Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Når livet gør ondt - Coggle Diagram
Når livet gør ondt
Jesus
Men midt i den mørke nat og midt i stormen kommer Jesus gående på vandet hen til båden. Og så siger han frygt ikke.
Og han siger ikke "frygt ikke" for bølgerne er ikke så slemme. Frygt ikke, fordi så udmattede er I da ikke. Eller frygt ikke, for stormen er snart ovre
Han siger "Frygt ikke" for det er mig. Frygt ikke, for jeg er her.
-
-
Vi har nogle gange med at tro, at Guds fred sørger for, at vi ikke rammes af storme. At Guds fred er fravær af livets storme.
Men Guds fred er ikke fravær det er nærvær. Guds fred er Guds nærvær midt i livets storm. Guds fred er hans omsorg, kærlighed og nærvær midt i den storm, som raser omkring dig.
-
Men da Peter - stående på vandet - fik øje på den stærke storm, blev han bange og begyndte at synke.
Peter råber til Jesus, og han trækker ham med op i båden.
Guds fred er ikke fravær, men nærvær. Stormen er virkelig ja, men vi kan også komme til at fokusere så meget på stormen, at vi helt mister blikket for ham, som er med os midt i stormen.
Fjern ind imellem blikket fra stormen for i stedet at kigge hen på ham, som har magten til at få stormen til at tie.
Storme
For vi bryder os jo ikke særligt meget om lidelse gør vi? Ingen af os stræber efter at have ondt i livet.
Men vi ved også instinktivt, at det er en del af livet her på den her side af det hele. Vi ved, at vi uundgåeligt skal leve et liv, hvor livet på et eller andet tidspunkt kommer til at gøre ondt.
Når de fleste af os lægger en vejrudsigt for vores liv, så håber vi på solskin og sommerdage og ingen modvind. Og de fleste af går også at håber i det stille på, at det er sådan det bliver alle dage. Ja, de fleste af os planlægger efter, at det er sådan hele livet ser ud.
Og heldigvis er de mange af os også i den situation, at den vejrudsigt vi håbede på også er virkelighed, som møder os de fleste dage. Og på den måde har mange af os mange ting at takke for.
Men når man kigger på det gennemsnitlige menneskeliv, så ved vi også godt, at en forestilling om et liv kun i medvind, kun med solskin og sommerdage er en forestilling fra eventyrene. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Vi ved, at et liv uden storme på den her side af det hele ikke finde. Vi ved, at der vil komme regn og uvejr.
Vi ved bare ikke, hvilken retning det kommer fra. Vi ved ikke, hvor hårdt den rammer. Og vi ved ikke, hvor længe den raser.
Og jeg siger ikke det her for, at vi alle skal lave vores vejrudsigt for livet om, så vi altid forventer storm. Det kan være lige så udmattede, som selve det at være i stormen.
Men jeg siger det her for at tale sandt om livet. For tør vi ikke se det i øjnene - at det også er min virkelighed, så har de her storme det med at rive endnu mere i stykker.
Ondt
Og ja livet gør ondt ind i mellem. Jeg kender efterhånden mange af jeres historier. Jeg ved også, at flere af er midt i det lige nu. Nogle dybt i den. Andre på vej ind i noget, I er bange for er. Nogle af måske på vej i det, der ligner, at det stilner af.
Livet gør ondt ind i mellem. Og hvad har vi at sige, når stormen rammer?
Ja, for det spørgsmål, som ligger allerforrest for de fleste af os er et helt bestemt spørgsmål, nemlig: Hvorfor?
Hvorfor skulle jeg rammes? Hvorfor er hun her ikke mere? Hvorfor skete det? Hvorfor gjorde han det? Hvorfor sker der her for mig? Hvorfor?
Og hvor er der mange gange, hvor vi står overfor det. Og vi har intet svar. Præsten har ikke engang noget svar. Har ingenting at sige.
Hvor det eneste vi kan er at være, lytte, græde. Med omsorgsfulde intentioner og magtesløse hænder og mund.
Vi kan ikke peptalkes ud af det. Vi kan ikke opmuntres væk fra det. Ingen ord hjælper - stormen er der.
Hvad har vi, når vi er midt i stormen - midt i et liv, som gør ondt fra tid til anden.
Ikke endnu
Men vi er der ikke endnu. Vi lever stadig på den her side af det hele. En i verden der alle sine fantastiske sider i mente også har storme og ting, der gør ondt. Fordi ondskaben stadig har sin plads.
