Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Eksitentiel-fænomenologisk forskningsparadigme - Coggle Diagram
Eksitentiel-fænomenologisk forskningsparadigme
Beydning imellem betydning og fortolkning
Bidrag til kvalitativ forskning
Fænomenologi, hermeneutik og videreudviklingerne -> eksitentiel- og hermeneutisk fænomenologi
Fænomenet er det som viser sig (for det bevidste menneske)
Fænomenologisk tradition fremhæver ontologisk mening bag mennesket
Eksitentiel-fæmonolgi som metode ved interview
Fænomenologisk metode: beskrivelse og fortolkning.
Ens fortolkninger hviler på det der er beskrevet, som hviler på det der fortolkes
til sagen selv, beskriv sag/fænomen, beskriv og genoplev aspekter af oplevelse (gentagende).
Beskriv: søg indadgående faktiske/konkrete beslrivelser (æstetisk meningsniveau): Hvad fylder lige nu, hvad har været en oplevelse hvor du har glemt tid og sted.
Fortolking, peg mod en større forståelse via metodologi og yderligeere teoretisk forståelse
Indså hvad åbenhed i virkeligheden betyder. Ens forforståelse er delvist ubevidst,
Anti "common sense" i WEIRD kulurer.
Gå til sagen selv: at vende sig mod og udersøge fænomenet, som det var erfaret. Metode: Hermineutisk cirkel i forberedelse af undersøgelse (Feilberg, et al, 2018)
Meningsens primat (ontologi) = forudforstårlse som ontologisk vilkår.
Eksitentiel mening (mere personlighedspsykologisk spørgsmål): der er altid mening i menneskelig oplevelse, dog handler det også om det prærefleksive
Habituelle måde at sanse, opleve, undersøge bygger på fænomenologiens begrebslige tradition
Alle mennesker er dømt til mening, i modsætning til "alle mennesker er dømt til frihed" af satre. Feilberg mener noget fremtræder som noget, så længe vi lever.
hermeneutisk fortolking (Kvale, 1997)
Fænomenoligien som begrebslig tradition (bevægelse i bevægelse, Merleau-Ponty, 1945)
Tænktere inspirere andre
Væren og tid (Heidegger, 1927) ->Arendt, -> Merleau-Ponty (Perceptionens) -> Gardemar,
Meraleu-Ponty: fænomenologi som udtryksmåde og stil: kan praktiseres og kendes som begge.
Stilbegrebet: rummer eksistensen som også er unik for den enkelte
Fænomenologiske stil: handler om forståelse og det at genfinde ud fra egne levede erfaringer, og derefter bygge på egne fortolkninger af fænomenet (mekanismerne sker inde i os)
Ontologiske forståelse handler om egne erfaringer
Ved ontologisk forståelse af mennesket, kan man undgå at reducere mennesket (i sit forskningsdesign )
Lifeword: Ontological perspectives (Merleau- Ponty): mennesker fødes som individer, men præges allerede fra fødslen af miljøet. Barnet har ikke afgrænset måde se sig selv i verden på (hverken gruppe eller individ) (Kun i opleveser med andre, kan vi reflektere)
"Man" er ikke tilstede, men ved eksitentielle oplevelserl, i sammenspil med andre, er man tilstede som refleksiv og førrefleksiv/-personlig
I samtaler med fælles forståelse oplever man.
Social fodbold som eksempel på ontologisk menneskeforståelse: selvom man tager enkelt individs oplevelse, så udelukker man ikke sociale fællesskaber og personens kollektive væren- Så man må også tage med og se dem indgå i de fællesskaber
Tre niveauer og former for mening (Feilberg, Norlyk & Keller, 2018): teoretisk/konceptuel menig (dybest), Prakrisk mening (over) og æstetisk mening (overflade)
Sprog som værktøj, til at komme ind i det dybere, teoretiske og konceptuelle ved hverdagslivet. I den fælles verden og fælles forståelse som man møder i mødet med andre.
Den æstetiske menining = det overfladiske, mennsket oplever heletiden noget som noget, umiddelbare erfaringer (f-eks. når man fanges af kunsten, og transformeres af det). kroppen (f.eks. muscelmemory, kroppen husker). Praktisk mening: Vaner og oplevelser (psykodynamik). Teoretisk/konceptielle niveau (patientens tanker)
Forskningsparadigme i kvalitativ forskning
Blakie: deduktiv, induktiv abduktiv
Tilgang i forlængelse med eksistentiel fænomenologi
Intentionellitet (Huserel, Heideiger erstatter med "væren i verden"): bevidsthed altid rettet mod noget
Descartes demon: vil ikke snydes af dæmonerne i fænomener (hvad er virkelighed): men fordi vi tænker (reflektere), oplever vi en virkelighed
Merleau-Ponty: kroplig intentionalitet: allestedsnærværende rettethed eller orientering
Tre dimentioner (vigitig): Strukturel intentionalitet (eksistens), Generativ (Identiet), Dialektisk (selv)
Strukturel: bundet i gestal
Generative (udvilking og tidsmæssige aspekter)
Dialektisk (forskel og relation)
Forandring i forhold med andre, stabile strukturer
I foreberedelsesfasen: udforske fænomenet via forskningsdesignet, det teoretiske grundlag osv.
Lav flere forskellige intervews, både på det præpersonlige/-refleksive niveau og hvordan de oplever i tilbagekastede blik