Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

BA-problemstilling, evne til at formidle sundhedsviden til diverse brugere…

- - - - Kulturforståelse - vigtigt til at kunne integreres i en ny kultur
      - Interkulturel engagement - følelsigmæssig intelligent
  - - - Kulturelle opmærksomhed - Når afdelingen er bevist om kulturen på afdelingen
      - Kulturelle viden - Når afdelingen søger viden om den nyuddannede sygeplejerske
      - Kulturelle sensitivitet - Hvordan afdelingen ser på nyudanneder sygeplejersker
  - - - Sunrise model
        
        Sunrise-modellen er et omfattende visuelt værktøj, der giver dig mulighed for at forestille dig, hvordan kultur påvirker sundhedsvæsenet. Det hjælper med vurdering og undersøgelse af kulturelle data til sygeplejediagnoser, planlægning og medicinsk levering.
  - - - Samtalen som kulturmøde
        
        Der kan være grund til at se alle møder mellem en patient og en sundhedsperson som et kulturmøde: to fremmede, der mødes. ASKED-tilgangen i det tværkulturelle møde kan måske danne udgangspunkt for en mere systematisk tilgang til komplekse, anderledes, sårbare patienter med kommunikationsbarrierer generel s. 198
        
        A – Awareness (opmærksomhed på kulturelle processer)
        
        S – Skill (evner, værktøj og erfaring)
        
        K – Knowledge (viden)
        
        E – Encounters (rammen og processen omkring mødet)
        
        D – Desire (vilje til og ønske om at indgå i kulturel kompetenceproces)
      - Risikoprocesser
        
        Compliance til etniske minioritetspatienter
        
        Patienter skal have health
        literacy, som anses for at være hjørnestenen i patienters egenomsorg og empowerment
        
        Patientinformation/patientinvolvering
        
        Psykosocial holdning
        
        Religion
        
        forretningsprægede, iforhold til patienternes ressourcer
        
        ”Resiliensprocesser er de processer, hvor vi klarer os godt på trods af mødet med risiko og belastning. Risikoprocesser er de processer hvor vi havner i onde cirkler og klarer os dårligere og dårligere. Man kan sige at resiliensprocesser og risikoprocesser er hinandens modsætninger”
      - Sårbarhedens elementer hos den etniske minioritets patient s. 83
        
        Kognitiv og kommunikativ sårbarhed - sparsomme læsefærdigheder , fysisk handicap
        
        Institutionel sårbarhed - personer der ikke umiddelbart selv tager beslutninger
        
        Differentiel sårbarhed - Dem der lader sig styre af andre
        
        Medicinsk sårbarhed - patienter der har påvirket kognition som følge af deres sygdom
        
