette ned for, at vi må tro, at Jesus er Kristus Guds søn. Og for at når vi tror, at skal have liv i ham - her og i evigheden.
Og alle de her vidnesbyrd om det der skete bliver så meget mere troværdige, fordi vi har Thomas der i midten.
Sandhedsvidne
Først. Sæt dig lige i Thomas' sted. Han har vandret Israel tynd med Jesus de sidste 3 år. Han ser Jesus samle tusindvis af mennesker sted efter sted. Han har hørt Jesus tale vidunderlige ord om Gud og hans kærlighed.
Han er blevet udfordret på, hvad det vil sige at være menneske. Og hvem Gud rent faktisk er. Han har set Jesus lægge sig ud med landets autoriteter og han har set Jesus lægge sin lægende hænder på syge.
-
Men alting tog fart for et par dage siden. Først forlod en af deres allernærmeste venner dem, forrådte dem og solgte sin hjælp og Jesus blev taget til fange.
Efter en panikagtig nat og en endnu værre dag hænger Thomas' håb livløst på et kors. Han bliver pillet ned og lagt i en grav ikke så langt derfra.
Alt er ude. Slut, færdig, ligegyldigt og slukket.
Men et par dage senere dukker du op. Han havde godt hørt at kvinderne havde sagt noget vrøvl om noget ude ved graven. Men nu står de der alle sammen og siger, at de har set ham i live.
Han skanner hvert eneste øje for at finde det der gram af "vi laver sjov med dig", men der er ikke noget at se.
-
-
Jeg er helt sikker på, at jeg på ingen måde havde købt den med det samme. For det giver jo ingen mening.
Så hvor er jeg glad for at finde Thomas her midt i historien. En mand som var lige så skeptisk anlagt, som jeg er det. Han kunne ikke tro på deres ord, han havde brug for selv at se og mærke, at det her er virkeligt.
Og på den måde står Thomas, som et sandhedsvidne for alle os, som er skeptisk anlagt. For alle som ikke lader os overbevise før alt er på bordet.
Det var ikke bare en flok godtroende idioter, som gerne ville have noget utroligt til at være sandt. For Thomas lod sig ikke spise af med det
Matt. 28.
Vi har flere af de her historier om, hvor mennesker møder den opstandne Jesus. Og det rejser hele tiden det her spørgsmål - tror du på det?
Et af de her steder er i Matt. - i samme kapitel som opstandelsen, hvor der står sådan her. Og jeg er lidt vild med, at det er med i historiefortællingen om begivenhederne. Matt. 28,16-17
Altså de har lige set Jesus blive slået ihjel og blive lagt i en grav. Og nu står han har foran det lyslevende og der står, at de tilbeder ham.
Men midt imens de står og ser på ham, som de ved døde, så er det ikke kun troen, men også tvivlen der fylder.
Og jeg bliver nødt til at sige, at selvom det er sådan lidt ærgerligt at glæde sig så meget over andres bøvl, så bliver jeg nødt til at erkende, at jeg bliver simpelthen så opmuntre af, at det bøvler med tvivl her.
-
Altså hvad er det de ikke forstår? Hvad er det de ikke kan få øje på? Han står lige der, men I tvivler?
Men er det ikke sådan vi kan have det ind imellem? Vi kan det ene øjeblik være super sikker på noget og i det næste øjeblik fyldes med tvivl. Sådan er det med enhver ting vi tror på, og sådan derfor også med troen på Gud.
Troens rejse
Der kan være så meget, der kan føre til, at tvivlen får fat i os. Det kan være situationer, som vi befinder os i. Det kan være spørgsmål, som vi har svært ved at finde svar på. Det kan være så meget.
Men vi skal i dag lære af disciplen Thomas. Og vi skal se, at det at tvivle ikke per automatik leder væk fra troen på Gud, men at det rent faktisk kan blive et instrument til at styrke troen.
For det er så vigtig at opdage, at det med troen altid er en rejse end vandring.
Det aldrig et mål, som man når.
