Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Bag masken - Coggle Diagram
Bag masken
Min historie
Jeg tror, at igennem skolen, så har jeg altid været lidt den der, som lå lidt i midten af det hele. Jeg var aldrig den mest populærer, jeg var aldrig mobbeofferet, men jeg lå sådan lige der midt i uden at gøre væsen af mig.
-
Men da jeg begyndte på handelsskolen lige efter 10. havde jeg den her følelse af, at pilen begyndte at pege lidt på mig.
Jeg havde sådan oplevelsen af, at folk spurgte ind til, hvad jeg synes om forskellige ting, og når jeg så forsøgte at svare, så blev det enormt latterliggjort.
Jeg havde det også sådan, at Gud kunne jeg ikke længere komme udenom, så jeg forsøgte at leve et liv efter det, men også den del af mit liv blev sådan en knap man kunne trykke på for at latterliggøre mig.
Det var særligt på et fritidsjob jeg havde, hvor flere handelsskolen arbejdede. Og jeg blev mere og mere presset af det her.
Jeg fandt dog ud af en dag, at jeg havde en chance for at undgå alle de her spørgsmål og følelsen af, at folk kiggede i min retning, hvis jeg bare skød først.
Så jeg bestemte mig for en dag at gå efter ham, som ligesom var frontmand i det her, som jeg vidste kom fra en tamilsk baggrund og familien var hinduister.
Jeg havde tanken, at jeg hvis jeg angreb først med et par sarkastiske spørgsmål og sylespidse bemærkninger, så kunne jeg komme ham og de andre i forkøbet. Og det virkede. Jeg fik ham til at svede og svare undvigende, mens ingen af de andre kiggede på mig.
Det virkede så godt, at jeg adopterede det, som min strategi i livet. When ever i doubt - vær sarkastisk. Så er det i hvert fald ikke dig, der står for skud.
Og jo mere jeg gjorde sådan, jo mere fik jeg den her følelse af at være en anden, end den jeg var.
Vi er jo skabt med en sjæl, og herinde i midt inderste indre, vidste jeg jo godt, at jeg ikke var den der, men jeg havde ligesom den her maske på, som skulle beskytte mig.
Det hele kørte afsted indtil sommerferien det år, hvor jeg på interrail med et par gutter fra efterskole. Blandt andet end af mine bedste venner i dag. Vi sad og snakkede i toget en dag, og ud i munden på mig røg den her fuldstændig modbydelige sarkastiske kommentar.
Og jeg kan stadig i dag se, hvad det gjorde ved ham og ved stemningen. I løbet af de her to uger afsted gik det op for mig, hvor meget det her det her var blevet en maske jeg tog på.
Afslutning
-
-
Jeg tror, at hvis vi gav ham ordet her til sidst så ville han sige sådan her.
Du kan tage alle de masker du vil. Du kan håbe alt du vil på, at du kan holde det skjult i dit indre.
Men selv der, hvor vi heller ikke har styr på det, er hans kærlighed mod os ufattelig stor.
Du kan tage de tøj på du vil. Du kan sætte dit hår, som du synes eller lægge den makeup du vil.
Du kan tage en attitude på eller skabe det her fejlfrie ydre, men jeg vil have dig.
Jeg elsker dig. Jeg elsker dig, som den du er, der inde bag masken.
Ikke den person, som du forsøger at skabe eller vise. Jeg elsker dig for den, som du er med gaver, fejl og det hele. Og jeg vil give dig fred midt i det hele.
Bag masken. Det er når vi overgiver os, lader masken falde, at vi finder fred. Fred hos ham, har evigheden i hænderne.
Bag masken
For hvem er det, som har fortalt dig, at du skal leve op til både det ene og det andet? Hvem har fortalt dig, at du ikke må lave fejl eller du ikke må skille dig ud?
Hvem fortalt dig, at du skal se succesfuld ud eller du skal have styr på det hele?
For herinde bag maskerne er vi ens. Og det finder vi kun ud af, hvis vi tør at tage dem af.
Som alle os andre, så er der en masse fantastiske ting at sige om dig - det kan vi kommer tilbage til.
Men virkeligheden også den - og det gælder os alle sammen - uanset hvor omhyggelige vi har været med at dække sporene. Fælles for os alle er, at vi er utilstrækkelige herinde. At der er mørke herinde. At der er ondskab herinde.
Er det for voldsomme ord at bruge om det? Nej, det tror jeg ikke. For jeg er sikker på, at flere af jer, har det helt som mig og tænker: At hvis de andre vidste, hvad der nogle gange forgik herinde, så gad ville ingen gide at være sammen med mig.
-
Jo, der er rigeligt at ting herinde, som ingen af os har lyst til ser dagens lys.
Men vi har brug for at smide masken et sted, så vi ikke skal bruge et liv på at begrave det indvendigt, som man kun kan finde fred fra ved at finde tilgivelse for det.
Tolderen og farisæeren
-
To mænd kommer frem for Gud med hver deres attitude. Den ene føler sig sikker på, at han i hvert fald ikke er en af de værste og det stiller han sig op og takker for.
