Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
5. semester - ekstern prøve - Coggle Diagram
5. semester - ekstern prøve
Habermas/ Scheel
Habermas:
Habermas taler om
systemverdenen
, som er et makroniveau der omhandler økonomi, lovgivning og magt (FoC - kontekst: organisation og politik).
Livsverden:
den verden som menensket lever i, danner sig erfaringer om sprog, verden, kultur - danner baggrund for fortolkning (FoC - etablering af relation og integrering af sygepleje).
Scheel:
Interaktionel sygeplejepraksis.
Det overordnede universalistiske niveau (systemverden):
Målet er at alle patienters behov for omsorg fordeles ligeligt. Samfundets ressourcer skal fordeles ligeligt. Fokus på helhed og det typisk generelle.
Det konkrete situationsorienterede niveau (livsverden):
Den konkrete sygeplejefaglige problemstilling. Den specifikke og kontekstafhængige situation.
Det faglige skøn iflg. Scheel:
Det faglige skin sker i en position mellem fundamentalismen og relativismen. Det er begrundet i den viden, forståelse og indsigt sygeplejersken får til den pågældende situation gennem dialogen med patienten, dialog med pårørende, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.
Det faglige skøn handler også om intuition - en erkendelse (viden/forståelse) der opnås ved nærvær i situationen.
Skriftlig opgave perspektivering:
Sygeplejersken skal have øje for begge niveauer. Ved at arbejde patientcentreret bidrager vi til horisontsammensmeltning og dermed fælles forståelse, hvilket gør det muligt at tilrettelægge åndelig støtte.
Sygeplejersken skal forstå hvilke rammer der er for udøvelsen af sygeplejen og hvordan hun kan dække patientens behov.
Travelbee/ Martinsen
Joyce Travelbee
har en hermeneutisk tilgang, da hun mener, at man danner relationen ud fra sine forforståelser. Her møder man patienten med en forforståelse (stereotype) som gennem menneske til menneske forholdet sættes i spil (hermeneutisk).
Travelbee
mener at tillid opstår undervejs og gennem menneske til menneske forholdet.
Martinsen
mener derimod at tillid er en grundlæggende værdi i omsorgen, og at den opstår ved det faglige skøn.
Kari Martinsen
arbejder med en fænomenologisk tilgang, da relationen opstår via sansning og erfaring. Her er forforståelsen i parentes.
Fundamentals of Care (FoC)
Integrering af sygeplejen:
Fysiske, relationelle og psykosociale opgaver. Uafhængighed, afhængighed. Sygeplejersken skal i samarbejde med patienten foretage en vurdering af behovet for sygepleje.
Etablering af sygeplejen:
Opmærksomhed, viden, tillid, forudseenhed og vurdering.
Kontekst for sygeplejen:
Den organisatoriske kontekst omhandler ressourcer, kultur, ledelse, evaluering og feedback.
Den politiske kontekst omhandler lovgivning, økonomi, kvalitet, sikkerhed, regulering og akkreditering.
Skriftlig opgave perspektivering:
i den skriftlige opgave kan vi se, at det er tydeligt hvordan makro- påvirker mest- og særligt mikroniveauet i relationsdannelsen mellem patienten og sygeplejersken, da de manglende ressourcer kan opfattes som en barriere for sygeplejersken i integreringen af den åndelige omsorg.
Den totale smerte - Saunders
Den totale smerte illustrerer fire typer af smerte, som mennesket kan opleve i forbindelse med sygdom og svære livssituationer. Herunder har vi de fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle smerter.
Skriftlig opgave perspektivering:
Det er vigtigt at understrege at eksistentiel og åndelig smerte også skal lindres ligesom alle andre typer af smerte. Det kan gøres ved at sygeplejersken er åben for at gå i dialog om patientens åndelige behov. Her kan trafiklysmodellen være et redskab for sygeplejersken for at gøre det nemmere for patienten at tilkendegive sine åndelige behov.
Magtstrategier, afmagt og modmagt (skyld og skam)
Skyld og skam:
Ifølge E. Goffman opstår skammen hos individet, når personens præstationer i hverdagen ikke anerkendes eller mislykkes i at leve op til kulturen eller samfundets forventninger til individet.
Magtstrategie - Birkmose
Usynliggørelse -
man kigger ikke mennesket ind i øjnene, og personen vil kunne komme til at føle sig ignoreret.
Latterliggørelse
- ændre på måden man siger tingene, efterabe, gentagelser, humor til at gøre grin med den anden.
