Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Uden gerning - Coggle Diagram
Uden gerning
Relation
-
Ja, det er i virkeligheden er super godt spørgsmål. Hvordan?
Tro, håb og kærlighed. De tre hænger sammen. Og hvordan begynder man at elske? Og hvordan vokser kærligheden?
Jeg ved faktisk ikke lige, hvornår jeg begyndte at elske min kone Linda. Jeg ved, at hun var spændende, men hvornår begyndte jeg at elske? Og hvordan voksede kærligheden?
Jeg ved det faktisk ikke så præcis, men jeg ved, at jeg tog et modigt skridt ud i en relation med hende. Brugte tid med hende. Lyttede til hendes hjerte og delte mit med hende. Og med det voksede kærligheden frem og den blev vandet af tiden vi brugte med hinanden.
Jeg har det lidt på samme måde med Gud. Jeg ved ikke, hvornår jeg begyndte at tro på ham. Måske er der flere herinde der ved præcis dato, sted og klokkeslæt. Sådan havde jeg det ikke.
Men jeg ved, at jeg på et tidspunkt tog nogle forsigtige modige skridt ud i en relation med ham. Brugte tid med ham. Lyttede til hans hjerte og delte mit med ham. Og med det voksede troen frem og den blev vandet af tiden vi brugte med hinanden.
Tag et par forsigtige modige skridt ud i en relation med ham. Prøv at bede til ham. Prøv at læse lidt i hans ord. Prøv i dit indre at inviterer ham indenfor i dit liv.
For tro er ikke sådan en filosofisk indstilling overfor Gud, men det er en relation med ham. Det er, hvad tro er. Og udgangspunktet er, at vi gerne vil ham og relationen. Ikke om vi er gode til det.
Og det er den tro der frelser. Det tro, der vil relationen med Gud, uanset hvor ringe, lille eller håbløs vi synes den er. Tro på mig siger Jesus.
Jesus
Og på den måde viser Jakob jo os egentligt bare hen på, hvordan Jesus levede sit liv her på jorden.
Vi hører flere gange i evangelierne om, hvordan han gik regelmæssigt i synagoen og lyttede til Guds ord.
Vi hører, hvordan han igen og igen gav sig tid til at bede til sin far i Himlen - flere gange gik han for sig selv, andre gange satte hans sig i fælleskabet med disciplene.
Og da de første kristne skulle leve uden Jesus jordisk tilstede, hvad holdt de så fast i ifølge Apg. Guds ord, fællesskabet, gudstjenesten og bønnerne.
Er det så fordi gerninger frelser os? Nej, det gør troen. Men vi har som troende mennesker brug for de her ting.
Prøv lige at overvej det her. Jesus, Guds eget udtrykte billede, en del af treenigheden. 100% Gud og 100% menneske havde brug for de her ting, mens han levede på jorden. Han havde brug for åndeligt at trække vejret
Sidst jeg tjekkede var fleste af os her kun 100% menneske og ikke 100% Gud. Hvis Jesus har brug for det her, hvad tænker du så, vi som kun er mennesker har brug for?
Ef. 2,8-10 holder så smuk begge dele af den her tematik sammen. Det er troen der frelser, men Gud har givet os en masse gode ting at gå og leve i.
-
Mission
Og så et sidste aspekt. For udover de her tydelige ilt-gerninger for vores tro, så opfordrer både Jakob, Paulus og Jesus os til at elske.
Og hvorfor gør han det? Igen er det vores evne til at elske der frelser os? Nej, igen er det troen, der frelser os - at vi vil Gud.
Og som en del af det at træde skridt i det liv, som Gud har givet os, så har han kaldet os til at elske dem omkring os.
Måske er det derfor, at Jakob lige herefter taler om at tøjle tungen, fordi vi med vores ord både kan rive ned, men vi har så stor kapacitet til at bygge op omkring os. Bygge mennesker op.
Jeg tror nogle gange, at vi er mere optaget af at få det med at være kristen til at se så normalt ud som muligt. Nej, jeg er bare ligesom dig.
Og det kan der være noget godt i også, men Jakob vil her gerne udfordre os på, at tror på Jesus, så er der også noget anderledes over dig, som ikke gør noget bliver set. Det er anderledes på den gode måde - kærlighedens måde
For jeg synes at have opdaget hos mange, at det rent faktisk er, når de ser det anderledes positive i vores liv, at de får øje på Gud.
Når de ser, hvordan du taler. Når de ser, hvordan du behandler mennesker, når de ser, hvordan du behandler dig selv og dine nederlag. Når de ser, hvor du finder kraft og styrke henne.
Frelser de gerninger? Nej overhovedet ikke, det gør troen. Men vi gør det heller ikke for at blive elsket af Gud, men fordi vi er elsket af Gud. Og fordi han har lagt de her ting til rette for os at leve vores liv i.
Pligt
Jamen det føles som pligt. Ja, sådan kan jeg også have det ind imellem. Men vil du vide, hvorfor jeg gør det alligevel?
Fordi jeg ved allerdybest nede, at jeg har brug for det. Fordi jeg ved, at det gør noget godt for mig. At det giver midt ilt som kristen.
Tror du ikke også, at en dykker oplever det som en pligt at tage alt sit udstyr på inden et dyk? Svømmefødder, dykkermaske, iltflaske.
Hvorfor gør han det? Fordi han ved, at han ikke kan leve uden. Fordi det er livsnødvendigt.
