Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Samfundsøkonomi i en klimakrise - Coggle Diagram
Samfundsøkonomi i en klimakrise
Samfundsøkonomiske mål
Stignede produktion (over 1,5% stigning i bnp for at være i høj konjunktion)
Fuld beskæftigelse (over 97%, så er der en overophedning)
Stabile priser
Valutaregnskab (mere eksport end import, så vi kan opbygge valutareserver)
Hensyn til miljø (Vi skal ikke skade miljøet)
Fordeling af sociale goder (vi vil gerne have en rad af lighed)
Økonomisk politik
Konjunktur politik
Finanspolitik - som påvirker statens skat og investeringer
Kontraktivt - sætter renten op, som får efterspørgslen til at falde
Ekspansiv - Sætter renten ned, som øger efterspørgslen
Pengepolitik - Som påvirker renten
Kontraktivt - Sætter renten op, som får efterspørgslen til at falde
Ekspansiv - Sætter renten ned, som øger efterspørgslen
Valutapolitik - som påvirker kursen
Kontraktivt - Sætter kursen op
Sætter kursen ned
DK´s påvirkning på klima
EU, Inspiration, innovation - Teknologi
Miljøpolitik
Anvendelse af økonomiske styringsmidler med henblik på at påvirke virksomheders og husholdningers miljømæssige adfærd.
Klimapolitik
Ved klimapolitik forstår vi økonomiske indgreb, der sigter på at begrænse den forventede stigning i jordens middeltemperatur
Absolut afkobling: Vi kan skille vækst og CO2-udledning fra hinanden
Relativ afkobling: Vi kan ikke skille dem helt ad, der vil altid være en sammenhæng, men vi kan godt sørge for at CO2-udledningen stiger langsommere end væksten
National afkobling: Vi afkobler, men kun nationalt
Global afkobling: Vi afkobler, også på verdensplan
Industrialiseringen medfører en tæt kobling
John Maynard Keynes (velfærdsstat)
Socialisme er fedt
Efterspørgsels politik
Udfoldede sin teori i 1930´erne under den store depression
Den måde vi primært fører økonomisk politik på i Danmark (og meget af den vestlige verden)
Mennesket er ikke videre rationelt handlende
Staten bør kontrollere økonomien
Staten bør føre finanspolitik for at regulere økonomien i relation til de eksisterende konjunkturer
Markedsmekanismer kan ikke alene regulere markedet retfærdigt eller hensigtsmæssigt
Han har domineret økonomisk politik
Klimakrisens konsekvenser
Kloden bliver varmere
Isen smelter og havene stiger
Vandmangel i store dele af verden
Flere konflikter
Dyre- og plantearter forsvinder
Mange mennesker vil miste liver, deres hjem eller deres livsgrundlag
Klimaforandringerne kan nå et punkt, hvor de ikke længere kan stoppes
Flere effekter end vi nødvendigvis kan forstille os
Friedrich von hayek (neoliberalisme)
Liberalisme er fedt
Økonomiske kriser skyldes bl.a ekspansiv politik
Forsøg på at kontrollere økonomien forværrer deres tilstand
Staten har ingen ret til at omfordele ressourcer, da der er uenighed om social retfærdighed
Frihed er central
En stor offentlig sektor kan føre til totalitære styreformer – frihed er = et frit marked
Vigtigt at undgå monopoler – beskyttede monopoler vil over tid blive ineffektice (såsom sygehuse)
Velfærdsstaten begrænser borgernes frihed, men de allersvageste bør dog beskyttes
Neoliberalisme (de nye liberalister)
Menneskesyn
Mennesket er rationelt og har behov
Menneskets frihed afhænger af muligheden af at forfølge disse behov og interesser i markedskonkurrencen
marked og stat
Markedet er efficient – hvilket vil sige det har en iboende evne til at søge henimod ligevægt – stater bør derfor blande sig mindst muligt i markedet (men graden af indblanding kan være forskellig)
Laissez-faire økonomi
Staten opfattes ikke som noget der skal modarbejdes, men som et middel mod at individerne kan forfølge deres interesser og behov i konkurrencen – staten er altså det der muliggør markedet
Protektionisme
er når et land/stat lukker om sig selv og holder andre lande ude og kun handler med sig selv
er det modsatte af interdependens (gensidig afhængighedsforhold)
Thomas piketty
Inspireret af Karl Marx
Den stigende ulighed gavner ikke den økonomiske vækst – tværtimod viser moderne forskning at uligheden medfører en række negative konsekvenser som alle skaber økonomisk underskud
Den stigende ulighed medfører ustabilitet globalt, som igen gør at vi ikke kan overkomme de globale udfordringer vi står overfor.
Den stigende ulighed opleves som uretfærdig og medfører politisk utilfredshed, hvilket udmønter sig i farlige populistiske løsninger og demagoger (Trump, Brexit osv.)
Klimaforandringer, pandemier osv. Udgør globale trusler, som kræver globale løsninger.
Store økonomiske udfordringer kunne overkommes, gennem en mere jævn fordeling af ressourcerne både globalt og nationalt
Formueskat og arveafgifter bør derfor sættes gevaldigt op, således at rigdomme ikke koncentrerer sig i særlige familier og brancher.
De to dominerende økonomiske skoler
Neuliberalister (Hayek, Friedmann)
Kaldes nyklassikere/udbudsteoretikere
Mennesket er rationelt
Markedet er selvregulerende og efficient
Markedet søger mod ligevægt automatisk og skal ikke reguleres
Arbejdsløshed er selvforskyldt
Udbud kan aldrig overstige efterspørgsel (Says lov)
Modstandere af ekspansiv finanspolitik og regulering
Keynesianere (Krugman, Stiglitz)
Kaldes nykeynesianere
Mennesket er ikke rationelt, men komplekst
Markedet er ikke efficient og selvregulerende
Ekspansiv finanspolitik er fortsat nødvendigt til tider
Arbejdsmarkedsreformer er fortsat nødvendige for at øge arbejdsudbuddet
Arbejdsløshed er ikke kun selvforskyldt, men kan også skyldes konjukturer og strukturer