Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
samfundsøkonomi i klimakrise - Coggle Diagram
samfundsøkonomi i klimakrise
former for akobling
relativ afkobling
Vi kan ikke skille dem helt ad, der vil altid være en sammenhæng, men vi kan godt sørge for at CO2-udledningen stiger langsommere end væksten
Absolut afkobling
vi kan skille vækst og CO2-Udledning fra hinanden
natioanl afkobling
vi Afkobler, men kun nationalt
global afkobling
vi afkobler, også på verdensplan
modeller
den miljømæssige kuznet-kurve
Antager at den stigende forurening vil nå et “turning point”
Økonomisk vækst betyder ikke nødvendigvis ødelæggelse af miljøet
Kan anses som overgangen fra traditionelt, til industrisamfund og til sidst over imod servicesamfund
donut modellen
kate roworths 7 pricnipper
-sæt nye mål
-se det store billede omkring neoliberalisme
-plej det menneskelige
-fåå styre på systemerne
-udform til fordeling
-læg vægt på det vedvarende
-vær agnostisk mht. vækst
Modellen viser at man skal føre politik I det lysegrønne felt for ikke at overskride grænserne fordi det skaber problemer altså de hvide felter hvor de inderste bliver dårlige
dette kan svinge begge veje, at tænke for meget på miljø og for lidt på vækst eller omvendt
klima krisen
konsekvenser
• Kloden bliver varmere. ...
• Isen smelter og havene stiger. ...
• Vandmangel i store dele af verden. ...
• Flere konflikter. ...
• Dyre- og plantearter forsvinder. ...
• Mange mennesker vil miste livet, deres hjem eller deres livsgrundlag. ...
• Klimaforandringerne kan nå et punkt, hvor de ikke længere kan stoppes.
• Flere effekter end vi nødvendigvis kan forestille os…
klima strategi
klima mål
klima omstilling
politik
klima politik
Ved klimapolitik forstår vi økonomiske indgreb, der sigter på at begrænse den forventede stigning i jordens middeltemperatur
klmiapolitiske instrumenter
• Afgift på CO2
• Afgifter på fossile brændstoffer
• Omsættelige CO2 kvoter
• Klimatold
• (Omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi)
(Teknologiske forbedringer og energibesparelser)
miljø politik
Anvendelse af økonomiske styringsmidler med henblik på at påvirke virksomheders og husholdningers miljømæssige adfærd.
Miljøpolitiske instrumenter
Regulering og forbud
• Administrative greb der ændrer hvor meget der må forurenes
• Nedsættelse af kvoter eller lign.
• Forbud, der forbyder visse former for produktion
Tilskud og afgifter
• Økonomiske instrumenter der afskrækker eller giver incitament til at producere bæredygtigt
• Omsættelige kvoter
kvote
En kvote er en begrænsning af produktion eller brug af ressourcer eller ydelser. Et eksempel på en kvote er produktionsbegrænsningen på mælk via mælkekvoter fra EU
Økonomi
klima økonomi
interne og eksterne omkostninger
Verdensøkonomien er afhængig af omdannelsen af ressourcer og afbrændning af brændstoffer
Dampmaskiner, motorer osv. er desværre samtidig også såkaldte CO2-pumper
markedsøknomi
planøkonomi
økonomisk politik
2 former for økonomiske skoler
keynes
Markedet bør reguleres
Søger at bevare den universelle velfærdsmodel
Søger at påvirke efterspørgslen, frem for udbuddet
Efterstræber fuld beskæftigelse og balance på valutaregnskabet
socialistisk
monotoristerne
markedsorienteret tanke gang
Søger at mobilisere borgerne i international konkurrence
Markedet bør IKKE reguleres
Søger at påvirke udbuddet, frem for efterspørgsel
Efterstræber øget produktion og stabile priser
liberalsk
struktur politik
miljø politik
skatte politik
klimapolitik
arbejdsmarkedet politik
3 former
mobilities fremmede
pårvirke efterspørgelsen
pårvirke udbudet af arbejdskraft
erhverspolitik
defensiv
offensiv
miljøpolitik
Forbud og regulering
De kan enten lave regler og forbud fx om hvor meget de må udelde af co2
Miljøafgifter og tilskud
give eller tage penge for at de gør deres virksomhed at gøre den mere grøn
Strukturpolitik som løsning på velfærdsstatens udfordringer
For det første en faldende arbejdsstyrke. For det andet øget konkurrence udefra på grund af globaliseringen. For det tredje svag konkurrence i Danmark på produktmarkederne.
For det fjerde en faldende vækst i produktiviteten. Endelig er de traditionelle makroøkonomiske politikker blevet mindre relevante på grund af konvergenskriterierne i EU
Grøn Bnp
“Grøn BNP” er et begreb, der søger at udvide det traditionelle bruttonationalprodukt (BNP) ved at inkludere miljømæssige og bæredygtighedsmæssige faktorer i økonomiske beregninger. Mens traditionelt BNP måler et lands samlede økonomiske produktion, tager grøn BNP højde for de miljømæssige omkostninger forbundet med denne produktion og forsøger at vurdere den økonomiske vækst ud fra et mere bæredygtigt perspektiv
det grønne national regnskab
En ensidig brug af traditionelle økonomiske mål, først og fremmest BNP, medfører en fare for, at politiske beslutninger ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til omkostningerne ved udtømning af ressourcer og forandringer i miljøet.
Grønt nationalregnskab er et system af delregnskaber for miljø og økonomi, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Regnskabet følger internationale retningslinjer udarbejdet af bl.a. FN, Verdensbanken, IMF og EU, med det formål at skabe grundlag for internationalt sammenlignelige opgørelser af sammenhængene mellem økonomi og miljø.
Greenwashing
Definition: Greenwashing er en praksis, hvor virksomheder fremstiller sig selv som mere miljøvenlige eller bæredygtige end de faktisk er1.
Metoder:
Vildledende markedsføring: Brug af unøjagtige udsagn eller gestus for at skabe et grønt image1.
Udnyttelse af uklare standarder: Manipulation af forbrugerforvirring på grund af manglende klare miljøstandarder1.
Overfladiske grønne produkter: Lancering af produkter med grønne etiketter uden reel miljømæssig forbedring1.
Afskærmning af dårlige praksis: Fokus på grøn markedsføring mens man ignorerer virkelige miljøproblemer1.
Konsekvenser:
Forbrugerbedrag: Forhindrer forbrugere i at træffe informerede valg om bæredygtighed1.
Underminering af ægte bæredygtighed: Skader virksomheder, der reelt arbejder for bæredygtighed, ved at skabe mistillid til miljøbevidste forretningspraksisser1.
Forebyggelse:
Forbrugeropmærksomhed: Vigtigheden af at forbrugerne er kritiske og søger pålidelig information og certificeringer1.
økonomisk tænkning og modeller
der er iikke uendelige varer og reccoucer. dette gør at vækst heller ikke er uendeligt, dette betyder også at de økomomiske modeller ikke integere reccoucer indsamling. så bregraset mængde reccoucer med fører ikke til uendelig vækst og de uendelig vækst mål.
