Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Gud for voksne - Coggle Diagram
Gud for voksne
Intro
Ja, hvem er Gud egentligt? Med hvem eller hvad skal vi sammenligne ham med?
-
For vi har dem alle sammen - de her billede af, hvem Gud er, i vores indre.
Og for mange af os, så har de her billede af Gud i vores indre rødder tilbage til de billeder vi fik af Gud, da vi var børn.
-
Jeg tror, at der er mange forskellige børne-gudsbilleder, som lever i os. Og jeg tror, at mange har det svært med Gud, fordi de bakser med en gud, som de er vokset med og som ikke eksisterer.
Men det betyder ikke, at der ikke findes en Gud.
Jeg tror faktisk, at der findes mange mennesker i Danmark, som siger de ikke tror på Gud, ikke fordi de finder ateismen tiltrækkende, men fordi de finder religion eller hvordan de forstiller sig Gud enormt utiltrækkende.
Så lad os kigge på nogle af de her børnebilleder af gud, som er langt fra kristendom og kirke.
Jesus
-
Det er derfor, at vi er optaget af søndag efter søndag at lytte til historierne om Jesus, hvad han gjorde, hvad han sagde.
For I Jesus kan vi se, hvem Gud er.
I et af Paulus' breve - det han skriver til menigheden i Kolossæ - virker det til, at Paulus har citeret en af oldkirkens hymner/salmer/sange. Og der skriver de sådan her om Jesus.
De troede, at Jesus var Guds udtrykte billede. Det var Gud selv.
Og de gjorde de vel at mærke ikke fordi Bibelen sagde, at det var sådan det var. Men pga. af det der skete. Fordi oplevede det. At han som døde på korset opstod fra de døde 3 dage senere.
Det gav Jesu ord vægt. Der var handling bag ordene, så når han sagde, at han er Faderen er et eller som i dag, at Kristus har været fra evighed, så var det sandt.
Fordi de så med deres egne øjne eller mødte troværdige øjenvidner, mærkede de sig alt, hvad Jesus havde gjort og sagt. For I ham havde du mødt Gud selv - du havde hørt hans ord - du havde set hans hjerte.
-
Far
Men hør også på ham. For der er et billede, som Jesus giver os til at beskrive Gud. Og han giver os det, da hans disciple spørger ham: Hvordan skal vi bede til Gud?
Og lad os bare læse det sammen: Matt. 6,9 - Far
Og ved du, hvad der er helt godt ved det her billede. Gud er ikke en mand, han har ikke et køn - han er ånd. Men Gud er personlig. Og det tætteste på, så I kan forstå, hvem han er, er at han er faderlig
Og alle jeres jordiske oplevelse af, hvad en far og en mor er, og hvad de burde være blegner ift. det, som Gud vil være for dig.
Han er den far, som vi længes efter. Som vi fortjener. Som vi som kærlighedsvæsener har brug for.
Det er derfor, når Johannes skal summere det op, så siger han om Gud, at han ikke bare er kærlig - nej han siger Gud er kærlighed. For han er den vi har brug for.
Det er derfor flere steder Gud bliver beskrevet som trofast, god, kærlig, hellig, sand, tilgivende, nådig. Han er kærlighed
Derfor er han værd at kaste hele sit liv på. Bede tro, tro på, satse det hele på.
For selvom vi ikke altid forstår han - selvom vi ikke kan gribe helt om ham. Så er han en klippe, der ikke rokker sig. Og han har lovet i al sin faderlighed, at han aldrig vil forlade os
Vores billeder
Vi kan have så mange billeder af, hvem Gud er i vores indre, som vi er vokset op med. Billeder som faktisk har brug for at blive knust, ikke fordi vi så må droppe troen på Gud.
Men for at skabe pladsen til, at vi kan få øje på, hvem gud virkelig er.
Da jeg var barn havde jeg også den her klare ide om, at jeg havde sådan et par bodyguard-forældre. Var der noget, så skulle de nok passe på mig og sørge for, at ingenting skete.
Jeg er sikker på, at det billede blev smadret mange gange, fordi de jo ikke altid kunne sørge for, at der ikke skete mig noget. Fordi vi lever i en verden, hvor det onde har krævet sin plads og hvor mennesker har frit valg til også at vælge at ødelægge.
Men i løbet af årene er et bedre billede af mine forældre vokset frem. Bedre fordi det er mere sandt.
For konsekvensen af, at de ikke kunne leve op til det var ikke, at jeg ikke troede på dem, stolede på dem længere.
For det jeg opdagede var, at selv de ikke kunne beskytte mig fra alt, så var de der med mig alligevel. Hold om mig og sørgede for, at jeg ikke gik i stykker som menneske.
