Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Når ting falder til jorden - Coggle Diagram
Når ting falder til jorden
Intro
Der så meget, der kan gøre os bange. Vi kan rammes af frygt på mange forskellige måder.
Der findes det helt irrationelle frygt, som kan få os til at grine lidt af hinanden.
For et par uger siden var vi ved at rense haven for ukrudt derhjemme, og jeg så den her lille frø hoppe ind under vores timan-plante.
Jeg vidste, at Laura elsker små frøer, så jeg kaldte på hende, og da jeg så vil vise hende den løfter jeg grene på den her plante og indenunder sidder der ikke nogen lille frø, men den her knytnæve store tudse.
Men Laura er ligeglad og tager den op og holder den fast, men den prøver at sprælle sig løs. Og så stiller Laura mig to spørgsmål. Første var til at komme over: Er den ikke sød far? Jo da
Vil du prøve at holde den. Og her skal det lige skydes ind, at jeg godt ved, at den ikke bider hånden af mig, men alligevel er der sådan et eller andet inden i mig, der absolut ikke har lyst til at tage den her store kleppert i hænderne.
Men jeg tænker også, at jeg ikke skal give det her videre, så jeg tager den hurtigt i hænderne, mens alt i mig har lyst til at smide den og giver den hurtigt tilbage til Laura og spørger, om vi ikke skal finde et godt sted at slippe den løs. Irrationel frygt.
Rigtig frygt
Vi kan grine lidt af det, og der er garanteret et par kommentarer om det her efter gudstjenesten. Men hold lige fast i, at jeg rent faktisk gjorde det.
Men samtidig med den her frygt, så ved vi også godt, at der findes en frygt, som i den grad ikke er nogen, der griner af.
Og det kan være alt fra, at vi lever en verden, hvor der sker ting, som der i den grad er grund til at frygte. Vi lever heldigvis i det her lille smørhul på jorden, hvor der ikke er så farligt vejr og det er sjældent, at nogle af os løber ind i en tiger.
Men vi har stadig sygdom, som kan gøre os bange. Der er en mulighed for, at der kan ske ting med os selv eller dem vi elsker i trafikken eller andre steder, som kan fyldes os med frygt.
Vi ved, at døden er del af vores tilværelse.
Og så er der de her relationelle former for frygt, som kan ramme os. Frygten for ikke at passe ind. Frygten for, hvad de andre nu tænker. Frygten for at gøre noget forkert.
Frygten for at blive ensom. Frygten for ikke at leve op til noget. At falde igennem.
Frygt kan ramme os på mange forskellige måder. Og ind i den virkelighed drister Jesus sig til at sige: Frygt ikke. Igen og igen.
Reaktion
Og hvad bilder han sig egentligt ind? Ved han ikke, hvad vi er oppe imod? Ved han ikke, hvad det vil sige at leve en verden, som er fyldt med grund til at frygte?
Jo, han er udmærket klar over, hvad vi kan stå i som mennesker. I virkeligheden er det en af de fantastiske ting med kristendommen, at vi har en Gud, som ikke er fjerne og afskåret fra vores verden.
Som kun troner i den høje himmel og kigger ned på sine små ynkelige skabninger uden at forstå dem og deres lidelser
Nej, han tog sin herlighed af og blev som en af os. Han levede i blandt os. Han oplevede på egen krop og egen psyke, hvad det vil sige at være menneske.
Han ved, hvad det vil sige at slå sig. Han ved, hvad det vil sige at miste. Han ved, hvad det vil sige at savne. Fristet. Afvist. Lide. Dø
Det er derfor Heb. taler om, at vi I Jesus har en ypperstepræst, som forstår os. Heb. 4,14-16
Han er fuldstændig klar over, hvordan det er at være menneske. Og der er ikke noget mørke, som er for tung, dybt eller langvarigt til, at han ikke forstår dig.
Perspektiv
Men samtidig med, at Jesus er helt klar over, hvad det vil sige at være mennesker, så drister han sig til at sætte det hele i perspektiv.
For han ved, hvad altopslugende frygten kan være for os mennesker.