        Økonomisk sårbarhed - kortuddanelse, svært ved at find arbjede, dårlig økonomi
        
        Social sårbarhed - forskelsbehandling, personer med negative sociale netværk
        
        Bio-genetisk sårbarhed - Arvelige medfødte sygdomme
        
        Inter-person sårbarhed - Non-compliante patient, den krævende patient
        
        Juridisk sårbarhed - særlige juridiske restriktioner
        
        Digital sårbarhed - patienter mangler digitale kompetencer
    - - Andelen af indvandrere er 10 pct., og blandt dem er 58 pct. fra ikke-vestlige lande.(s. 50)
      - Denne bog handler om alt det vi ikke ved vi ikke ved om patienter med en anden baggrund end den vi kender, om alt det vi glemmer, overser, ignorerer, fejlfortolker, bagatelliserer eller simpelthen giver op overfor.
      - I palliativ smertebehandling ved cancer fik kun 1/3 af etniske minoritetspatienter de anbefalede doser i henhold til guidelines. Der var store forskelle mellem etniske grupper der tydede på at jo større sprogbarriere jo mindre blev guidelines fulgt. (s. 56)
      - I en undersøgelse af 2400 patienter, der havde været indlagt på en akut modtageafdeling på et sygehus, fandt man at klart flere patienter med sprogbarriere end andre patienter var utilfredse med behandlingskvalitet, patientinformation og opfølgning og var mindre tilbøjelige til at ville lade sig indlægge samme sted igen. (s. 56)
      - Verbale og nonverbale udtryk for smerter er forskellige afhængig af kultur og afhængig af hvor man befinder sig. (s.87-88)
      - Bogen generelt snakker en del om barriere etniske minoritetspatienter oplever i mødet med sundhedspersonale
      - Patienter med sprogbarrierer oplevede dobbelt så hyppigt lægefejl som andre patienter og der var dobbelt så hyppigt tale om alvorlige/dødelige hændelser end blandt andre patienter. (s. 161)
      - Patienter med sprogbarriere oplevede dobbelt så hyppigt medicin fejl og bivirkninger end andre patienter og effekten blev forstærket hvis patienterne ikke kunne redegøre for potentielle bivirkninger pga. mangelfuld information fra lægens side. (s.161)
      - Det er et grundlæggende problem, at der som hovedregel stadig ikke anvendes tolk i sundhedsvæsenet og i den kommunale sektor, til vigtige samtaler. Læger havde desuden en tendens til at overvurdere patienters læsefærdigheder og dermed skabe ulighed i patientinformationer, hvilket andre også har påvist. (s.162)
      - En stor del af kapitel 12: Tværkulturel patientsikkerhed.
        De snakker en del om barriere og deres konsekvenser med henvisning til videnskabelige artikler og undersøgelser
      - ...Flere danske undersøgelser konkluderer at, at der er behov for mere uddannelse målrettet sundhedspersonale vedrørende temaer som kommunikation og kultur samt indvandreres sundheds- og sygelighedsforhold og sygdomsmønstre i et globalt perspektiv. (s. 173)
      - Kapitel 13: Kliniske tværkulturelle kompetencer
      - Andre studier har på samme måde vist at sprogbarrierer sætter kvalitetsrutiner ud af funktion, f.eks. at der kun blev indhentet informeret samtykke hos 28 % af patienter med sprogbarrierer mens der var samtykke hos 56 % af andre patienter. (s. 179)
    - - En dansk undersøgelse fandt at 15-20 % af flygtninge/indvandrere havde behov for
        tolkebistand selv efter 7 år i Danmark
      - 30 % havde oplevet lægesamtaler hvor en tolk var nødvendig udenat der anvendtes tolk
      - Institut for Menneskerettigheder fandt i deres undersøgelse af etniske minoriteters
        sundhed at adgang til tolkebestand og manglende kulturelle kompetencer var fremtrædende blandt læger
      - Diagnose forsinkelser er i Danmark vist at være særligt hyppige blandt sårbare patient grupper som f.eks.
        flygtninge/indvandrere
      - Læger og sygeplejersker mangler generelt både kliniske og tværkulturelle kompetencer på dette område
  - - - Hvad er dit største problem
      - Hvad tror du er årsagen til dette problem
      - Hvad gør sygdommen / lidelsen ved dig?
      - Hvor alvorligt er det?
      - Hvad tror du dette problem gør inde i din krop?
      - Hvordan påvirker det din krop og dit sind?
      - Hvad gør dig mest bange ved denne tilstand
      - Hvilke problemer har din sygdom forårsaget i dit liv?
      - Hvad forventer du af behandlingen?
- - - - § 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for
      - 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
      - 2) behandling af høj kvalitet
      - 4) valgfrihed,
      - 5) let adgang til information
- - - - Video tolk
        