Den anden - tolderen - ved, at der er ting i hans liv, som han ikke kan løbe fra. Men i stedet for at lave undskyldninger eller bortforklare, så lader han masken falde.
-
Og Jesus slutter lignelsen af med en pointe, der ikke er til at tage fejl af. Det var den sidste der fandt fred og tilgivelse.
Du skal ikke lære at elske den side af dig. Overhovedet ikke. Det er en side, du gør klogt i at kæmpe imod. Men du skal lære at accepterer, at det her også er dig på den her side af det hele.
Og skal du nogensinde finde fred midt i det, så lad masken falde overfor Gud. Stil dig overfor ham, som du er, med alt dit mørke også. Bed ham om tilgivelse for mørket i dig.
Han har lovet, at han vil give sin fred, sit tilgivelse, sit liv, evige liv.
Og lad så være med at tage masken på igen overfor andre. De behøver ikke vide det hele, men de behøver heller ikke tro, at ovre hos dig er det hele perfekt. Lad folk vide, at det ikke er sådan. Lad masken falde.
Skabt
Og find så ud af, hvad Gud har skabt dig til at være. Opdag hvilke gaver, som Gud har givet dig og ikke givet dig.
For du er ikke skabt til at skulle mestre alle ting. Du er skabt helt unikt som dig med de gaver og de egenskaber, som Gud netop havde tænkt, du skulle have.
Og der ville mangle sådan en som dig, hvis du aldrig var blevet lavet. Så gå på opdagelse i, hvad Gud har skabt dig til at være.
Hvilke gaver han har lagt ned i dig, som du kan bruge til at gøre andre menneskers liv bedre.
Gik jeg igennem livet og troede, at jeg skulle helst mestre alting, så ville jeg selv blive slemt skuffet, men alle andre ville også komme til at lide under det.
Jeg tænker, at de fleste herinde er godt tilfreds med, at jeg ikke spiller trommerne i dag. Eller at jeg skal flyve, når I skal på ferie.
På samme måde er der ting, som jeg er skabt til at tage i mine hænder, som du ikke behøver at mestre.
Anerkend, at du skabt af almægtige hænder med et formål i den her verden, men du skal ikke mestre det hele. Så lad være med til at lege med på den leg, hvor vi alle skal holde den her supermaske op.
Erkend din utilstrækkelighed og opdag, hvad du er skabt til.
Imposter
Og alt i mens vi har de her masker på, så kan vi stille leve den her indre frygt for, at de får øje på, hvad der virkelig er bag masken.
Hvis de bare vidste, hvad der foregik herinde. Hvis de bare kendte, hvem jeg virkelig var. Så ville de nok ikke have noget med mig at gøre.
Herude har jeg en maske på, som får mig til at se ud, så jeg håber, at de andre ser mig, som jeg gerne vil have dem til at se mig.
Herinde føler jeg mig som en imposter. Som en der foregiver at være noget, som jeg ikke er.
Man kalder det faktisk for imposter-syndrom. Frygten for at være en bedrager. Og tænk, hvis andre fandt ud af det.
Jeg er sikker på, at mange af os herinde, har oplevet eller oplever det netop nu. Det er derfor, du oplever den indre selvkritiske stemme. Det er derfor, at du ikke føler, at du kan leve op til de ting, som du håbede på.
Præstationsangst, kynisk blik på livet, utilstrækkelighed, perfektionisme og alt muligt andet kan have sin rod her.
-
Vores masker
Og vi kan sidde og tage sådan en historie ind og blive lidt småforarget over, hvad han dog har gang i.
Men vi har alle gjort det. Det er alle noget, vi gør. Vi tager en maske på. Og alle masker er forskellige.
Vi kan tage en maske på, så vi passer ind. Du gør og siger lige præcis de ting, som du regner med, at dem omkring dig regner med, så du passer ind lige der. Du bliver som de andre.
Der er klovnemasken. Du sørger for, hvis folk ikke griner, så får du dem til det. Det gør ikke noget, at det på bekostning af dig selv eller andre, bare de griner, så de ikke kigger bag masken.
Der superhelte-masken. Du tager en maske på, hvor alt handler om, at du skal fikse andre og deres problemer. Du er så fokuseret på, at vi skal hjælpe andre, men mest, så de ikke får øje på dig bag masken.
Vi kan tage både distance-masken på, hvor vi ikke tillader nogen af komme tæt på. Så vi skyder hellere først.
Og vi kan tage masker på, som får os til at se mere succesfulde, mere glade, ligne at vi har styr på det hele. Har de rigtige svar, de rigtige meninger, den vigtige viden.
Vendingen
-
Og vi må få øje på, at der findes et liv - ja faktisk er du skabt til et liv uden alle de her masker.
Kom til mig, sagde Jesus engang, alle I som slider jer trætte og bærer tunge byrder. Og jeg vil give jer hvile.
Er du klar til at slippe byrderne fra det som slider dig træt? Det hele begynder med, at du tager din maske af.
Intro
Det har lige været fastelavn. Og jeg er klar over, at det er ved at gå noget af mode jo ældre man bliver, det her med at være klædt ud.
-
Mange af os vil ikke længere have masker på og alligevel har langt de fleste af os en frygtelig masse masker vi tager på fra tid til anden.