Og derfor til alle jer, der lider lige nu. Alle der oplever sig midt i en storm. Gud lider sammen med dig. Han er dig nær også, når du ikke ser det.
Så hvis du lider; husk på, at du lige nu lever i "ikke helt endnu". Og den gode nyhed er, at Gud i hans barmhjertighed, i hans kærlighed, i hans godhed og med hans almagt en dag vil gøre en ende på det.
Og hvad der ser uoverskueligt ud og ufremkommeligt ud og føles som det værste lort. Og det kan være, at det er det værste lort nogen kan opleve.
Men der kan komme en dag - en uge, en måned, et år eller flere fra nu, hvor du vil sige: Jeg vil aldrig ønske nogen skulle igennem det, som jeg gik igennem. Og vil heller ikke selv tage turen igen.
Men midt i stormen fik jeg øje på Jesus. På hans fred midt i stormen. Og på en eller anden måde brugte Gud det til noget. Han vendte det.
-
-
Intro
-
Linda og jeg kan godt lide at se serier. Det har vi gået op i lige siden, at vi blev kærester for mange år siden.
Og vi har set mange forskellige fantastiske serier sammen. Game of Thrones fik os helt ud på kanten af sofaen og ungerne skulle bare i seng, så vi kunne se, hvad der skete.
-
Lost var også god lige indtil den blev underligt. Homeland det samme. Mens de danske "forbrydelsen" serier var fremragende.
Men jeg har også set serier sammen med Linda mere fordi jeg elskede hende end fordi jeg elskede serien.
Gilmore girls. Og Greys hvide verden, som Linda insisterede på at ville se, mens vi spiste aftensmad lige da vi var blevet gift. Og ja, det er da også super lækkert at sidde og se på en fiktiv tarmoperation mens man spiser pasta og kødsovs og tingene minder for meget om hinanden.
Vejen
Han sagde om sig selv, at han er vejen, sandheden og livet. For han kommer og skaber vej igennem det, som ser ufremkommeligt ud.
For midt i et liv, som fra tid til anden kører fast i en blindgyde med storm, så har vi et håb, som ingen storm kan overvinde.
Frygt ikke - sagde han. Eller med andre ord: Jeres hjerte må ikke forfærdes. Tro på Gud, og tro på mig. Joh. 14,1-2
Vi har det håb, at en dag. En dag! En dag skal vi opleve en virkelighed, hvor der ikke findes flere storme.
Ikke flere hjertesorger, ikke mere skam, ikke skyggefulde sider i sindet. Ikke flere tårer og ikke ingen lidelse.
For han har forberedt en plads til os. Og kender vi ham, så kender vi vejen. Tro på Gud og tro på mig.
-
Serierne
Men det der virkeligt kan irritere mig ved de her serier er jo også det, som gør en god serie, nemlig at ingenting er lige ud af landevejen.
Der er altid et eller andet, som går galt og som skaber drama.
Og ind i mellem gør det næsten ondt at se på, hvor idiotiske de her karakterer er, fordi kan I ikke bare lige snakke sammen eller lad nu være med at.
Det er så irriterende ind imellem. Men jeg ved jo også instinktivt, at de fleste serier også lynhurtigt ville blive kedelige, hvis det hele bare var dejligt, succesfuldt og lykkeligt.
Og er det ikke lidt interessant, at vi har det sådan med film, bøger og serier. Der er helt noget, der skal have ondt i livet før det er spændende?
Søen
-
Jesus havde sendt dem afsted over søen og midt ude på vandet rammer en storm pludselig. Og disciplene kæmpede og kæmpede med både vind og bølger.
Og så står der, at I den fjerde nattevagt kom Jesus gående til dem på vandet. Den fjerde nattevagt.
Efter romersk skik er tiden mellem 6 aften og 6 morgen delt ind i 4 vagter. Så det her er mellem klokken 3 og 6 om morgenen.
-
Så dig
-
Og har man været i Israel, så ved man også, at man skal så højt op før man har et ret godt udsyn over store dele af søen. Så selv da disciplene kæmpede mod storm og bølger kunne Jesus sandsynligvis se dem ud over søen.
Tag lige den pointe med. Selvom du midt i storme mistet overblikke og blikke for Gud, så har han aldrig tabt dig af syne.
Du har måske kun bølger og storm for øje, men han har altid dig for øje. Han kommer til dig midt i stormen med sit "frygt ikke". Guds fred.