Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Selvreflexivitet og social stratifikartion (forelæsning 16) - Coggle…

- - - - Forholdet imellem fænomenologien og strukturen
    - - Antropologisk studie af bondebal: Bondedrengene havde ikke samme habitus som storbysdrengene, (0 damer)
      - Samfundet er lagdelt
        
        Magt/dominans (fordeling af status magrt og livsmuligheder er ikke ens. kommer til udtryk som kapitaler)
        
        Felter
        
        Det som afgør vores forståelse for forskellige feltar (doksa) er vores habitus (the art of anticipate the furture of the field)
        
        Doxa (interesse, værdier, normer, regler)
        
        Hiarkisk
        
        Symbolsk vold og social reproduktion
        
        Doxaens paradoks- vi eksludere dem der ikke kan følge med i skolen. Der er social reproduktion, da vi reproduere strukturer og udøver vold på klasser, køn ,etnisiterr (fastholder vores positioner, selvom de ikke er så gode)
  - - - Habitus er prærefleksiv og skabt igennem vores kapitalsammensætning (vi er ofre for vores socialisering)
        
        Hvis vi kommer fra et akademisk hjem, har vi bedre forudsætninger i unilivet, klare vi os væsentligt bedre fordi vores kulturelle habitus er mere akademisk
    - - Økonomisk (penge er vigtigst)
      - Social kapital (netværk)
      - Kulturel kapital
        
        Sprog, uddannelse, osv.
        
        kropsliggjort, objetvieret og institutionalisering
        
        kropsliggjort; Hvilket bestik anvender jeg når jeg spiser
        
        Objtktiveret (hvordan er man opdraget, har man været meget på museet, teater, osv.)
        
        Instututionalisering: hvor god er man i skolen, hvor godt er mit sprog
      - Symbolsk kapital (sammensætning af de tre kapitaler)
        
        Er akumuleret arrbejdskraft (accumalated labour)
- - - - Strukturalismen er bygget på imperalisme af sociale obejekt altså strukturene
      - Praktisk teori:; mennesket eksiterer i verden skabt af praksiser der reproduceres og opretholdes
        
        Praktisk bevidsthed: vi er vidende og bevidste omkring vores praksiser (kapitaler), vi har diskusiv bevidsthed
        
        Tæt på habitusbegrebet men ikke det samme
        
        Pga praktisk bevidsthed kan vi også ændre på strukturene
        
        Vi har også motiver
    - - I 1984 (udvikling af strukturationsteori)
      - 1990 (analyse af det moderne samfund)
        
        Diakron perspektiv imellem før-, modernitet, sen og højmodernitet, som ikke er uafhængige af hinanden
        
        Fokus på senmoderniteten, giddens begreb
        
        Karakteriseres af
        
        Adskillelse af tid og rum
        
        Teknologien accelerere og udvilker sig, sætter os fri
        
        1 more item...
        
        Instutionel refleksitivet
        
        Systemer gentænkter og genopfinder sig selv, på samme måder som mennesker gentænker og genopfidner sig selv. Releksiviteten er en viden der gentænker sig selv, men altid reproduceres institutionelt, igennem skoler, osv.
        
        1 more item...
        
        Selvidentitet er noget vi skaber. Vores identitet skabes igennem vedligeholdelse af narrativ, den er releksiv. Vi
        
        Vi vælger forskellige livstile for at opretholde narrativer
        
        1 more item...
        
        Ontologisk sikkerhed: tillid og tillid til verden, sikkerhed i verden,
        
        1 more item...
      - 1994 (fokus på politik og udvikling)
    - - En anden måde at begrebsliggøre strukturere
        
        Er der i forevejen, men eksistere ikke udafhængigt, men reproduceres. F.eks. ville universitetet ikke eksitere hvis forelæseren ikke var til stede, eller hvis vi alle sammen ikke dukker op
        
        Sociale praksier er præformative, ikke samme begreb som butler, men vi er i en gentagende proces i at vi vedligeholder og reproducere strukturer