Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Biologiske aspekter i personligheden (forelæsning 12) - Coggle Diagram
Biologiske aspekter i personligheden (forelæsning 12)
Kunstig selektion: måden man arvler hunde på, så de får de træk ("personlighedstræk") som man foretrækker
Arv og miljø hænger sammen (nature and nurture)
Evolutionspsykologien: selektionsmekanimser (seksuel- og naturlig), psykopatiske træk f.eks., familiekonstallationer, personlighedens konsistens
Man kan koble biologiske aspekter på udvilking (familiekonstallationer)
Der er et biologisk basis for vores personlighed, men vi er ikke genetisk determinieret, da det er et sammenspil imellem arv og miljø. Inddrager man kun et aspekt, er det reduktionistisk
Hjernen fungere som et netværk (ikke som små centre, der gør at vi kan grine, osv).
Darwins evolution forsøger at besvare ultimale og proksimale spørgsmål
Hvorfor har vi sex? proksimal = det føles godt, ultimale: overlevelse, reproduktion, osv.
Selvom vi er ens rent genetisk (altså imellem kønnene og "racer"), så har vi forskellige roller i samfundet.
Forsøg for at finde ud af om det arv eller miljø
Arkæologiske fund
Antropologi
Man studerer f.eks. afrikanske stammer, der ikke har været i kontakt med den vestlige verden
Adfærdsgenitk og adfærdsemigenitik (tvillingestudier, addoptionsstudier)
adfærdsepigenitik: hvilken ekstern pres fra miljøet "tænder" for genet (epitgenetisk)
Adskiller enæggede tvillinger ved fødsel for at finde ud af om det er genitik
F.eks. omsorgssvigt kan epigenetisk tænde for gener. Psykiske sygdomme kan være epigenetiske
Personlighed
To tvillinger der adskilles, er meget ens i personligheden (der er en kæmpe genetisk indvirkning)
To adopterede søskende er ikke mere ens i personlighed end fremmede. Apoterede børn bliver ikke ens
(Workman & Reader, 2021): 40-50% skyldes direkkte/indirekte effekt af gener. 40-50% skulfrd det individuelle, ikke-delte miljø (herunder gruppesocialisering) - Selvopfyldende profiti (hvis man er smuk bliver man typisk behandlet bedre). 0-10% af varriation skyldes det fælles miljø
30-50% af varriation på personlighedsfaktorer (Big 5) skyldes genetik. Forskningen tyder på, at alle træk er polygenetiske, dvs. mange gener bidrager til deres udvikling
Komparative studier
Studere forskelle og ligheder imellem f.eks. kvinder og mænd, mennesker og aber, for at finde ud af hvilken invirkning f.eks. forskellige sellektionspres gør, eller f.eks. de ligheder vi har pga. forskellige forfædre
Tværkulturelle studier
F.eks. Israel/Gaza, måder man viser sorg på der. Kulturen bestemmer hvordan sorg kommer til udtryk
Kritik
96% af alt forskning forgår i WEIRD lande (Western, Educated, Industrial, Rich, Democratic)
Mange af resultaterne fra forsøgene er ikke generaliserbare, da de ikke er studeret tværkulturelt. Så det er et kritikpunkt på økologisk validitet af mange studier
Generne er ikke deterministiske, da de skal aktiveres epigenetisk (igennem nogle eksterne presse). Gener i sig selv kan ikke gøre noget, hvis de ikke bliver aktiveret
Evolutionær tænkning har sat sit præg på psykologi (fx Freud og William James)
Inspirerde også nazismen (social darwanisme) i form af eugenics, derfor har psykologi en modstand imod evolutionspsykologien (efter WWII, altså der var en biofobi)
moderne evolutionær psykolgi (fokusere i høj grad på fælleskab)
Gener er en opskrift for udvilking, men den er også afhængig af mljø. Vi har kapacitet til at udvikle sprog, men hvis vi ikke omgives af andre, danner vi ikke sprog.
