Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

9K: erindringer - Coggle Diagram

- - - - Blot det at man ændre ord på sammenstøddet imellem to biler fra (smash) til (hit) ændre på hvordan de studerende husker sammenstøddet
        
        2 uger efter skal de samme vurdere sammenstøddet. Her skal de så sige om de husker at der bliver smadret glas. Selv indenfor den samme hastighed, er der flere der kan "huske" at der bliver smadret glas
- - - - Hvilke implicationer har dette? Kan man tro på børn når de fortæller om misbrug/incest og hvordan kan man vide om de snakker sandt.
        
        Mere: når en voksen vantrives, og hidtid ikke kan huske erindringen: er det så fortrangt/dissocieret eller livagtig forstilling skabt nu?
        
        Fejlvurdering: begge veje kan koste mennesket dyrt
        
        Verdikalitet (Accurecy): 1. inflation i begrebet "falsk erindring", 2. vi kan være sikre, men stadig tage fejl, 3. konfidensverdikalitet og kildemonitering (er info blevet nedbrud ved emotionelle begivenheder, og hvad er plausibilitet), 4 videnskablighed, legitimitet, etik (ingen lette løsninger)
        
        Vi øger plausibiliteten ved at kunne genkalde misbrug ved f.eks. gruppeterapi, pga. faktorer som konformitet
- - - - EKS (coronanedlukning): Skulle Blitzeeringerne have konsekvenser for personen (ja), betydning af om man var alene ved erindringen, (NEJ)
      - Hvorfor er blitzeerindringer hukommelsesmæssig anomali?: påfaldende nok til at det vækker en erindring, pga. den emotionelle reaktion
        
        Brown & Kulik (1977) lavede et studie over hvor mange hvide vs sorte mennesker der kunne erindre Kennedys, MLKs og Malcom Xs død, alt efter om de havde et kognitivt snapshot af begivenheden. Samme for kennedy, men for MLK og Malcom X kan markant flere (40-60%) sorte huske flere detalier om døden. Dette illustrere at blitzeerindringer afhænger af de konsekvenser erindringen har for personerne.
        
        Andre blitz-positioner (Narrativ konvention, tilhørsforhold, challenges: falske blitz)
        
        Larsen: Kildeerindring, Conway_ konsekventialitet, Pennebaker: Det kollektive.
        
        Falske Blitzeerindringer (Neisser): Dagen efter en nyhed: Hvor sikker kan man være om man husker en erindring rigtigt? for blitzerindringer, kan detaljer ændre sig efter noget tid. Accuracy (korrespondensmetaforer) er central
        
        Man har mere tiltro i sin hukommelse (hverdagserindring) end blitzeerindringer. Detaljer man husker rigtigt falder over tid for hverdags erindringer (men tiltro falder), mens man for blitzeerindringer husker mere over tid og vores tiltro stiger.
        
        Fading Affect bias: ting bliver mere postive i ens erindringer over tid. Noget trist bliver mere nolstalgisk, jo længere tid der går (time heals the greatest sorrows).
        
        Depressive husker flere triste erindringer.