Det er ikke sådan, at man kan tage et kursus og så har jeg ellers et diplom i tro. Nu har jeg styr på det. Så kommer jeg aldrig i tvivl
Og så kommer I bare til mig, hvis I har brug for at være lige så stærke i troen, som mig. Nu har jeg perfekt tro.
Det er altid en rejse en vandring. Noget som vi altid er på vej med. Og derfor handler det heller ikke om, hvor langt på ruten man er, men mere hvilken retning man bevæger sig i.
-
Paulus
Vi hører flere steder forskellige historier om, hvordan Jesus viser sig for forskellige mennesker på forskellige tidspunkter.
Og flere af de her møder vender verden på hovedet for flere af dem. Et af de møder, som jeg synes taler mest troværdighed ind i det hele her er Paulus, som indtil da er et rasende menneske religiøst menneske, som har et i hovedet at få udryddet alle dem, der påstår, at Jesus er opstået.
Han får smidt folk i fængsel og vi ved, at han var en af bagmændene bag det første mord på en af kristne.
Hvordan kan et menneske gå fra at myrde og ødelægge til på få øjeblikke at bekende, at det som han forsøgte at ødelægge rent faktisk er sandt og ikke bare det, men i sidste ende give sin liv for den sandhed - henrettet i Rom.
-
Thomas
I dag møder vi disciplen Thomas, som for eftertiden fik tilnavnet "Tvivleren".
Og det måske ikke lige top to over ønskelige tilnavne. Det havde været federe at blive kaldt for Klippen, som Simon Peter. Eller kærlighedsdisciplen, som Johannes.
Men Thomas blev til Tvivleren Thomas. Og jeg har bare lige lyst til lige at finde lidt justice for Thomas. For var han særlig meget mere tvivlende end de andre?
For de andre troede jo, fordi de havde set. Og Thomas tvivlede angiveligt, fordi han ikke havde set. Så hvad er lige forskellen?
Men hvor jeg er glad for, at Thomas træde rind midt i en historie, der næsten er for god til at være sand?
Tvivlen springbræt
Og på den måde tvivlen godt blive et springbræt til noget godt. For bruger vi tvivlen som springbræt til at undersøge, om det vi er i tvivl om holder, så kan det ende med, at vi finder en dybere sandhed.
Sådan oplevede Thomas det. Han brugte sin tvivl til at søge svar og sandhed, og han fandt den opstandne og det forandrede hans liv igen.
Uanset hvad du tror på eller lever for, så vil du opleve tidspunkter i dit liv, hvor tvivlen rammer. Lever jeg for det rigtige? Tror jeg på det rigtige? Jeg har selv oplevet ateister blive i tvivl om det de troede om dem selv og verden nu var rigtigt.
Men uanset hvor du står så har jeg bare lyst til at opmuntre dig til ikke at spilde din tvivl. Brug den som springbræt til at undersøge om det virkeligt holder.
Find ud af, om det du lever for holder i det lange løb.
Intro
Så er vi lige på den anden side af påske. Og det blev fejret med det helt store udtræk herinde i søndags og i mandags. påskedag og 2. påskedag.
Påskemorgen står med sit store udråb: Han er opstanden. Men i de her dage skal vi kigge nærmere på, hvordan de første vidner til det største mirakel i verdenshistorien rent faktisk forholdt sig til det, som næsten var for godt til at være sandt.
For vi kan nogle gange få sat de her mennesker op på den her pedelstal. At det at tro på, at Jesus rent faktisk var opstået var det nemmeste i hele verden.
Men kigger vi efter, så er det langt fra tilfældet. Og hvor er jeg glad for, at det er lige menneskelige, og flere af dem lige så skeptisk anlagt, som jeg er det.
Samme os
-
-
Men det er en ærlig sag at bede til Gud og bede ham om at vise dig, at han er virkelig. Du behøver ikke tage en folkekirkepræst på ordet. Men prøv selv at bede til ham og se, om der er noget om snakken.
-