Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Magten i Danmark, Politiske partier - Coggle Diagram
Magten i Danmark
Magtens tredeling
Den dømmende magt
Domstolen
Dømmer loven
Sørger for Grundloven holdes
Grundloven er de fundamentale regler
Byret, landsret og højesteret
Den lovgivende magt
Folketinget
Vedtager love
Kontrollerer regeringen
Negativ parlamentarisme
En regering må ikke have et flertal imod sig (90/90+ af medlemmerne), hvis der er et flertal imod regeringen kan regeringen væltes.
(Må ikke forvirres med at et parti skal have flertallet) en regering kan godt have opbakning i Folketinget, selv om de partier, som er med i regeringen, ikke udgør et flertal i Folketinget.
179 medlemmer
Flertallet i folketinger kan fyrer en enkelt minister ved brug af mistillidsdagsorden/mistillidsvotum
Den udøvende magt
Regeringen
Fører loven ud i samfundet
15-25 ministre
Mindretalsregering (under 90 mandater) kan opnås som Et-partiregering og Flerpartiregering
Flertalsregering (mindst 90 mandater) kan opnås som Et-partiregering og Flerpartiregering
Statsministeren
Bestemme antallet af ministre
Udskrive valg
Udpege ministre
Medierne (den 4. statsmagt)
Nyhedsstationer/avisen
styre politikernes omdømme og stemmeprocent
Men politikerne kan også ødelægge en politisk journalist, ved ikke at give lov til et interview
Medierne har overtaget partiernes rolle som bindeled mellem politikere og befolkningen
Spin-doktor (medierådgiver) vejleder politikere med hvordan de skal tackle medierne
At medierne har stor betydning for politikerne kaldes medialisering
Medierne er "demokratiets vagthund". Siden de på borgernes vegne overvåger den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt
DR og TV2 er under public service-kravet, som betyder de skal have en alsidig programflade
Mediernes nyhedskriterier
Konflikt
Identifikation
Væsentlighed
Sensation
Aktualitet
Avisernes politiske holdninger.png
Lovgivningsprocessen
Idefase
Forberedelsesfasen
Implementeringsfasen
Kan påvirkes af globale ting som kriser og konflikter
Styreformer
Demokrati
Repræsentativt (inddirekte)
Folk vælger en repræsentant til at bestemme for dem. F.eks. Folketingsvalg
Direkte
Folket har direkte indflydelse på beslutninger og ingen repræsentant
Anarki
Ingen ledelse
Folket må selv bestemme, vigtige beslutninger tages i fællesskab
Diktatur
Enkelt person (diktator) eller en gruppe
Den enkelte borger har ingen rettigheder
Teokrati
Religiøse repræsentanter der leder landet på vegne af Gud f.eks. Paven
Inddeling af partierne
Fordelingspolitik
Højreorienteret: lille omfordeling, mindre skat og mindre stat
Venstreorienteret: høj omfordeling, mere skat og større stat
Fordelingspolitik - partiernes holdning til økonomisk omfordeling.png
Værdipolitik
Indeholder: Indvandring, politi/retstraffe, religion, klima, identitet+køn, udenrigspolitik
Højre: Mere lempelig indvandrerpolitik, Uændrede eller lavere straffe, Mere ulandshjælp, Øget vægt på klimapolitik
Venstre: Strammere indvandrerpolitik, Højere straffe, Mindre ulandshjælp, Mindre vægt på klimapolitik
Værdipolitisk inddeling af partierne.png
Magtpolitik
Principfast
Enhedslisten
Går meget op i deres værdier (troværdigt)
Pragmatisk
Bare vil have magt, værdier er ikke vigtigt (mere indflydelse, mindre torværdighed)
Socialdemokratiet og venstre
Magtpolitisk inddeling af partierne.png
Ideologipolitik
Inddeling efter ideologi
Ideologipolitisk inddeling af partierne.png
Partiernes holdning til EU
Partiernes holdning til EU.png
Mere union
Mindre union
Ideologier
Liberalisme
Minimalstat (staten skal fylde mindst muligt)
Staten skal beskytte borgernes fritedsrettigheder
Lav skat
Frihandel (staten blander sig ikke i handel, ved at pålægge afgifter) og kapitalisme
Fri konkurrence og ejendomsret
'Man er sin egen lykkes smed'
Hård liberalisme går 100% ind for liberalisme
Blød liberalisme går ikke 100% ind for liberalisme
Negative frihedsrettigheder
Lille offentlig sektor
Socialisme
Socialliberalisme: Privat ejendomsret, men staten ejer nogle virksomheder. Fri markedsøkonomi og konkurrence, men staten skal hjælpe dem der ikke kan klarer sig.