Og måske er det endda nogle af jeres oplevelser med Gud. Vi har brug for, at de her børnebilleder af gud bliver ødelagt, så vi kan se ham, som han er. Gud for voksne.
Bodyguard-gud
En af de helt store er billedet af Gud, som en bodyguard-gud. Som er klar til at hoppe ind i det sekund, der er ved at ske noget med mig.
Og der kommer aldrig til at ske mig noget ondt, fordi Gud er jo min bodyguard. Ingen er så tryg i fare som Guds lille børneskare.
Men så rammer livet os, og vi finder ud af, at sådan er han jo ikke. Og måske nogle af os har droppet det med Gud, fordi så er han her jo ikke.
Og nej, det er helt rigtigt. bodyguard-gud eksisterer ikke. Han findes ikke. Og hvem har fortalt dig, at sådan er Gud?
For ingen har lavet det argument, at fordi der aldrig sker noget med dem, som tror på Gud eller de gode, så findes han.
Hvis de havde troet det, så var troen på Gud jo slået ud med det samme, for der skete jo forfærdelige ting med de kristne fra dag et. Det havde ikke holdt i 2 år.
Så hvis du har droppet troen på bodyguard-gud, så er jeg helt med. Den gud findes ikke.
Kæreste-gud
Den næste er stor for nogle af os, måske særlig hvis det med troen betød noget i teen-årene. Men kunne lidt dumt kalde det for kæreste-gud
Altså ideen om, at gud altid skal kunne mærkes. Jeg kan mærke han, når jeg synger. Jeg kan mærke han, når jeg beder. Jeg kan mærke gud, når jeg er i kirke.
Og det er bestemt ikke fordi, at det er dårligt, når vi mærker, men selv en menneskelig relation kan ikke holde til, at vi skal kunne mærke hele tiden.
Men hvem har fortalt dig, at Gud skal mærkes hele tiden ellers er han der ikke eller også er troen der ikke?
Har du tænkt på, at de ting vi er i mest er det vi mindst lægger mærke til? Hvis temperaturen er perfekt i et rum, så er der meget få af os, som sidder i det i en time og udbryder, hvor er temperaturen perfekt.
Så har du droppet troen på kæreste-gud, så har du helt ret. Han findes heller ikke.
Bibelen
Så hvordan er Gud så? Hvordan får vi styr på, hvem han så er?
Mennesker har igennem en kæmpe samling af dokumenter, sange og bøger igennem tusindevis af år nedskrevet deres erfaringer med Gud og hvem han er.
Den store samling kalder vi for det gamle testamente. Det er ikke en bog, men et bibliotek af tanker, oplevelser og ord om hvad Gud gjorde, Gud sagde - hvem Gud er.
Og her er det gennemgående træk, at vi kan forsøge at beskrive Gud. Vi har forsøge at tale om hans hjerte og karaktér, men ingen ord, boks eller kasse har plads til ham.
Vi kan forsøge at forstå, hvem han er, men vi skal også vide, at uanset hvilke billeder eller ord vi forsøge at beskrive ham med, så er han større og mere end vi med vores menneske hjerner kan fange.
Han er forud for alt - han er den, der ophav til alt. Og alt i den her verden er uden sammenligning ift. ham.
Tyggegummiautomat-gud
En anden der fylder for mange af os er tyggegummiautomat-gud. Ideen om, at gud er sådan en, som hvis man smider et par bønner afsted og måske endda også har gjort et par gode gerninger, så opfylder han det nok.
Og det er selvfølgelig ikke selviske bønner, men selvfølgelig ting, som alle kan se er gode. Det må gud, hvis han da virkelig er til, også kunne se, er det der skal ske.
Det er en tro på en gud, som selvfølgelig gør ligesom vi forventer, og gør som vi lige har tænkt det. Som 2 kroner i en automat naturligvis giver et stykke tyggegummi.
Og når vi så ikke får det, som vi regnede med, så bliver vi skuffede, og så finde Gud jo ikke. Og nej det er helt rigtigt. Tyggegummiautomat-gud findes ikke.
Men hvem har fortalt dig, at gud var sådan?
Skam-gud
-
Billedet af at Gud er sådan en som sidder med sin røde bog, hvor han bare venter på at han kan sætte sine røde mærker ud fra dig. At han på den måde holder øje med det konstant for at se, når du klokker i det.
Og har han noget af sige så er det enten nej, nej eller nej. Og så har han de her skuffede øjne, som kigger på dig.
De fleste af os ville flygte fra steder, hvor det ligesom er omdrejningspunktet, men den her måde at se Gud på har det med at klæbe sig til os. Det er ikke til at slippe af med.
Og har du droppet troen på skam-gud, så har du helt ret, for han er ikke virkelighed. Men hvem har fortalt dig, at gud er sådan?