Tilbageholdelse af information
- lade være med at sige ting, som den anden har brug for.
Fordømmelse uanset hvad du gør
Påføring af skyld og skam
Afmagt
Reduceret handlefrihed: man bliver begrænset i at gøre det, som man gerne vil. Mangler ressourcer, muligheder og midler til at realisere egne interesser eller finde én udvej.
Når man kender til, hvad der forårsager afmagt, så kan det ophæves gennem at finde sig i det eller ved at udøve modmagt.
Modmagt:
Præmis- eller alternativ fomulering. Tilbagetrækning: man trækker sig fra situationen, man bliver ikke synlig længere. At være konkret og forberedt: man gør til angreb og modargumenterer. Punktering af debatten.
Skriftlig opgave perspektivering:
Sygeplejersken kan opleve skyld og skam, når hun ikke kan udøve den åndelige omsorg, altså når hendes præstation mislykkes gift. hvad der kan forventes af hende og den profession hun arbejder inden for. Dette kan derudover give en følelse af afmagt, fordi sygeplejersken får reduceret hendes handlefrihed, hvilket kan være grundet manglende ressourcer, viden og mod. Enten kan sygeplejersken affinde sig i det eller vende mod modmagt. Modmagten vil betyde at sygeplejersken vil trække sig yderligere fra situationen og bliver ikke længere tilgængelig, hvilket også kan illustreres i trafiklysmodellen --> rødt lys.
Trafiklysmodellen
Det røde lys (STOP):
her bremser, stopper eller hæmmer den sundhedsprofessionelle, patienten i at udtrykke sine tanker og følelser.
Det gule lys (VENT):
Det er den afventende holdning, hvor de sundhedsprofessionelle forsøger at møde patienten neutralt. Det skal være på patientens initiativ.
Det grønne lys (GÅ):
Dette er det inviterende signal, hvor den sundhedsprofessionelle direkte adresserer patienternes åndelige behov. Aktiv lytning, information, tilbud, spørgsmål og prøveballoner.
Velfærdsmodeller Gøsta Esping-Andersen
Den universelle (Socialdemokratiske) velfærdsmodel
Den residuale (liberale) velfærdsmodel
Den korporative (konservative) velfærdsmodel
Sundhedsvæsenets organisering mm
Ansvarsfordeling
Staten:
fastlægger overordnede sundhedspolitiske værdier, mål og rammer.
De fem regioner:
afhængige af statslige bevillinger. Varetager drift af fx sygehuse, praktiserende læger mm.
98 kommuner:
Varetager forebyggelse, pleje- og genoptræning, der ligger uden for hospitalsindlæggelse.
Sundhedsloven:
Fastsætter krav til sundhedsvæsenet, fordeler opgaver og ansvar mellem kommuner og regioner (patientrettigheder, økonomisk tilskud og patientsikkerhed).
LEON-princippet:
Laveste effektive omkostningsniveau = effektiv ressourceudnyttelse og kvalitet i ydelser.
Mestringsmetoder - Lazarus
Problemorienteret:
formålet med den problemorienteret mestring er at lære at løse de stress skabende problemer, konkrete og praktiske udfordringer i dagligdagen.
Emotionsfokuseret:
Formålet med den emotionsfokuseret mestring er at man kommer til at fokusere på de emotionelle forhold under de eventuelle stressede situationer og på den måde selv kan regulere det ved at benytte sig af sine forsvarsmekanismer.
Anthony Giddens:
Adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af de sociale relationer
Det senmoderne samfund, højteknologiske systemer
Religiøs coping - Peter la Cour
Selvorienteret coping:
man tror på gud der giver mig kræfter til at kunne håndtere kriser.
Underdanighedsorienteret coping:
et billede af gud som kan straffe og bestemme, kan afgære hvem der bliver syg. Det er gud der har ansvaret for krisen. Som patient har man mindre evne til problemløsning.
Samarbejdsorienteret coping:
Patienter har en oplevelse af at kunne samarbejde med gud. Høj grad af personlig kontrol og selvværd og tro på, at det nok skal gå.
Patricia Benner - fra novice til ekspert
Nybegynder/Novice, avanceret nybegynder, kompetent, kyndig, ekspert.
Pierre Bourdieu
Ift. sygeplejerskens perspektiv i udøvelsen af den åndelige omsorg, kan man inddrage bourdieu og hans teori om habitus. Habitusen peger på de normer og værdier, vi som mennesker er vokset op med, som dermed skaber rammerne for vores identitet.