Så glem ikke din ilt. Træk vejret som Jesus gjorde det. Be til din Gud, gå til gudstjeneste, husk dit fælleskab og læs i din Bibel. Du har brug for det.
-
-
Jeg tænker heller ikke de fleste af jer børster tænder, fordi I har lyst, men mere fordi vi har brug for det.
Intro
Ja, det er et spændende og udfordrende tema, som er sat på i den her uge med Jakobsbrevet.
Jeg har altid elsket Jakobsbrevet, måske mest fordi han var sådan lidt den frække dreng i klassen, det sagde lidt noget andet end de andre.
De første gange jeg læste Jakobsbrevet blev jeg noget betaget af den anderledes kontakthed, der var på nogle af tingene i min optik.
Jeg havde jo hørt folk stå og citere Jesus for at sige: Tro på mig, så skal I leve om end I dør. Og så er der en forkynder, der har stået med udstrakte arme på en eller anden bibelcamping og sagt noget i retningen af:
Du skal ikke gøre noget for at blive frelst. Dine gerninger kan ikke føre dig nogle vegne. Det er troen alene. Så tro på Jesus.
Og så gik jeg jo hjem og læste Jakobsbrevet og tænkte: det var da lige godt. Jak. 2,14 + 26
-
Tro - svært
Og det vi meget skal fokusere på i aften er det her forhold, hvordan skal vi forstå det her. Skal vi være utrygge ift. Guds frelse ved troen eller hvordan?
For det første, så tror jeg, at vi må tage Jesus på ordet alle de gange, hvor han meget tydeligt understreger, at det er ved tro, at vi bliver frelst. Tro på mig, siger han.
Men for at forstå, hvordan det her hænger sammen, så bliver vi nødt til at kigge på, hvad det vil sige at tro på Jesus. Hvad vil det sige at være troende, at være en kristen.
Og her er det bemærkelsesværdigt, at vi nogle gange sådan instinktivt kommer til at tænke lidt for kunstigt om troen, hvilket i virkeligheden også gør det mere vanskeligt.
Jeg tror, at vi nogle gange kommer til at tænke tro, som den her grundindstilling: Ja, jeg tror, at Gud findes. At det ligesom er det, der afgører om man tror eller ej. At man har en inderste inde tro på, at Gud findes.
Men der er to grund til, at jeg gerne vil skyde den her måde at tænke om det ned. For det første, så er det sådan både Satan og dæmonernes indstilling til Gud er. De er helt med på, at han findes. De gider bare ikke, at have noget med ham at gøre.
Så det kan ikke være parametrene vi kan tænke om tro på. For så var Satan jo også et troende væsen, og det er han ikke.
Holde vejret
-
For Jakob siger, at en tro uden gerninger er som et legeme uden åndedræt.
Og så er spørgsmålet jo, kan man leve uden at trække vejret?
Og svaret på det er, at ja det kan man godt. Hvis jeg anstrenger mig, tror jeg, at jeg kan leve omkring 1½ minut uden at trække vejret. Og øver man sig endnu længere
-
Så ja, vi kan godt leve uden at trække vejret en tid. Og sådan også med troen, men over tid har vi brug for at trække vejret.
-
Tro, relation
Derfor, når Bibelen taler om, hvad det vil sige at tro, så tales der mere om det, som en relation end som en indstilling.
Tro er, at gå ind i en relation med Gud. Sige ja til en relation med ham.
Det handler ikke om at have forstået det hele eller kan svare på alting. Det handler heller ikke om, om man synes, at man sådan helhjertet kan sige, at jeg ved, at Gud eksisterer.
Det handler om snublende, klodset og fejlbarligt at gå ind i en relation med Gud. Det er her troen opstår.
Det er derfor, at Bibelen igen og igen sammenligner troen på Gud, med kærligheden i et parforhold. Tro, håb og kærlighed.
For hvad elsker man et andet menneske? Ja, det gør man jo ikke ved at anerkende, at det eksisterer, men ved at gå ind i en relation med ham eller hende.
Kærligheden
Eller forestil dig et bryllup, hvor de to den lørdag har sagt ja til hinanden i kærlighed.
Hvad binder dem sammen? Det er det ja, som de har givet hinanden? Og det er kærligheden, der er ophav til det ja og grunden til, at det ja stadig er i live.
Men hvad tror du der ville ske med kærligheden, hvis de to aldrig mere talte med hinanden, aldrig mere lyttede til hinanden, aldrig mere brugte tid med hinanden. At det ja de gav til hinanden fik lov til at ændre noget ved deres liv?
Hvis de satsede på, at ja'et i kirken var nok. Og så skal det nok gå med kærligheden
Den relation står i fare for at visne væk, hvis der ikke var nogen form for handling bag ordene. Ingen ved, hvor længe det tager, og det kan tage længere tid end man først ville tro, men man bringer relationen i fare.
-
Troen
Og på samme måde med relationen til Gud. Er der ingen handlinger bag ordene, så står den i fare for at visne væk.
Ingen ved, hvor længe det tager, og det kan tage længere tid end man først ville tro, men man bringer relationen i fare.
Man kan ikke kigge på ens liv og sige - fordi der ingen synlige gerninger er, så er der ingen tro. Men vi kan sige, at det er ikke en vis måde at tage vare på troen på.
Det er derfor, at Paulus ikke bare taler om tro i Gal. 5,6, men tro virksom i kærlighed.
Fordi din tro har brug for at trække vejret. Brug for at der er handling bag ordene. At det gør noget ved dig og din måde at leve dit liv på.