Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Samfundsøkonomi i en klimakrise - Coggle Diagram
Samfundsøkonomi i en klimakrise
Vækst og CO2 udlening er koblet sammen
Absolut afkobling
Relativ afkobling
National afkobling
Global afkobling
De 7 principper for en fremtidig økonomi
Sæt et nyt mål
Se det store billede
Plej det menneskelige
Få styr på systemerne
Udform til fordelingen
Læg vægt på det vedvarende
Vær agnostisk med hensyn til vækst
Miljøpolitik
Kan handle om kvælstof i fx søerne.
Klimapolitik
Det handler om klimaet og CO2 udledning
4 måder
Absolut afkobling
Relativ afkobling
National afkobling
Global afkobling
Danmarks klimapolitiske strategi: En række strukturelle mål
Investere i CO2 reducerende teknologi
Opkøbe CO2 kvoter på EU-markedet for kvoter
Omstrukturering af energikæder
Doughnut-modellen
Sæt nye mål
Se de store billed omkring neoliberalisme
Plej det menneskelige
Få styr på systemerne
Udform til fordeling
Læg vægt på det vedvarende
Vær agnostisk mht. vækst
Indirekte udledning for husholdningerne
Madforbrug
Beklædning
Varme til vand
Ferier, hotel, restauranter osv.
Direkte udledninger for husholdningerne
Olie - og gasvarme
Fjernvarme-og elvarme
Benzin/diesel
Brændeovn
John Maynard keynes (velfærdsstaten)
Udfoldede sin teori 1930érne uder den store depression
Den måde vi primært føre økonomisk politik på i Danmark (og meget af den vestlige verden)
Mennesker er ikke videre rationelt handlende
Staten bør kontrollere økonomien
Staten bør føre finanspolitik for at regulere økonomien i relation til de eksisterende konjukturer
Markedsmekanismer kan ikke alene regulere markedet retfærdigt eller hensigtsmæssigt
Friedrich Von Hayek (Neoliberalisme)
Økonomiske kriser skyldes bl.a, ekspansiv politik
Forsøg på at kontrollere økonomien forværrer deres tilstand
Staten har igen ret til at omfordele ressourcer, da der er uenighed om social retfærdighed
Frihed er central
En stor offentlig sektor kan føre til totalitære stytrformer - frihed, er = et frit marked
rigtigt at undgå monopoler - beskytttede monopoler vil over tid, blive ineffektice (såsom sygehuse)
Velfærdsstaten begrænser borgernes frihed, men de aldersygeste bør dog beskyttes
Neoliberalisme og Samfundsøkonomi
Keynes: Efterspørgselsorienteret økonomisk politik, som tilstræber fuld beskeftigelse
Neoliberalisme: Udbudsorienteret økonomisk politik, som tilstræber at fremme udbud af arbejdskraft.
Keynes: De vigtigste nøgletal er beskæftigelse og betalingsbalance
Neoliberalisme: De vigtigste nøgletal er output.gap - forskelle mellem en økonomisk faktisk produktivitet og dens langsigtede mulige produktivitet
De to dominerende økonomiske skoler (Begge er Neoliberale)
Saltvansøkonomer (Hayek, Fiedmann)
Kaleds nyklassikere / udbudsteoretikere
Mennesket er rationelt
Markedet er selvregulerende og efficient
Markedet søger mod ligevægt automatisk og skal ikke reguleres
Arbejdsløshed er selvforskyldt
Udbud kan aldrig overstige efterspørgelse (Says lov)
Modstandere af ekspansiv finanspolitik og regulering
Ferskvandsøkonomer (Kruman, Stiglitz)
Kaldes nykeynesianere
Mennesket er ikke rationelt, men komplekst
Markedet er ikke efficient og selvgrundene
Ekspansiv finanspolitik er forsat nødvendigt til tider
Arbejdsmarkedsformer er fortsat nødvendige for at øge arbejdsudbuddet
Arbejdsløshed er ikke kun selvforskyldt, men kan også skyldes konjukturer og strukturer
Diskursanalyse / Diskursbegreberne
Hegemonisk
Når en bestemt opfattelse af virkeligheden anses for at være selvindlysende - eller i hvert fald mere dominerende en andre opfattelser
Diskurs
En betydningsramme indenfor hvilken et bestemt udsnit af den samfundsmæssige virkelighed forbindes med bestemte fortolkninger og heraf afledte handlinger. Dvs. en horisont for mening og handling
Antagonisme
Et modsætningsforhold mellem to opfattelser af virkeligheden
Kritisk diskursanalyse
Repræsentanten for tilgang er englænderen Norman Fairclough. Den har en kritisk tilgang til samfundet og formålet er bl.a. at afsløre magtforholdene. Der arbejdes med et ”udvidet tekstbegreb”, der bl.a. kan omfatte film og TV.
Diskusiv praksis
Den meningshorisont, hvori ”tekster i bred forstand” skabes og forstås. Dvs. det handler om at hvor opfattelse og produktion af diskurser påvirkes af allerede eksisterende betydningsrammer.
Social praksis
De samfundsmæssige rammer – både socialt, økonomisk og kulturelt, hvori diskursens handlingshorisont optræder.
Artikulation
Den måde, hvorpå en diskurs udtrykkes og får sammenhæng. Det er et overordnet begreb, der dækker over sammenkædningen af fænomener, så de kan give en konkret sag betydning (skaber et betydningsunivers). Dette gør det muligt at adskille en konkret diskurs fra andre. Det kan være en italesættelse, talehandling eller diskursiv handling.
Nodalpunkter
En form for nøgleord (centralt referencepunkt), der er grundlæggende for en bestemt diskurs, og som lukker meningsdannelsen omkring dette punkt. Gennem disse nøgleord får andre ord en særlig mening, idet der skabes associationer i et betydningsunivers uden at det nødvendigvis formuleres direkte.
Ækvivalenskæder
”Kæder af ligheder” og udtryk for indre logik i diskursen, der dannes ved at flere begreber fænomener/associationer knytter sig sammen via implicit reference til nodalpunkt i en bestemt diskurs.
Processen får ved at fokusere på diskursens indre karakteristika/logik tilsyneladende forskelle til at forsvinde eller træde i baggrunden.