        Mindre sprogområder dækkes
        
        Reducerer brug af pårørende
        
        Økonomiske besparelser
        
        Reducere risiko for at patient og tolk kender hinanden
        
        sparer tid
        
        Kropssprog
      - Telefon tolk
      - Fremmøde tolk
        
        Kan komme forsent
        
        Kropssprog
        
        Bedste tilfredshed
  - - - Any type tolk er bedre end ingen tolk
      - Positiv effekt af anvendelse af tolk på kommunikation (fejl og forståelse), brug af sundhedsydelser, kliniske resultater og patienttilfredshed - kvalitet + patientsikkerhed
      - Fremmød tolk viser den bedste patient tilfredshed
    - - Tolkene bør certificeres for at sikre kvaliteten
        Tolkebrugere efterlyser stabilitet og sikkerhed for kvalitetsniveauet.
      - Patienter fravælger tolk af økonomiske årsager
        Egen betaling betyder i flere tilfælde, at patienter tager familiemedlemmer med til tolkning.
      - Tolkeopgaven kræver mere end blot sproglige kompetencer
        Som tolk er der også en forventning om menneskelige kompetencer og en forståelse for sundhedsvæsenet.
      - Ikke alle tolke opleves tillidsvækkende
        Serviceniveauet er blevet bedre, men patienternes tillid til tolken er i nogle miljøer lavere. Det kan desuden være svært at rekvirere en tolk med den rette dialekt.
      - Anbefalinger
        
        Kontinuitet. Den samme tolk hele forløbet igennem
        
        Professionalitet. Familiemedlemmer kan ikke erstatte en professionel tolk
        
        Videotolkning. Fleksibelt ved fx akuttolkning eller tolkning på små sprog
        
        Oplæring. Tolke og klinikker skal oplæres i ”den gode tolkesamtale”
- - - - Etniske minoriteter oplever ofte sproglige og kulturelle barrierer og er i særlig risiko for
        ikke at få adgang til relevante tilbud og ydelser
      - Det er også vist at mennesker der tilhører en etnisk eller sproglig minoritetsgruppe oftere har udfordringer relateret til begrænset sundhedskompetence.
  - - - Der kan ligeledes være kommunikationsvanskeligheder og udfordringer i mødet med sundhedsprofessionelle. Desuden kan sprogvanskeligheder være en udfordring, særligt hvis der ikke ydes relevant tolkebistand. Borgere, som har boet i Danmark i mere end tre år, skal som udgangspunkt betale gebyr for tolkebistand i sundhedsvæsenet. Det kan være en økonomisk barriere og proceduren for undtagelse af gebyr for tolkebistand kan være svær at gennemskue for både borgere/patienter og professionelle, ligesom der ikke altid bookes en tolk med den rette dialekt
    - - Manglende adgang til tolk kan indebære en forringelse af kvaliteten af sundhedstilbuddene, utilsigtede hændelser, usikkerhed hos patienten på behandlingen og de be slutninger, der træffes, og en oplevelse af utryghed i relationen til den professionelle. Endelig kan usikkerhed i forhold til opholdsgrundlag udgøre en væsentlig stressfaktor
  - - - Borgere med etnisk minoritetsbagrund
      - Ikke vestlige lande
      - Indvandrere
      - efterkommere
      - Borgere med etnisk dansk baggrund
      - Flertalsbefolkningen/majoritetsbefolkningen
      - Flytninge
      - Familiesammenførte
      - Asylansøgere
      - Udokumenterede invandrere
    - - Køn, alder og genetik
      - Individuelle faktorer
        
        Migration
        
        Sundhedskompetence
      - Social relationer og fælleskaber
        
        Socia kontrol
        
        Diskrimination --> eksklusion
        
        Social kapitaler
        
        Social realtioner
      - Leve-og arbejdsvilkår
        
        Uddanelse, arbejde og indkomst
        
        Diskrimination i arbejdsmarket
        
        Boligforhold
        
        sundhedsvæsnet
        
        Udfordringer
        
        Selvom sundhedsvæsenet bestræber sig på at være effektivt og let tilgængeligt, kan det være udfordrende for indvandrere, der ikke på forhånd kender systemet, ikke behersker det danske sprog og/eller har det nødvendige sociale netværk til at få hjælp, at få et optimalt udbytte af det danske sundhedsvæsen
        
        Borgere med etnisk minoritetsbaggrund og særligt indvandrere kan opleve sociale,kulturelle og sproglige barrierer i forhold til adgang til og brug af sundhedsvæsenet.
        
