Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Gud bag muren - Coggle Diagram
Gud bag muren
Templet
Men der skete noget i påsken, som vendte op og ned på netop det.
Ef. 2,13-15
Ikke adskilt, men forenet. Ikke udelukket, men omsluttet, ikke fremmed, men familie, ikke uden håb, men håbsfyldt, ikke uden Gud. Hvorfor? Pga. Kristi blod
Der er noget nyt, der er blevet skabt (kitzå) - kun om Gud. Og billedet der her bliver brugt er tempelbilleder - blodet.
Åbenbaringteltet med på tur, senere templet af Salomo i 900-tallet og allersenest opbygget igen under Herodes den store.
Indrettet til at adskille. Mange rum: Hedningernes forgård, kvindernes, israelitternes, præster. Tempelkomplekset: Det hellige og allerhelligste (mand, en slægt, en gang om året)
Du kunne nærme dig Gud, men det havde sin begrænsning alt afhængig af, hvem du var
Men Jesus nedrev med sin legemlige død/ved sit blot den mur. Forhænget (Matt. 27,50-51)
Nu er der direkte adgang til Gud. Der er ingen mellemmænd. Direkte adgang
Mission i hverdagen
Hvordan er vi fællesskaber i mission?
Men vi ved, at vi Gud har lagt ting til rette for os at vandre i.
Velsignet nogle af os med overskud til andre mennesker. Med økonomisk overskud til at hjælpe. Med overskud af tid.
Velsignet øre at lytte med og hjerter der kan bære hinandens sorg og nød.
Mund tale trøstende, opmuntrende, formanende, frelsende ord til hinanden.
Men mennesker, vi kan få lov til at give hans kærlighed videre til. Evner til at hjælper. Naturgaver og nådegaver.
Så hvor er du til rådighed henne? Gud har lagt ting til rette for dig at vandre i.
GT
Tydeligt i GT, at der noget særligt ved Israel. Det bliver Guds folk, fordi han først laver en pagt med Abraham / Isak / Jakob- Israel.
Så er man en del af den familie og senere den etniske gruppe. Og helt særligt skulle man som dreng/mand være omskåret, så var man en del af Guds folk.
Men vi finder også tidlig eksempler på mennesker, som får lov til at være en del af folket. De bliver kaldt for "gudsfrygtige" eller "proselytter".
De "gudsfrygtige" var ikke helt og fuldt med, men de tilbad Gud, kom i synagogen og overholdt lovet (sabbat og renhedsreglerne)
Der var faktisk sådan et optagelsesritual: Ofre duer, omskåret og proselytdåb med fuld ned dyppelse - igennem røde hav. Befrielsen
De var en del af folket, men blev anset for anden rangs-jøder
Billederne
Og det bliver beskrevet på lidt forskellige måder.
Ef. 2,16
Han dræbte fjendskabet Gud/Msk, men også imellem mennesker. Vi er et legeme - en krop i al sin forskellighed.
Ef. 2,17-18
Vi har en og samme ånd. Bor han i dig og bor han i mig, så har vi fællesskab uanset hudfarve.
Ef. 2,19-22
Vi er medborgere og hører til den samme familie. Vi er sammen en bygning, et tempel.
Og der er billeder her på, hvordan man hører til familie og samme ånd. Og så er der de her stærke billeder af, at vi ikke kan udelukke nogen.
Forestil dig en krop, hvor man skiller sig af med næsen, fire fingre og et ben, fordi man ikke synes det passer ind. Eller en bygning, hvor man banker en 27-28 sten ud, fordi de ikke er så pæne, som de andre.
Så er hverken legemet eller bygningen intakt og det risikerer endda at styrte sammen.
Kristus hemmelighed
Derfor! Fordi at vi er frelst at nåde alene. Fordi ikke bare jøder, men alle mennesker har del i det her. Derfor det næste. Det må lede os til noget
Der er en hemmelighed, som er blevet givet Paulus
Ef. 3,1-4
Hvad går den hemmelighed ud på?
Ef. 3,5-7
at Gud vil at alle mennesker skal frelses og høre det her budskab.
Og når Paulus kalder det for en hemmelighed (mysterion), så er det ikke for, at det skal holdes hemmeligt, men fordi det har været skjult i så længe. Derfor svært at se i GT.
Ef. 3,8
- Paulus ikke værdig.
Ef. 3,9
, men der er noget her, som skal ud. Oplyse alle om, hvad frelsesplanen er
Direkte oversættelse: Hvordan administrerer det her mysterion? Hvad er planen nu Gud?
NT
Det er altså helt tydeligt for alle, at folk, der ikke er jøder, gerne må være med, men spørgsmålet er hvordan og på hvilke præmisser.
Der er kæmpe drama og stort apostelmøde i Apg. 15, hvor det bliver diskuteret. Skal de omskæres eller ej. Hvor meget af loven skal de overholdet?
Finder frem til: ikke omskåres, fordi tro frelser. Men overholde noget af loven - mest praktisk, så man kan spise sammen, når nogle ok, mens andre kaster op over det.
Det er baggrunden for den næste del af Ef.
For virkeligheden for enhver som ikke var omskåret: Adskilt, udelukket, fremmed, uden håb og uden Gud.
Ef. 2,11-13
(gjort hænder - negativt i NT)
Kirke
Bare et lille sidestykke. Kirke for os betyder typisk en bygning. Kirke er noget man går i. Det er noget man bliver gift i.
Det græske ord for kirke er ekklessia og betyder ikke først og fremmest bygning. Det betyder fællesskab, en forsamling, en gruppe mennesker, en familie.
For kirke er ikke først og fremmest noget man går i - det er noget man er sammen. Og det er godt at være kirke sammen. Det skal vi blandt andet i aften.
Bliver Ansgars Kirken bombet, så finder Ansgars Kirken dog stadig. For vi er kirke sammen. Det er ikke en enmandsting - det er en holdsport.
Og derfor når vi nu skal tale om mission, så er det ikke en enmandsting. Det er en holdsport. Det er noget vi gør sammen. Vi er kirke sammen.
Refleksion
Og et refleksionsspørsmål, hvis vi allerede skulle have det her kunne være: hvordan ser dit fællesskab ud?
Er der nogle sten eller mennesker, som ville have det svært i dit fællesskab og hvorfor?
Hvem ville du have det svært med? Og hellere så ikke var en del af fællesskabet?
Hvordan undgår vi at bygge mure op igen og igen?
Plan for kirken
For pointen igennem det hele har været, at Gud ikke bare har købt os fri. At Jesus ikke bare har nedrevet en mur af fjendskab. At vi ikke er bare er skabt i Kristus Jesus
Han har en plan for os. Han har en ide med, at vi er kirke. Han har lagt ting tilrette forud for os at vandre i.
Ef. 3,9-13
Gennem kirken at oplyse verden om, at igennem Kristus Jesus har vi frimodig og tillidsfuld adgang til Gud.
Intro
Et af de helt store spg. tidlige kirke - Hvem er Guds folk? Hvad skal der til for at være med?
Og det er et af de temaer, som Paulus skriver ind i her i anden halvdel af kapitel 2.