Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Hovedgruppe C: Hjerte og kredsløb, Benzylpenicillin - Coggle Diagram

- - - - Blokerer Na+/K+/2Cl transportsystemet, lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges opadgående ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption. Herudover er der også vasodilaterende virkning, som indtræder før den diuretiske effekt, er effektivt i behandlingen af lungeødem.
        
        Tabletter og orale dråber. Virkningen indtræder efter 0,5-1 time og er maksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer.
        
        Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og efter 2 timer (sammen med føde). Virkningsvarighed 10-12 timer.
        
        Injektionsvæske. Virkningen indtræder efter 5 minutter. Virkningsvarighed 2-4 timer.
        
        Administration: Bør tages mindst ½ time før eller 2 timer efter et måltid. Obs. 20-30% nedsat biotilgængelighed.
        
        Forsigtiighedsregler:
        
        Diabetes mellitus
        
        Hypotension
        
        Stenoser i koronararterierne eller hjernens forsyningskar
        
        Leversygdomme
        
        Arthritis urica
        
        Prostatahyperplasi
        
        Urinrørsforsnævring
        
        Blæretømningsproblemer
        
        Nefrotisk syndrom
        
        Kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter anbefales
        
        Ved nyreinsufficiens kan højere doser være nødvendige for at opnå den ønskede diurese
        
        Kontraindikationer:
        
        Allergi over for loop-diuretika pga. risiko for krydsallergi
        
        Hypovolæmi eller dehydrering
        
        Alvorlig hypokaliæmi
        
        Alvorlig hyponatriæmi
      - Interaktioner:
        
        Virkningen af digoxin forstærkes på grund af renalt kaliumtab.
        
        Samtidig behandling med ceftazidim medførte forøget AUC (mængden af lægemiddelstof i plasma over tid efter administration) for ceftazidim. Ceftazidim bør indtages mindst 2 timer før furosemid.
        
        Risiko for hypokaliæmi øges med glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder for thiaziddiuretika. Glukokortikoider holder på natrium og fremmer udskillelse af kalium.
        
        Virkningen af orale antidiabetika kan nedsættes.
        
        NSAID-behandling fører til hæmmet prostaglandinsynteseaktivitet i nyrerne, hvilket medfører nedsat diuretisk effekt.
        
        Hos ældre med demens er set øget dødelighed ved kombination med risperidon.
        
        Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes.
      - Bivirkninger:
        
        Elektrolytforstyrrelser, forhøjet serum-ura, forhøjet plasma-kreatinin, dehydrering, hypertriglyceridæmi, hypovolæmi, hyponatriæmi, hypokaliæmi, polyuri.
- - - - Anvendelse: Adrenergt β1-selektivt β-receptorblokerende middel.
        
        Arteriel hypertension
        
        Angina pectoris
        
        Supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier
        
        Essentiel tremor
        
        Profylakse efter akut myokardieinfarkt
        
        Symptomgivende stabil kronisk hjerteinsufficiens som supplement til anden behandling.
      - Dispenseringsform: depottabl.
      - Dosering: Må ikke tygges eller knuses. Anbefales at tage dosis om morgenen.
      - Kontraindikationer:
        
        Allergi over for β-blokkere
        
        AV-blok af 2. eller 3. grad
        
        Sinoatrialt blok
        
        Kardiogent shock
        
        Tilstande med udtalt bradykardi og/eller hypotension
        
        Syg sinus-syndrom, med mindre patienten har pacemaker
        
        Alvorlige perifere kredsløbsforstyrrelser
        
        Metabolisk acidose
        
        Svær astma og KOL
        
        Mistænkt akut myokardieinfarkt, hjertefrekvens < 45 slag/min., PQ-interval > 0,24 sek. eller systolisk blodtryk < 100 mmHg.
        
        Samtidig behandling med MAO-hæmmere (undtagen MAO-B)
        
        Samtidig behandling med fluoxetin eller paroxetin pga. kraftig hæmning af CYP2D6
        
        Samtidig i.v.-behandling med calciumantagonister type I (verapamil) eller type III (diltiazem).
      - Obs.
        
        forsigtighed: Svært regulerbar diabetes da metoprolol kan mindske symptomerne på hypoglykæmi.
        
        Alkoholindtag kan øge risikoen for hypotension
      - Farmakodynamik: Blokerer β-receptorer hvilket nedsætter hhv. hjertefrekvens og myocytternes evne til at kontrahere hvilket medfører et fald i hjertets minutvolumen.
- - - - Digoxin virker ved at nedsætte hjertefrekvensen ved sinusrytme. Herudover ved at hæmme overledninhen gennem AV-knuden og forøge myokardiets kontraktionskraft.
    - - Hjerte Arytmier Takykardi, abdominalsmerter, diarre, opkastning, træthed, nedsat appetit og hovedpine.
  - - - Anvendelse:
        
        Forebyggelse og behandling af supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier, hvor andre antiarytmika har utilstrækkelig effekt.
        
        Konvertering af atrieflimren.
      - Dosering:
        Tabletterne kan knuses. Knuste tabletter kan opslæmmes i vand eller kan kommes kold, blød mad.
        Dosis bør tages på samme tidspunkt i forhold til måltiderne, da fødeindtagelse påvirker absorptionen.
      - Kendt overfølsomhed for iod
        
        Thyroideadysfunktion
        
        Sinusbradykardi
        
        Sinoatrialt blok
        
        Syg sinus syndrom, medmindre patienten har pacemaker (risiko for sinusarrest)
        
        Alvorlige atrioventrikulære overledningsforstyrrelser, medmindre patienten har pacemaker
        
        Kombinationsterapi med præparater, der forlænger QT-intervallet.
        
