Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Sårpleje - Coggle Diagram
Sårpleje
DECUBITUS
Ses ofte over knoglefremspring og er forårsaget af tryk eller tryk i kombination med shear
- Kan opstå ved højt tryk i kort tid eller ved lavt tryk i lang tid.
- Et decubitus kan udvikle sig på 2 timer hvis vævet er klemt af, så der ikke kan komme ilt til det.
- Dybden af et decubitus afhænger af hvor stort trykket har været og hvor længe det har varet.
- Et decubitus opstår i dybden da trykket er størst inde ved knoglerne --> Derfor kan der gå 1-2 uger før et decubitus kan ses.
-
Shear = betegnelse for hudens forskellige vævslag forskyder sig i forhold til hinanden, samtidig med et tryk.
- De små kar vrides og klemmes så de går. stykker og derfor kan karene ikke tilføre ilt til vævet i det område.
Inddeling af decubitusTrykspor
- Rødme, intakt hud
- Rødme forsvinder ved fingertryk
Kat 1:
- Rødme (erytem) der ikke bleger ved fingertryk
- Huden er hel, men med rødme der ikke bleger ved tryk.
- Området kan være smertefuldt, fast, blødt og varmere eller koldere end det omkringliggende væv.
Kat 2:
- Delvis tab af hudlag (dermis (læderhud) eller vabel)
- Viser sig med et overfladisk sår med et rødt sårleje uden dødt væv.
- Kan også vise sig som intakt eller bristet vabel men der er ikke nekrose eller hæmatomer.
Kat 3:
- Fuldhudstab, dele af over og læderhud er væk.
- Der er hul til underhuden og subkutant fedt kan være synligt.
- Der kan ses dødt væv og såret kan være undermineret eller med fistler.
- Dybden i denne kategori afhænger af hvor på kroppen det er.
Kat 4
- Tab af alle vævslag.
- Synlige knogle, sener eller muskler.
- Der ses dødt væv der ligger som en hård skorpe eller som opløst væv.
- Er ofte inficerede med pusdannelse og kan lugte.
- Dybden kan variere efter sted på kroppen
Faktorer der øger risikoen for decubitus
- Nedsat følesans (sensibilitet)
- Nedsat iltning af vævet
- Fugtig hud
- Høj alder
- Høj / lav vægt
RIsikovurdering
Har fokus på forebyggelse af decubitus
- Nortons modificerede score
- Braden skala
Forebyggelse af decubitus vigtigt fordi decubitus giver længere sengeleje, flere smerter, nedsat social aktivitet og risiko for forringet livskvalitet
Ernæring
- Borger i risiko for decubitus har behov for proteinrig kost, altså ca 1,5 g protein pr. kg. legemsvægt pr. døgn.
- Raske uden sår har kun behov for 0,9 g protein pr. kg. legemsvægt pr. døgn.
TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE
-
Fys/ergo kan bestille hjælpemidler til personale i forhold til arbejdsforhold under sårbehandling + evt hjælpemidler til borger
Fodterapeut særligt ved sår på fødder (arterielle sår) hvor der kan være behov for beskæring af hård hud, tilretning af sko/såler og behandling af tærerne.
Borgeren selv - Borgers oplevelse af at have et sår har stor betydning for en vellykket sårbehandling.
SÅRFASER
Inflammationsfase = oprensningsfasen.
- Såret væsker meget
- Der er en del død væv
- Skift af bandage ofte
Granualations- og epiteliseringsfasen = ophelings- og modningsfase.
- Såret skal have fred og ro
- Skift af bandage sjældnere.
DOKUMENTATION
- Sårtype
- Sårets lokation
- Hvornår opstod såret
- Andre sygdomme, som kan have indflydelse
- Billede af såret med angivelse af størrelse i cm/mm.
- Beskrivelse af såret - TIME
- Smerter, hvordan beskriver borgeren smerterne.
- Hvilken bandage skal bruges
- Hvor ofte skal bandagen skiftes
- Ny tid noteres for næste evaluering
TIME
T = tissue: vævet, sårets udsende, lugt og sårfase.
I = infection: infektion
M = moist: fugtighed og sårsekret
E = edge: sårkanter og hudomgivelser
s = size: størrelse, hvor dybt og stort er såret (brug lineal)
VALG AF BANDAGE
Et sår heler bedst i et fugtigt miljø - Bandagen skal give en fugtig sårheling men ikke vådt.
- Hvis bandagen er for våd giver det macerede (hvide, opløste) hårkanter.
- Hvis bandagen er for tør kan det hænge fast i såret og give smerter ved skift og samtidig fjerne granulerede væv der er vokset op
Fugtig sårheling giver:
- Færre smerter, da frie nerveender ligger i væske fra kroppen.
- Færre sårinfektioner, da vævets forsvar styrke og bakterier ikke har tørre skorper at være i.
- Hurtigere vækst af epitelvæv
- Mindre skade på væv, når man fjerne badagen, da den fugtige såroverflade genfugter bagagen så den ikke hænger i.
- Effektiv oprensning, hvor kroppens immunforsvar opløser og fjerne nekroser.
Bandage vælges ud fra hvor i sårhelingsprocessen såret er i.
- Oprensningsfasen: Bandage der kan håndtere den væske der kommer fra såret + skal ikke være en for dyr løsning pga. hyppige skift.
- Ophelingsfasen: Vælges en lidt dyrere bandage der kan klare at sidde i op til 7 dage.
Typer af bandage
Det er vigtigt at kende produkternes funktion og pris
Det er godt at vide:
- Produkternes evne til at opsuge væske
- Hvilke produkter opretholder fugtig sårheling
- Produkternes evne til at opløse fibrin og nekrose
- Hvilke produkter kan bekæmpe infektion eller hindre bakterievæskt
- Hvilke produkter er smertelindrende + hvilke der fjerne lugt.
- Hvad bandagen koster da det er spild at påsætte en dyr hvis en billigere opfylder sårets behov.
Skift af bandage
- Kan foregår sterilt eller som renprocedure.
- Hvis det er rene kirurgiske sår, kaviteter (et hulrum/fordybning) eller fistler bruges altid sterilt saltvand 0,9%.
-