Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Josef - Coggle Diagram
Josef
Historien
Vi skal begynde fra begyndelsen. Josef var nummer 11 i en brødreflok på 12, og han så havde han en søster. Så kæmpe familie.
Og vi får hurtigt fornemmelsen af den her dys funktionalitet, som var i familien. For Josefs far Jakob elskede Josef mest af dem alle.
Parentes: I bibelen ser vi flere steder, at de store helte tager flere koner. Og intet sted siger Gud, at det er forkert. Men hver eneste gang fortæller historien os, at det er helt galt.
For det er præcis det, som får de her familier til at køre af sporet og får de her store mænd på afveje.
Jakob havde 4 koner: Leah og Rakel, som var søstre. Og så to slaver Zilpah og Bilha, som han også havde gjort gravid.
Og det er tydeligt for alle, at Rakel er Jakobs yndlingshustru. Og derfor favoriserer han naturligvis Josef, da han er ældste søn af Rakel. Og det får hele familien til eksplodere. Så flerkoneri bliver ikke sagt i mod med ord, men bliver modsat med historien.
Nå, men tilbage til Josef: 1. mos. 37,1-4.
Og ja, jeg tænker da, at det har været lidt irriterende, at lillebror Josef sådan har sladret om det han så, men skal vi ikke lige blive enige om at Josef her forsøger at gøre det rigtige?
Og så følger ellers det, at Josef får de her to drømme, hvor pointen står malet tilbage, at af alle i den her familie, så skal Josef blive de største. Og det vælger han så lige at fortælle til sine brødre. Som jo i øvrigt i forvejen hader ham.
Det falder ikke i god jord. Og efter noget tid er der så meget vrede i dem, at de planlægger at slå Josef ihjel.
Historien: Solgt, Potifar, fængsel, drømmetyder for Farao, næstkommanderende for til sidst at blive genforenet med sin familie igen.
Det tunge
Hvis I ikke har læst historien i 1 mosebog, så kan jeg kæmpeanbefale at læse de kapitler. Det kan I næste gøre i morgen. Det er virkelig en vild historie.
Og vi kunne have dykket ned i enormt meget i Josef på forskellige måder, men i stedet for at skyde med spredehagl efter forskellige emner, så skal vi forholde os til et aspekt, hvor Josefs liv må udfordrer os.
-
For selvom vi kan sige meget godt om Josefs liv, så havde han virkelig nogle perioder, hvor det så mørkt og tungt ud.
Og hvor Gud har måske nærmest virket helt væk. Ligeglad, forsvundet.
Eller prøv at forestil dig at blive sendt afsted af sin far for lige at se, hvordan ens brødre har det. Vær tro mod sin far, og da han så kommer derud til brødrene, så tager de ham og smider ham i en brønd.
Dernede kan han så sidde og høre, hvordan de taler sammen om, hvad de skal gøre ved ham. Hans egne brødre.
Hvilke tanker flyver der igennem hovedet på sådan en mand, der sidder der. Ej, de må komme på bedre tanker. Det er trods alt min familie. Og da de så endelig hiver dig op igen og du tror, at det er overstået, så bliver du solgt som slave til Egypten.
Og prøv lige at tænk på alle de mennesker for, hvem det er historien. For hvem det her var slutningen på deres historie, som ikke havde nogen positiv afslutning. Som ikke så deres familie igen.
Det var den virkelighed, som Josef blev solgt til af sin egen familie. Solgt og forsvundet ud i glemslen.
Det må gøre noget ved dig, som menneske.
Hårde perioder
Og på den måde er Josef et kæmpe forbillede for alle os, som ind i mellem sidder i mørket. Og oplever tunge perioder af vores liv.
Jeg gætter på, at de færreste herinde har siddet i fængsel, men der findes også indre fængsler, hvor man kan opleve sig bundet på forskellige måder.
Jeg tænker, at vi i vores indre selv kan finde erfaringer af at være bundet eller virkelig gå igennem en mørk tid.
Hvor længe mon, der går før et menneske mister håbet for, at det nogensinde bliver anderledes?
Hvor længe mon det tager før, at et mennesker stopper med at bede Gud om hjælp og om befrielse fra det mørke, som har fanget en?
Hvornår opgiver vi håbet om, at Gud overhovedet hører efter?
Vi ved, at Josef var 17, da han blev solgt som slave, og vi ved, at han var 30 år, da han blev løsladt af Farao. Så det må være rimeligt at tænke, at hans fængselsophold har været en god portion af de 13 år han ophold i Egypten.
Og mon ikke tankerne har fløjet rundt midt i det egyptiske fængsel. Hvorfor sker alt det her med mig?
-
Det kan vel også bare være lige meget med Gud så, når han ikke engang hjælper dem, som forsøger at gøre, hvad der er rigtigt. Når han ikke engang kan passe på dem, der tror på ham.
Det er ikke svært at forestille sig, at Josef både har været skuffet, vred og håbløs
Fængsel
Og så følger vi ellers Josef til Egypten, hvor han bliver solgt til Faros hofmand - en betydningsfuld herre.
Og tiden går, og Josef bliver virkelig anerkendt for det, som han gør. Og han stiger i grader i Potifars hus. Og han må virkelig have tænkt: hold da op. Så kan det godt være, at jeg ikke kan se min familie længere. Og min brødre virkelig stak mig i ryggen.
Men der må være en mening med det. Og hold da op, hvor går det egentligt godt under omstændighederne. Det må være Guds plan, at jeg er her alligevel.
Og så bliver han sat på prøve, da Potifars hustru gerne vil have sex med Josef, men han er klar over, hvad der er det rigtige at gøre.