Marxisme
en fællesbetegnelse for den tyske socialist Karl Marx' tanker og teorier samt senere forsøg på at tolke og videreføre dem.
Fælleseje af virksomhederne
Stor offentlig sektor
Økonomisk lighed
Staten skal blande sig i samfundsøkonomien
Staten skal hjælpe de svageste og sørger for alle har en mulighed for succes
Socialisme er drømmen om at udligne sociale uligheder
At forskellige klasser gør at man er fanget i sin økonomiske situation: er ikke okay!
Frihed opnås med økonomisk lighed
Positive frihedsrettigheder
Høj skat
Nationalisme
Hård nationalisme vil bruge vold til at beholde den danske kultur/ etostat
Blød nationalisme vil lave love der forhindre den danske kultur i at forsvinde
Ønsker ethno-stat (1 folk, 1 stat)
Tror ikke på multikulturelle samfund
Kultur, religion og tradition må under INGEN omstændigheder ændres
Tror de er en udvalgt race af overmennesker
Ekstreme: Folkemord, etnisk udrensning og racisme
Nationalkonservatisme
Ethno-stat
Beskyttelse af sprog kultur og historie mod indvandring
Patriotisme
Nogle mennesker, er bedre egnet i det danske samfund baseret på deres nationalitet og etnicitet
Konservatisme
Mennesker skal guides af kultur, religion, værdier, ansvar og traditioner. (ellers går mennesket i fordærv)
Orden og autoritet er vigtigere end individuel frihed
Sammenhængskraft
Moral, traditioner og værdier skal hjælpe og oplære mennesket
Staten skal sikre lov og orden, som skal garantere at beskytte fælles kultur og værdi
Kultur og frihed sørger for at mennesket opfører sig ordentligt
Hurtige ændringer (Revolutioner) skader sammenhængskraften. Udvikling skal være langsom.
Alle er ikke lige - sådan er hierarkiet opbygget og det er okay
Kernefamilien er det vigtigste element i samfundet
Staten skal ikke fylde for meget, men skal sørge for tryghed og samfundets svagest
Fri konkurrence og ejendomsret
Fri markedsøkonomi, men under regulering (Balance mellem regulering og frihandel)
Socialkonservativ: Lægger vægt på samfundets ansvar over for de svageste i samfundet
Nationalkonservativ: Mest fokus på fælles kultur, forsvaret og kongehuset
Politisk deltagelse
Gennem institutioner
Valgdeltagelse
Vælgeradfærd
Kernevælger
Plejer at stemme på et bestemt parti
Marginalvælger
Kan overtales til at stemme på et parti fremfor et andet parti
Partierne kæmper om dem da de er nemmere at flytte
Nærhedsprincippet
Vælger parti man er mest enig med
Retningsprincippet
Vælger efter parti man mener kan trække Danmark i den rigtige retning
Politikerlede
Danskernes tillid til politikere er faldet. Medierne kalder utilfredsheden med politikere og deres måde at føre politik på for politikerlede.
Partimedlemsskab
Konkrete situationer (situationsbundne politiske deltagelse)
Aktivisme
Demonstrationer
Kampagner
Politiske happenings
Civile ulydighed
Lænke sig til olieskibe
Afholde uanmeldte demonstrationer
Blokere veje
Den politiske forbruger
På grund af politiske holdninger undlader at købe noget (boykottet en vare)
"Stemmer med indkøbsvognen"
Online deltagelse
Skrive under på en underskriftindsamling
Kontakte en politiker
Kommentere politiske opslag på sociale medier
Ekstreme
Online hadgrupper
Trolling
Shitstorme
Situationsbunden politisk organisering
Foreninger
NGO'er
Ikke-statslige organisationer. Typisk er deres formål at påvirke et enkelt emne. Der er professionel ledelse, men der er oftest også aktivister og frivillige der bidrager til kampagnerne. Der anvendes også en grad lobbyisme.
