Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
forelæsning: Forklaringstyper samt fænomenologi og hermeneutik - Coggle…
- forelæsning: Forklaringstyper samt fænomenologi og hermeneutik
-
Explanandum (det vi vil forklare), explanans (hvordan vi forklare det)
Forklaringstyper: årsagsforklaring (fysik, biologi og samfundsvidenskaberne), formålsforklaringer (human- og samfundsvidenskab), funktionelle forklaringer (biologisk og samfundsvidenskab)
Formålsforklaring: hverdagslivet: hvorfor noget over noget andet (et svar til det) (grunde). Mellemmenneskelig verden, der ikke overfører årsager til handlinger, hvor der er direkte "cause and effect"
Harré mente at vi har behov for P-forklaringer (Person-grammatisk forklaring) for handlinger, altså at man sætter sig selv i betydningen og ikke siger "det valgte min hjerne at gøre" (deflektiv og ansvarsfralæggende)
Neurologiske fejlslutninger: tilskriver egenskaber som dele der bestemmer helheden, De dele er f.eks. "hjernen" og psyken. "hans psyke gør det", osv, fejl i præfrontal korteks, som forklaring på at man behandler andre uhænsigtsmæssigt
Også behov for Molekyelegramatik og Organismegramatik (men psyken starter på persongramatisk niveau). Det giver ikke mening at tilskrive M-forklaringer til handlinger, altså anvende hjerneskanninger først (reduktionisme)
P-forklaring er vigtig pga. livsverdensbegrebet, hvor adfærd er subjektive. Kant: man begynder i begrundelsernes rige, ikke i forklaringens rige
-
årsagsforklaring (mange svar, hvad forsager noget) (årsager). Mekanisk forståelse, som fungere som dominobrikker. Hvad er mekanismerne der forsager ting, og hvordan virker de på hinanden? relationistisk
Årsagsegrebets beskaffenhed (regularitet og kontrafaktisk teori, fordi noget skete, så skete der noget andet. X er årsag til y. Regulatitet findes i forklaringen af, hvorfor en virkende årsag er skyld i noget).
singulære årsagsforklaringer (singulære begivenheder, der f.eks. er "ude i verden", ikke induktiv eller deduktiv, ikke statestik, men reel)
Nomologiske deduktive model (Hempel)
En udløsende begivenhed (mursten mod rode), initialbetingelser (rudens egenskaber), lovmæssigheder (hver gang begivenhed af type x sker, så sker y også)
Funktionel (der er forskellige intentioner, funktioner der forklare handlingen)
Funktionelle forklaringer er vidt udbredte i biologi og sa,fundsvidenskab
Elster: et given fænomen X, forklares af sin funktion, Y, er en gruppe Z hvis:
- Y ere n virkning af X
- Y er gunstig for Z
- Y er utilsigtet af de aktører, der producerer X
- Y er uerkendt af aktørerne i Z
- Y opretholder X gennem en kausal feedback-mekanisme, der går gennem Z
Hermeneutik og fænomenologi: Vi møder psykologiske fænomener i
- mødet med andre
- i vores egen bevisthed
(Hermeneutikken og fænomenologien forsøger at tage disse forhold alvorligt)
Diltheys åndsvidenskab (subjektiv, prærefleksiv, kvalitativ). Naturvidenskaben (neutral, forklarende, kvantitativ)
Forfklaringsunivers (forklaringsherisont, Gardamer): horisontsammensmelting som mål
-