        Forbyggende ydelser vs akut behandling
        
        Selvom der findes ydelser, store forskelle etniske grupper imellem, benytter ikke-vestlige indvandrere generelt færre forebyggende ydelser, heriblandt graviditetstilbud, tandlæge, livmoderhalskræft og mammografiscreening, mens de har et højere forbrug af akut behandling og skadestuebesøg i forhold til borgere med etnisk dansk baggrund
        
        En udfordring i mødet mellem sundhedsprofessionelle og borgere med ikke-vestlig etnisk minoritetsbaggrund er, at der kan være forskelle i opfattelser af sundhed, sygdom og forventninger til
        konsultationen. Dette kan medføre at nogle føler sig forkert behandlet, får manglende tilid til personalet eller ikke oplever at bliver taget seriøst af den sundhedsprofessionelle,.
        
        Der kan opstå forskelsbehandling, fordomme og utilsigtet diskrimination. Kulturelle kompetencer blandt sundhedsprofessionelle er vigtige for at forstå forskelle og nedbryde eventuelle stereotyper. Træning i sådanne kompetencer omfatter blandt andet viden om etnisk ulighed, bevidsthed om at kultur former vores tænkning og handling samt evne til at formidle sundhedsviden til diverse brugere
        
        Socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige
        
        Integrationsydelsen og fattigdom
        
        Tolkelov
        
        1) frustrationer og mistillid hos personalet og
        patienterne
        
        2) utryghed for patienterne
        
        en forringet kvalitet af lægens rådgivning og behandling, så den ikke forekommer overensstemmende med det niveau, der gives til patienter med etnisk dansk oprindelse.
        
        Tolk
        
        Tolkegebyret kan reducere indvandreres adgang til og brug af sundhedsvæsenet, hvilket kan have implikationer for de mest sårbare patienter, der ikke besidder det økonomiske overskud til at betale for tolkebistand.
        
        Tolk
        
        2 more items...
        
        Manglende politikker og adgang til sundhedsfremme og forebyggelse - Danmark har ingen national politik og strategi for sundhedsfremme og forebyggelse eller retningslinjer
        og handleplaner specifikt målrettet etniske minoriteter
        
        Kulturel kompetence er væsentlige aspekter for at sikre adgang
        til og udbytte af sundhedstilbud for forskellige målgrupper fx i forbindelse med billeder på undervisningsmaterialer, hvor det er vigtigt at indtænke kultur, sprog, historie, miljø og psykologiske faktorer.
        
        . En del kommuner har forskellige indsatser målrettet etniske minoriteters sundhed, men i en undersøgelse angiver 38 % af de adspurgte kommuner, at de ikke har målrettede og kulturelt sensitive tilbud til etniske minoriteter [64]
        
        Navigering i sundhedsvæsnet
        
        Når borgere med etnisk minoritetsbaggrund er i kontakt med sundhedspersonale, viser undersøgelser, at kontakten i højere grad opleves utilfredsstillende for begge parter [116, 117]. Det er der forskellige forklaringer på, herunder sproglige barrierer, kulturelle forskelle i forståelse af krop, sygdom og symptomer, forskelle i den sundhedssøgende adfærd og sundhedsbehov samt manglende viden om det danske sundhedsvæsens funktion og mulighederne for at navigere i sundhedsvæsenet
        
        Second opinion
        
        Derudover benytter personer med etnisk minoritetsbaggrund sig i højere grad sig af sundhedsydelser i udlandet. Særlig udtalt er indkøb af medicin fra udlandet blandt kvinder. Motiverne relaterer sig i høj grad til opfattelse af bedre tilgængelig og kvalitet af sundhedsydelser, kendskab og tryghed samt behov for en "second opinion"
        
        Overordnet har ikke-vestlige indvandrere lavere samlet dødelighed end etniske danskere