Amnesty International, Naturfredningsforeningen, Mellemfolkeligt Samvirke
Græsrodsbevægelser
Ingen tydelig struktur eller central ledelse. Ofte centret om en enkelt sag. Anvender demonstrationer og andre typer aktivisme.
Klimabevægelsen, Antivaccinations-bevægelsen
Interesseorganisationer
Varetager alle medlemmernes interesser. Hierarkisk styret med professionel ledelse. Bruger lobbyisme til at opnå deres mål, men fører også politiske kampagner.
Dansk Idrætsforbund, Fagforeningerne, Danske studerendes fællesråd
Lobbyisme
Når organisationer prøver at påvirke politikernes beslutninger
Teorier
Downs medianvælgerteori
Der er flere stemmer på midten, end ude på fløjene, hvilket resulterer i at det bedst kan betale sig at lave politik der ligger nær det politiske centrum
Kaare Strøms teori
Policy seeking
De køre efter deres ideologi
Vote seeking
Priotere stemmer og mandater
Office seeking
Går efter politiske poster såsom minsterposter
Molins model
Opinionsfaktor
Popularitet (Er der noget særligt populært blandt befolkningen lige nu? Hvordan fremstilles sagen i medierne?)
Kontinuitet (Hvad forventer vælgerne på baggrund af partiets magtpolitiske tilgang?)
Vælgeradfærd (Hvordan vil henholdsvis kerne- og marginalvælgere blive påvirket af partiets adfærd?)
Kernebegreber: Kerne- marginalvælgere, retnings- nærhedsprincip, medialisering, nyhedskriterier, magtpolitik, Downs stemmemaksimeringsmodel
Parlamentarisk faktor
Magtens tredeling (Hvem udgør regerings- støtte- og oppositionspartier, og hvad betyder det for sagen?)
Fløjene (Hvordan forholder politiske modstandere og allierede sig til partiet?)
Negativ parlamentarisme (Hvordan ser sammensætningen af mandater ud i Folketinget?)
Kernebegreber: Negativ parlamentarisme, mandatfordeling, magtens tredeling, demokratiformer, Robert Dahl, mandater, regeringsdannelse, politiske fløje
Interessefaktor
Interessefaktor (Foruden ideologi, hvordan forholder partiet sig så fordelings- værdipolitisk?)
Andre interesser? (Inddrag gerne Kaare Strøms model)
Ideologi (Hvilken politisk ideologi tilhører det givne parti og hvordan former det præferencer ift. Den ydre faktor?)
Kernebegreber: Værdi- fordelings- ideologipolitik, socialisme, liberalisme, konservatisme, socialliberalisme, nationalisme og nationalkonservatisme, Kaare Strøms model
Personfaktor
Antal personlige stemmer (Er personen en kæmpe stemmesluger eller fremtrædende person i den politiske presse eller på sociale medier?)
Troværdighed (Er det en person der er kendt for sin troværdighed, eller er der en masse shitstorme der omgiver personen?)
Position (Hvilken politisk position har den person sagen omhandler? Er det en formand, eller en menig partisoldat?)
Kernebegreber: Medialisering, kontinuitet (bemærk at dette punkt ikke er knyttet så meget op på begreber og også typisk vil fylde mindst)
Regeringsdannelse
Grundloven
Det danske samfunds overordnede sæt "spilleregler"
Hvilke rettigheder og pligter den enkelte danske borger har
Rettigheder
Ejendomsretten er ukrænkelig
Fri adgang til at udøve det erhverv, man vil
Boligen er ukrænkelig
Forenings- og forsamlingsfrihed
Ytringsfrihed
Ret til undervisning
Personlig frihed
Pligter
Undervisningspligt
Værnepligt
Hvem har magten
Regeringsafgang og regeringsdannelse.png
Politiske partier
Højrefløjen/Blå blok
(I) Liberal Alliance
(D) Nye Borgerlige
(Æ) Danmarksdemokraterne
(C) Konservative Folkeparti
(V) Venstre
(O) Dansk Folkeparti
Venstrefløjen/Rød blok
(Ø) Enhedslisten
(F) Socialistisk Folkeparti
(A) Socialdemokratiet
Lilla/midten
(B) Radikale Venstre (rød)
(M) Moderaterne
Grøn
(Å) Alternativet