Parentes: Læg lige mærke til her, hvordan Josef taler om det at handle rigtigt. 1. Mos. 39,7-10. Han har den her dobbelthed med. Det vil være ødelæggende for Potifar, men det er også at synde i mod Gud.
Men Josef bliver ved med at afvise, og så ender det hele med, at bliver udsat for justitsmord og sidder i fængslet.
Fængsel i det gamle Egypten. Det har været hårdt, smertefuldt og meningsløst.
Og selvom han får sit håb op et par gange, da han møder nogle forskellige mennesker, så bliver han siddende i mørket.
Pointen
Der er to tydelige steder i slutningen af Josef' livshistorier, som peger meget direkte på netop det.
Det første er fra Josefs dødsleje, hvor Josef i en alder af 110 år ligger på sit sidste. Her siger han sådan her til dem omkring ham: 1. Mos. 50,24
Underforstået: mit liv vidner om, at selvom der var mørke dale og tunge tider, så har Gud taget sig af mig. Han var trofast mod mig, og han vil være trofast mod jer.
Det andet sted er et af mine absolut yndlingssteder i Bibelen. Det er kort tid efter, at Josef er blevet genforenet med sin familie. Far Jakob er død og hans brødre er nu bange for, om Josef vil tage hævn.
Men Josef anskuer det hele fra en anden vinkel 1. Mos. 50,19-20
Der findes meget lort i den her verden ja. Og mennesker kan udtænke onde ting, som kan ramme os. Og nej, det er ikke Gud, der har sendt det lort, som har ramt dig heller.
Men Josef vidner her om, at Gud i al sin almagt og god har det med at tage det lort, som kan ramme os i den her verden og som vi skal leve med eller deale med for en tid. Og så kan han vende det til det gode.
Og på samme måde med det lort, som du må opleve. Så kan vi tro på, at vi har en Gud, som ikke har sendt det, men vi har en Gud, som er stærkere end det. Og som kan vende det til noget godt. Bruge det til at forme dig.
For alle os
Og på den måde bliver Josef et levende eksempel på, hvordan det at tro på Gud ikke gør en immun overfor lort i den her verden.
Og i virkeligheden er det historie efter historie. Gammel testemente, Ny testamente, det tidlige kirke, vores danske kirke historie og ja selv historierne i min kirke eller vores missionshus.
Den her verden er fyldt med lort, og vi kan rammes af det livet igennem.
Og Gud har ikke lovet os et liv på den her side af det hele uden, men han har lovet os en evighed renset for det hele.
Så skru på dine forventninger til, hvad livet og verden kan bringe dig.
Tænk hvis det havde været et hovedbudskab i den første kirke: Tro på Jesus, så sker der ikke noget skidt eller uretfærdigt med dig.
Så var troen på Jesus ikke nået langt ud, for de havde jo med egne øjne set forfølgelserne. Der var ingen fordele på den måde i at tro på Jesus.
Afslutning
Og jeg har tænkt lidt på den her sidste pointe, om den er for svær at sluge, hvis man sidder midt i det. Eller om det altid er sådan.
Men har jeg bare lyst til at pege på en enkelt ting, som er en sandhed om Josefs liv, og som vi ser flere steder.
Og lad det ikke være et, sådan skal det også være for mig. Eller sådan skal det så blive for, at det er rigtigt. Men måske mere som et, det er et håb, som vi kan have.
For der er ingen tvivl om, at det tunge, som Josef var ude for ikke bare var noget, som han skulle have overstået. I virkeligheden, så var det netop det, at han stod med Gud midt i det her, der formede ham til den mand han blev.
Ja måske endda udrustede ham til den tjeneste, som Gud satte ham i. Gud sendte det ikke, men Gud brugte det til at gøre en stærkere mand ud af Josef. En udholden mand. En ydmyg mand. En mand med Gud i hjertet.
Og på den måde kan man måske godt slutte med nogle ord fra Jak. 1,2-4. Jeg ved ikke lige det med glæde, men prøvelser skaber udholdenhed. Og der var noget helstøbt over Josef.
Det håb kan vi have, at Gud også vil bruge det mørke du møder til at skabe udholdenhed hos dig og gøre dig helstøbt. Han er en kærlig Gud, der kan vende det onde til det gode.
Intro
Jeg ved ikke, hvordan du opfatter historien om Josef. Men for mig er det sådan en rigtig børnebogsklassiker.
Vi har den forkælede hovedperson. Vi har de onde stedsøstre, jeg mener onde brødre eller i hvert fald sure.
Og så har vi den her historien, som kører lidt af sporet, men som ender godt til sidst.
I aften skal vi sammen dykke ned i Josefs historie og tage er par pointer frem fra hans liv, som vi kan lære noget af.
For selvom der er noget genkendeligt over formen på historien, så var Josefs liv et faktisk levet liv. Et menneske, som oplevede store bjergtoppe og dybe mørke dale igennem sit liv.
På samme måde, som vi kan opleve livet i sin forskellighed.
Guds nåde
Men historierne og Josefs livshistorie fortæller os, at selvom vi møder mørke, selvom vi sidder i en dyb dal eller oplever os fanget i vores indre, så er historien ikke forbi.
Gud er stadig i gang med at skrive historien også selvom Josef sidder fængsel på 7. år. Og på samme måde er Gud også i gang med at skrive din historie, selvom du føler dig kørt fast eller fanget midt i livets mørke dale.
Han skriver videre, og vi har et løfte om, at han ved, hvilke planer han har lagt for jer. Og de planer er om lykke, ikke ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Direkte citat fra Jeremias' bog.
Og på den måde er det tydeligt i historien om Josef, at selvom det ser mørkt ud, så er der altid håb. I det her liv og på den anden side af det hele.