Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
En teenagers lovsang - Coggle Diagram
En teenagers lovsang
Afslutning
Maria sang lovsang til ham, som har frelst hende. Ham som havde gjort mægtige ting mod hende. Han som er barmhjertig mætter sultende med gode gaver.
Hun sang til ham, som er trofast og aldrig glemmer.
Hvad har du af grunde til at lovsynge ham? At han har skabt dig. At den mægtige Gud, har tilbudt sit venskab, sit nærvær.
At han langfredag betalte alt for dig. At han påskemorgen trampede ud af graven med håb og evigt liv i hænderne. At han tilbyder det hele som en gratis gave
At han opretterholder alting og stadig har plads til mere i sine hænder. At vi aldrig skal være alene?
Og du kunne selv spæde til med din helt personlige grunde til, hvorfor han er værd at synge om og synge til.
Musik er et hjertesprog, og derfor når vi synger, så åbner der sig noget i os, som forbinder os med hinanden.
Men ved du også godt, at musik også er et hjertesprog for Gud? Ved du godt, at Gud også synger. Og ved du, hvad han synger om?
Han synger om dig. Sef. 3,17 - Det sidste ord her er Be-rin-nah og det betyder fryd/med sang. Han synger over dig i glæde over dig og i kærlighed til dig.
Derfor når vi synger, så synger vi til en Gud, som synger over os. Derfor synger vi ikke om os, men om ham. Og han over dig og mig.
Lovsang er på den måde et kærlighedssprog, som forbinder os med hinanden og minder os om alt det faktiske. Som to elskende, der sætter ord på deres kærlighed og beundring.
Exodus
For at få et par vinkler på, hvad er lovsang egentligt, så skal vi til 2 mosebog. Vi er over 3000 år tilbage i historien, og Gud har lige brugt Moses til at konfrontere Farao
Efter lidt overtalelser af den hårde slags fejrer israelitterne deres første påske med offerlam og blod på dørstolperne. Og dagen efter er Farao blødgjort så meget, at han smider jøderne ud af Egypten.
Den store udfrielse er i gang. Farao fortryder dog og sætter efter med sin hær, men Gud skaber vej igennem det røde hav for israelitterne.
Gud lader vandene falde sammen igen, da Farao hær kommer susende efter dem, og på den måde knuste Gud Herren Faraos magt og satte et hav imellem Israel og Faraos vilje.
Den første påske. Den påske, som 1200 år senere skulle få et helt nyt centrum i en helt ny og mere vidtrækkende befrielse
Og på den anden side af havet med jubel og løftede arme bryder israelitterne og Moses ud i sang. 2. mos. 15,1-3
Lovsang er igen og igen igennem historien menneskers respons på de store ting, som Gud har gjort.
Gud skaber vej ud igen og igen og mennesker respons er lovsang. En lovprisning af ham, som har gjort godt i mod os. Ham, som har befriet os.
Og derfor har lovsangen også et centrum, nemlig Gud selv og hans navn.
Og sådan også i Marias lovsang her. Luk. 1,46
Og det kan jo, måske få os til at overveje, hvilke store ting har vi at lovsynge ham for? Hvorfor skal jeg synge til ham?
Sker der
Hvad sker der, når vi lovsynger? Vi mindes og vi forbinder os.
Når vi synger lovsang, så synger vi til Gud, men vi synger også om ham. Luk.1,28-52
Der ligger et element af, at vi synger til vores sjæl. Minder mig selv om de store ting, som Gud har gjort mod mig.
Men der ligger også et element af, at vi synger til hinanden. Minder hinanden om, hvad han har gjort mod os.
Der er her nogle mennesker kan have det med at løfte en hånd, når vi synger noget, som rammer noget særligt.
Jeg løfter ikke en hånd, fordi jeg føler, at det er rigtigt og stort altid, men jeg gør det fordi jeg ved, at det vi synger lige nu er stort. Jeg vil printe det ind i min sjæl, at den her sandhed er værd at løfte hænder over.
Jeg er sikker på, at det er af samme grund, at flere af os synger på fuld smadder på forskellige sange og omkvæd, fordi her er en sandhed, som alle skal høre.
Alle skal mindes os, hvor stort det er. Og hvor stor Gud er. Vi synger det ind i sjælen på os selv og i sjælen på andre.
Så synge igennem. Det er også derfor, at jeg har oplevet flere gange, hvor folk spontant alligevel i sådan relativ lidt karismatisk kirke alligevel har insisteret på at stå op.
For man kan ikke synge om Jesu opstandelse på den måde uden at stå op og brøle igennem. Og tak for det.
Hvorfor
Vi kommer til bare til de store ting, som han har gjort. Men der er faktisk også gode grunde til, at vi må lovsynge.
Bibelen opfordrer os igen og igen til at synge lovsang til Gud. Det er en del af den måde, vi er bundet sammen på, at det er godt at synge lovsang.
Jak.5,13: Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange
Vi bliver opfordret til det. Men vi ser også igennem Bibelen, når historierne fortælles, at mennesker gør det igen og igen. Kong David bryder ud i lovsang, Hannah synger lovsang, Deborah synger lovsang. Vi har Zakarias' lovsang.