Artens udvilkingshistorie (fyllogenese) = hvordan har miljøet påvirket vores udvilking igennem miljø
Vi er skabt igennem evolution pga kamp for overlevelse
EEA = Enviroment of evolutionary Adaptedness (perioden og det tilhørende miljø vi er udvilket i)
EEA: laktosetolerance, hudfarve osv. varriere pba. EEA
Forskellige biologiske fællestræk er der grundet naturlig sellektion. F.eks. hård hud/vabler, bliver kun aktiveret ved eksterne stimuli, som f.eks. hårde overflader, dårlige sko osv.
Kampe for overlevelse (survivel of the fittest)
Kamp for overlevelse sker på flere arenaer
I kamp med de almene livsforhold (kllima, vejr, fødevaresituationer, sygdomme, naturkatastrofer)
Kamp med andre arter (bytte-/rovdyr, insekter, mikroorganismer)
Kamp med artsfæller (Krig, forældre-barn konflikter, etablering af samarbejdsrelationer, konfliter i stedfamilie)
Ontogenese: hvordan et enkelt individ har udvilket sig
Individuelle forskelle = genotype + Miljø (social og fysisk) = fænotype (adfærd og fysik)
Det er en fordel for individet at vi er forskellige (f.eks. på et hånboldhold bliver forsellige individer udvalgt på basis af, at de er gode til forskellige ting)
Så længe der er få psykopater, så er det en fordel at være psykopat
Forskellige adaptive dispositionelle strategier
Kan enten være adaptive, tilfældige eller kalibreret af ens psykologiske mekanismer
to strategier for reproduktionen: maksiere nuværende reproduktive succes (få så mange børn som muligt, østlige verden), maksimere fremtidig reproduktive succes (man får få børn, og opdager dem godt, en slags invidering)
Eks: piger der har fraværrende fædre har en tendens til at blive hyperseksualiserede,
Evolution er en videnskab (baseret på videnskabsteori, som ikke er blevet afkræftet endnu)
Evolution har en forudsigende værdi
Er alt evolutionsnært tilpasset? NEJ
Nogle træk kan være biprodukter, og ikke evolutionære adationer. F.eks. narvlen er en biprodukt grundet fosterets næringspassager, ikke noget der er tilpasset igennem hvad der var mest fordelsagtigt
Fedme er et biprodukt, ikke en adaption
Eksadaptioner: ting der var evolutionært nedararvet, men ikke længere, f.eks. halebenet fra halen
Note: Rasmus Birk har en tendens til at bedømme en opgave pba. hvordan man anvender ordet "arv"/"arvelighed". Præciser hvad i mener
Foreksempel Taldaminskandalen (børnene blev ikke handikappede pga gener, men pga. miljøet, altså taldamin som deres mor havde brugt)
Når man anvender arvelighed i forbindelse med varriation, er "fem fingre" ikke et mål for arvelighed, da der ikke er varriation. Normalt anvender man arvelighed i forbindelse med varriation. Så hvis man snakker om arvelighed biologisk, kan man specifiere ("arvlighed, som ikke er pba. varriation")
Evolution kan ikke forklare kønsforskelle socialt. Men den kan forklare selsuel selektion
Survival of the sexiest. Intra- og interseksuel selektion
Interseksuel selektion: Medlemmer af et køn forsøger at imponere medlemmer af det modsatte køn
Intraseksuel selektion:
Konkurrece mellem medlemmer af samme køn om adgang til modsatte køn
Paternal investment: Trivers (1972, 1985)::
Mænd investerer mere energi i parringsindsatsen.(scorer højere på dominans, ekstroversion, risikotagning ol.)
Kvinder afsætter flere ressourcer til investering i afkom (scorer højere på omsorg, pleje og kærlighed)
Buss: studerede og interesserede sig for køforeskelle og ligheder
Psykologiske kønsforskelle eksisterer primært på områder, hvor kønnene gennem artens udviklingshistorie (fylogenesen) har stået over for forskellige problemer
Forskellene drejer sig primært om reproduktion og partnervalg
Kønnene har udviklet sig ens, hvor der er tale om fælles adaptive problemer
Træk nedarved: f.eks. kan man være nyhedssøgende (ADHD)