Det er ikke et lovkrav, at virksomheder skal lave en gap-analyse. Det kan dog være nyttigt, da det hjælper din virksomhed med at vurdere, hvor meget tid og hvor mange ressourcer du skal bruge på at indsamle data.
I en gap-analyse undersøger du, hvilke data om bæredygtighed din virksomhed allerede har. Det indebærer, at du kigger på eventuelle interne rapporter, din virksomhed allerede har udarbejdet, hvordan du indsamler data, og hvor god kvaliteten af data er. Det kan være, at du i dag allerede bruger data i din bæredygtighedsrapportering for visse områder, mens det kan være, du mangler data for andre områder eller måske slet ingen har.
I skabelonen kan du markere, hvor stor afstanden, eller ”gappet”, er, ift. den data din virksomhed har tilgængelig. Det kan gøres for hvert enkelt IRO, hvis du vurderer, at det er nødvendigt.