Når vi lovsynger, så stiller det os automatisk, hvis vi har hjertet med i det. For ja Jesus er meget tydelig på den her skelnen imellem, at vi kan godt sige ting, men hvis ikke vores hjerte er med i det, så nytter det lidt. Matt. 15,8
Men når vi lovsynger, så stiller det os der, hvor vi har brug for at være.
Når vi lovsynger, så gør vi os hverken mindre eller større end, vi har godt at være. Når vi lovsynger, så giver vi Gud æren og anerkender, at han er den største. Og at vi har brug for ham.
Men når vi lovsynger, så er der også en klang af, at vi har modtaget hjælp fra den største. Vi er i en relation med himlens og jordens skaber.
Lovsang må gøre os små på den gode måde, men ikke ubetydelige. Vi har værdig for den største.
Positur
Derfor er der heller ikke en måde vi skal sidde eller stå på, som er den rigtige.
For man kunne jo godt synes, at man skulle lade være med at stå med hænderne løftede, fordi vi lovsangen må gøre os små overfor verdens frelser.
Så lad os sidde så stille, som overhovedet muligt og ikke røre en muskel, så jeg ikke gør mig til eller gør mig større end, hvad godt er.
Samtidig kunne jeg også man jo også synes, at man skulle lade være med at sidde stille, fordi lovsangen er et udtryk for glæde og begejstring.
Så lad os flagrer med arme og ben alt, hvad vi kan, så jeg minder mig selv og andre om, hvor stort det er, at Gud har givet os liv og håb.
Der er ikke noget, der er rigtig eller forkert lovsang, men jeg tror også, at vores kropsholdning gør noget ved os.
Hvorfor skulle vi ellers knæle, når vi får nadver, hvis ikke det også er for at sætte os i en positur af modtagelse?
Hvorfor stiller vi også ellers op, når vi lytter til Guds ord, hvis ikke det er for med kroppen at vise respekt for det, der nu skal lyde.
Og på samme måde tror jeg også, at det er sund nok ind imellem at blive udfordret på vores tilgang til, når vi synger. Jeg har registreret, at vi ikke er i fare for at danse væk, så måske det mest i den ene retning vi som kirke kunne blive en smule positivt udfordrede.
Forbinder os
-
Gud er stor. Så stor, at han har skabte afgrænsning for både hav og himmel. Han har skabt de vældige vande, de mægtige bjergtinder og det overvældende univers.
Gud er stor, som hans hænder ikke formår og intet som er udenfor hans rækkevidde.
Og alligevel er han nær. Sikke en fantastisk kombination. Han er stor, men han er nær.
Og når vi lovsynger, så forbinder vi os med ham. Forbinder os med hans kærlighed, hans liv og hans fred.
Som når elskende forbinder sig med hinanden, når vi fortæller, hvor meget de elsker hinanden.
-
Det kan være den her stærke oplevelse af nærvær, men det behøver det ikke være. Ligesom vi heller ikke altid mærker det store, når vi siger et "jeg elsker dig" til hinanden. Men over tid gør forbinder det os med hinanden. Igen og igen.
Marias lovsang
Sådan var det også for Maria. Vi fejrer i dag Maria bebudelsesdag. Der er omkring 9 mdr. til jul, så det virker naturligt at ligge sådan en fejring heromkring. Det er noget med biologi og så noget.
Israel havde ventet og ventet i tusindvis af år og lyttet til løfte efter løfte om, at Gud ville sende en snart, som skulle frelse dem og befri dem.
Og vi fejrer i dag, at ordene kom til Maria - en teenagepige - at nu er tiden inde. Om 9 måneder er ventetiden slut. Ikke kun for hende, men for hele verden. Nu kommer han.
Og efter Maria hører de her ord, så bryder hun ud i lovsang. Hun synger en sang til Gud, som respons på det gode, som er kommet hende i møde.
Hvad ryger ud af dig, når noget eller nogen ryger ind i dig? Jo, det gør det, der er indeni.
-
Ikke musik
Når vi hører ordet lovsang, så er der mange af os, som automatisk kommer til at tænke på en bestemt musikform.
-
Men lovsang er ikke en bestemt musikstil. Der er ikke kun lovsang, når der bliver svunget en guitar eller vi har tændt for mikrofonerne.
Lovsang er ikke en genre - det er noget vi gør. Det er en attitude overfor ham, som vi venter al godt fra.
Så du kan lovsynge ham med bandmusik, du kan lovsynge ham med salmesang. Du kan lovsynge ham med dit liv.
Det er tilbedelse. Det er lovprisning, det er tak, det er beundring af Gud.
Intro
Hvad ryger ud af dig, når noget eller nogen ryger ind i dig?
Har du overvejet det? Der er så meget, der kan bumpe ind i os livet igennem. Mennesker bumper ind i os hele tiden.
Hvad ryger ud af dig, når noget eller nogen ryger ind i dig?
Ja, det gør det, der er inden i.