Han ved, hvordan frygt kan få lov til at sætte dagsordenen for vores liv igen og igen og nærmest helt tage over.
Han ved, hvordan det kan styre vores liv, når vi er bange for ikke at passe, bange for at blive syg, bange for andres blikke, bange for at dø, bange for at vi falder igennem eller falder til jorden.
Og derfor udfordrer han os i dag til at se det hele i et større perspektiv.
Frygt ikke
Jeg ved, hvad det vil sige at være menneske. Når I har set på mit liv, så skal I ikke undre jer over, at de samme ting kan overgå jer i den her verden.
Af afvisning, af lidelse og ondskab.
Og jeg tror, at hvis vi fik ham til at udfolde det endnu mere, ville han også understrege, at han er med på, at de her ting kan skabe både bekymring og frygt i vores liv.
Men alligevel udfordrer han os til ikke at lade frygten tage styringen. For uanset hvilken kamp du står i, så er der en grænse for, hvilken magt den her over dig.
For nok har de her ting magten til at gøre noget ved os, men de her ikke magt til at gøre det af med os.
For der er ikke en lidelse på den her side af det hele, som er nærheden af at være evig.
Men du er evig. Og hverken akavede relationer, sygdom, menneskelig lidelse eller dø kan tage det evige liv fra dig, når du tror på Jesus Kristus.
Jeg havde næsten lyst til at gå helt braveheart på den. De kan ta' dit liv, men det kan ikke tage din frihed i Jesus Kristus.
Dobbeltheden
Men så er der sådan en dobbelthed her, som Jesus tydeliggøre på den smukkeste måde. For han understreger i samme åndedrag, at der er en, som vi burde gøre ret i at frygte.
Og det er ham som kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Nemlig Gud selv
Og pointen er ikke, at vi skal være bange for Gud, men alligevel er der noget frygtindgydende over hans storhed.
Og måske er det meget godt lige at blive mindet om Guds almagt. Måske er det godt at få lidt respekt for universets skaber, som har givet alting liv og opretholder alt i den her verden.
Måske burde vi være en smule overvældede af ham, som har tændt liv og lys i den her verden, men også har magten til at slukke det hele igen.
Måske bør man frygte en hellig og almægtig Gud, som har erklæret krig mod det onde og synden, og som engang skal dømme mig til livets himmel eller dødens helvede.
Måske der er noget frygtindgydende over hans storhed, hans magt og vælde. Over hvor stor og mægtig han er, og hvor lille og kraftesløs jeg er.
Han er god
Men samtidig med, at Jesus her skruer op for storheden og det frygtindgydende aspekt hos Gud Herren, som igennem historien har fået bjerge til at skælve og vande til at adlyde hans magt.
Samtidigt med det, så skruer han helt op for hans godhed. Sælge ikke to spurve.
Den eneste i virkeligt burde frygte er Gud selv. Men heller ikke her har i noget at frygte.
Ja, han er frygtindgydende, men han er god.
I hans nærvær har du heller intet at frygte. For han er god, og han elsker dig så højt, at han går op i selv de mindste detaljer om dig. Han ved, hvor mange hovedhår du har.
Din himmelske far er ikke sådan en harmløs bedstefar gud højt på skyen, men en frygtindgydende skaberkraft, som er god og kærlig.
Og at han er frygtindgydende, almægtig og god er helt fantastisk. For det betyder, at han både har nidkærheden, magten og ønsket om at bekæmpe alt det onde, som ødelægger os.
Han er frygtindgydende, men det er i virkeligheden kun det onde, synden og døden, der for alvor skal frygte. For det er dem, som Gud har tænkt sig at udslette for evigt.
Afslutning
Og for alle os, som han elsker. Har han tilbudt en udvej.
For selvom vi med vores del i ondskaben også stod for skud, så har Gud i sin kærlighed givet os en afkørsel, der hedder Jesus Kristus.
Hans død og opstandelse køber os adgang fra dødens helvede til livets himmel. Så frygt ikke - tro kun.
Tro på Jesus Kristus, så har vi virkelig intet at frygte.