        Kontraindikationer:
      - Kan udløse eller forværre sinusknudedysfunktion eller atrioventrikulære overledningsforstyrrelser. Behandling bør seponeres, hvis der opstår 2. eller 3. grads AV-blok, sinoatrialt blok eller bifascikulært blok.
        
        Forsigtighed ved svær respirationssvigt, kredsløbskollaps eller alvorlig arteriel hypotension, hypotension, hjertesvigt og kardiomyopati ved bolusinjektion.
        
        Indebærer risiko for proarytmier.
        
        Nøje overvågning af thyreoideafunktion og leverfunktion anbefales efter påbegyndt behandling og regelmæssigt under behandlingen. Dosis bør reduceres eller seponeres, hvis transaminotransferaserne stiger til mere end 3 gange normalværdierne.
        
        Hvis der opstår synsforstyrrelser, bør der udføres komplet oftalmologisk undersøgelse med fundoskopi.
        
        Ved patienter på venteliste til hjertetransplantation bør det overvejes at anvende et alternativt antiarytmikum pga. risiko for transplantatdysfunktion.
        
        Forsigtidhedsregler:
      - Bivirkninger: (meget almindelige): Øjentørhed, gastro- intestinale gener, obstipation, smagsforstyrrelser, forhøjede levertransaminaser, partikelaflejringer i øjet, muskelsvaghed, fotosensibilitet.
      - Farmakodynamik:
        
        Under behandling forlænges aktionspotentialevarigheden og refraktærtiden for såvel atrier som ventrikler (QT-forlængelse). Amiodaron har i modsætning til de fleste andre antiarytmika ingen negativ inotrop effekt.
        
        Ved i.v. indgift kan virkningen ved atrieflimren og supraventrikulære takykardier indtræde i løbet af den første time, men specielt ved ventrikulære takyarytmier kan der gå flere dage, medmindre der anvendes i.v. bolusadministration.
        
        Ved oral behandling opnås den maksimale antiarytmiske effekt først efter dage til ugers behandling.
    - - Diagnostikum
        
        Anvendelse:
        
        Farmakologisk provokation af iskæmi i hjertet i forbindelse med myokardiescintigrafi (skanning af hjertet med radioaktivt stof) eller ekkokardiografi, hvor andre stoffer til farmakologisk belastning ikke kan anvendes.
        
        Afbrydelse af paroksystisk (episoder) supraventrikulær takykardi.
        
        Induktion af kortvarigt AV-blok til påvisning og lokalisering af accessorisk ledningsbundt med præexcitation.
      - Kontraindikationer:
        
        AV-blok af 2. eller 3. grad
        
        Svær hypotension
        
        Langt QT-syndrom
        
        Ustabil angina pectoris
        
        Ukompenseret hjerteinsufficiens
        
        Sinusknudedysfunktion med længere sinuspauser medmindre mulighed for pacing er etableret.
        
        Ved infusion desuden:
        
        Hypovolæmi
      - Farmakodynamik:
        
        Medfører total og kortvarig blokering af impulsoverledningen i AV-knuden. Supraventrikulære takykardier, hvor AV-knuden er en integreret del af impulskarrusellen vil derfor afbrydes næsten momentant. På grund af den blokerende effekt på AV-knuden vil adenosin også kortvarigt bremse den atrio-ventrikulære overledning ved atrieflimren og atrieflagren, således at arytmien er nemmere at klassificere.
        
        Ved ventrikulær præexcitation (WPW) kan adenosin kortvarigt øge impulsoverledningen gennem den accessoriske bane. Adenosin kan medføre kortvarig sinusbradykardi. Ved ventrikulær takykardi fremkaldes AV-blok.
        
        Spørgsmål til refleksion
        
        Blokering af impulsoverledningen gennem AV-knuden indtræder 10-20 sekunder efter injektion i en perifer vene og varer under 10 sekunder.
      - Farmakokinetik: plasmahalveringstid under 10 sek.
      - Theofyllin og andre xanthinderivater er inhibitorer (nedsætter) af adenosin. Indtagelse af theofyllin bør derfor undgås 24 timer forud for anvendelse af adenosin, og drikke indeholdende xanthiner (te, kaffe, chokolade og cola) bør undgås 12 timer forud for anvendelse af adenosin.
      - Bivirkninger:
        
        Asystoli, AV-blok, Bradykardi, Ventrikulær ekstrasystoli, Ventrikulær takykardi, brystsmerter, dyspnø, simusarrest, ansigtsrødme.
        
        Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø, Sinusarrest
        
        Vaskulære sygdomme Ansigtsrødme
      - Forsigtighedsregler:
        
        Kan udløse eller forværre bronkospasme hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.
        
        Ukorrigeret hypovolæmi
        
        Proksimal stenose i koronarkar
        
        Venstre/-højre shunt
        
        Pericarditis
        
        Perikardialt ekssudat
        
        Lidelser i det autonome nervesystem
        
        Carotisstenose med cerebral vaskulær insufficiens
        
        Nyligt myokardieinfarkt
        
        Nylig hjertetransplantation
        
        AV-blok af 1. grad og grenblok
        
        Epilepsi
        
        Atrieflimren/-flagren.
    - - Snævert terapeutisk indeks med stor risiko for overdosering.
      - Hypokaliæmi
      - Elektrolytforstyrrelser
      - Cor pulmonale
      - Kronisk konstriktiv pericarditis
      - Akutte myokardielæsioner, fx myocarditis og hjerteinfarkt med betydende arytmier
      - AV-blok af 1. grad
      - Sinusknudedysfunktion.