Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Guddommelig hørelse - Coggle Diagram
Guddommelig hørelse
Hammeren
Inden sommerferien fik jeg lige i en bisætning i en prædiken nævnt, at vi skal bygge træterresse henover sommeren.
Jeg har fået spørgsmålet et par gange, hvor det går med den træterasse. Og en af gangene nåede jeg ikke at svare, før en anden fik sagt: det hører vi nok om i en prædiken på et tidspunkt.
Den er færdig! Ja, tænkt at præstehænder har bygget den der.
Men det var ikke uden prøvelser. Det er sådan, at man helst skal have styr på sit fundament inden man bygger ovenpå, og jeg har brugt lang langt tid på at få styr på de træstykker, der ligger under.
Jeg havde et par stykker, der ikke var helt på plads i den bjælkesko, som den skulle sidde i. Bruger du kun det ord, fordi det får dig til at lyde mere handy. Jep
Nå, jeg tog en hammer og klods - for jer er jo ikke dum. Og så bankede jeg eller til for at få den på plads. Den fik nogle slag og så ville jeg lige tage den anden også.
Og sådan lidt halv akavet lænede jeg mig over og svingede hammeren. Og så smadrer jeg bare min finger med hammeren.
Det mest idiotiske var dog, at jeg ikke havde behøvet at gøre det. Lægterne rørte sig ikke ud af flækken og et par dage senere gik jeg hen forsøgt at løfte dem på plads og det var så let som ingenting
Nå, men der var lige nogle momenter der, når man har slået sig på fuld smadder over det yderste af sin finger, hvor alt bare er stjerner.
Og mens jeg trappede rundt i stuen, flåede handskerne af og forsøgte at være i den krop, som jeg ikke kunne være i. Havde jeg to meget omsorgsfulde piger.
Hende jeg er gift med spurgt om et par ting og kom med en pose is, som jeg overhovedet ikke kunne have på. Og jeg kunne overhovedet ikke tale og sige, hvad jeg havde brug for. For det eneste, der larmede i hovedet var, hvor ondt det gjorde.
Imens stod min pige Laura på fem ved siden af og var ved at gå ud af sit gode skind, fordi hendes hyper-hjælper gen ikke kunne aktiveres for far sad bare og vred sig og sagde ikke noget.
Så hun kom til stolen: Vi vil gøre alt, hvad du siger. Bare sig noget.
Men der var ikke noget at sige. For jeg kunne ikke overskue det. Jeg havde for ondt. Og jeg anede ikke, hvordan de skulle hjælpe mig.
Dele
Alle dem af os, som allerede har en erfaring af, at tro på ham, der både ser os, hører os og elsker os.
Til dem af os, som synes, at vi har små ubetydelige erfaringer, som ingen gider tage bestik af. Og til os, som ved, at det vi, at vi har rigeligt at fortælle
For selvom Jesus egentligt beder dem om for en tid at holde det for sig selv det, der er sket. Så kan han ikke. Ivrigt fortalte de det. Og det de delte, hvad det du selv havde set, hørt og oplevet
Og så tilbage til vores historie igen. Mødet med den døv-stumme. For i minutter efter selve helbredelsen sker der nemlig noget, som må udfordrer os.
Det, der til sidst må udfordrer os er, at det her med Guds kærlighed, at vi har en Gud, der ser og hører os, ikke noget, som vi skal holde for os selv.
Vi er så hurtige til at dele med hinanden, hvis der er gode nyheder, når det kommer til fodbold. Hvis der er gratis is nede i byen eller der er gratis koncert et eller andet sted.
Hvad hvis det du kendte til ikke handlede om is, nye spillere eller en gratis 2 timers oplevelse, men rent faktisk var meget større?
Hvad hvis du kendte et sted, hvor alle mennesker kunne finde håb? Hvad hvis du kendte et sted, hvor der var guddommelig kærlighed?
Hvad hvis du kendte et sted, hvor der var himmelske kræfter at kunne spørge om hjælp. Hvor der var en, der både ser, hører og elsker det allerinderste i mennesker?
Er det en del af din historie, så del det med andre. Hold det ikke for dig selv, men giv det videre. Måske det ikke kræver andet end at invitere hen, hvor du selv har oplevet at møde det. Og så må han jo gøre resten.
Gud ved
Så uanset hvad dit liv er fyldt af, hvad du er bundet af eller hvad der har lukket sig for dig eller om dig, så må du godt vide, at du har en Gud som allerede har set det.
Set dig og det du står med. Hørt dig allerede inden du var bevidst om, at du kunne komme til ham med. Inden du har fundet ordene
Vi har en Gud, som har hørt vores indre suk. Det som ikke var ord, men som var en indre oplevelse af brug for hjælp.
-
Og det altså både det helt uoverstigelige, som nogle af os står mit i lige nu. Men også de helt hverdagsagtige små suk, som de fleste af os efter et par timer ikke tænker længere over.
For selvom vi ikke ser, hører eller taler. Så har vi en Gud, som gør det.
Du har som både den døv-stumme og Hagar en Gud, der har guddommelig hørelse. Han både ser dig og hører dig.
Han har set alt, hvad du er. Alt det, som er værd at fejre og glæde sig over. Men også alt det, som er værd at sukke over.
Bøn
-
-
Ham, der åbne ikke bare mine øjne, mine øre og min mund, men også mit hjerte?
-
Og det her er altså gode nyheder for os alle sammen. For det her handler ikke, om at man har gjort sig fortjent til at have en Gud, der både hører og ser os. Og vil tale til os.
Det her ord til dig - om du har været i kirke 117 gange igennem dit liv eller om det er første gang i lang tid, at du har sat dig på en kirkebænk. Om du er her fysisk eller lytter med derhjemmefra.
Gud både ser dig, hører dig og vil tale sine gode ord til dig. Ord om liv, om tro, håb og kærlighed.
Hagar
En af de mennesker, som fik lov til helt konkret at opleve det stærkt var en kvinde, som ingen regnede for noget. Det er Hagar, som var Abraham og Saras trælkvinde.
En historie, som i den grad var fyldt med en masse smerte og ubehageligheder. Abraham og Sara barnløse og gamle, men Gud havde lovet dem et barn. Der skete dog intet.
Derfor tog Sara sagen i egen hånd og foreslog Abraham, at gifte sig med den trælkvinde, som jo alligevel ikke kunne bestemme over sin krop. Det skete og Hagar blev gravid.
Og hvis I tænker, at det er smadret nu, så bliver det først rigtigt dysfunktionelt nu. For Hagar, der bærer Abrahams baby begynder at hævde sig over Sara, som brokker sig til Abraham, som giver Sara frit lejde på at ydmyge og undertrykke Hagar
Så meget, at Hagar flygter ud i ørkenen for at dø. Men derude i det den golde ørken finder Gud hende og taler til hende.
Han ender ikke med at fjerne hendes problemer, men han fortæller hende, at hans planer for hende er fantastiske. Og han tager hendes fremtid og giver den navn: Din dreng skal hedde: Ismael. Som betyder Gud hører
Og vi hører Hagar give Gud et navn: El-rai - Du er Gud, der ser.
Historie intro
-
VI hører om, hvordan folk kommer med en døv og stum mand hen til Jesus. Manden er ikke selv i stand til det, men føres af andre derhen.
Vi ved ikke, hvor meget han selv har været involveret i det hele eller om han bare nysgerrigt har fulgt med derhen.
Men vi ved, at han får sig en enorm stor overraskelse, da Jesus åbner hans ører og løser hans tungebånd, så han kan høre og tale.
En fantastisk historie om, hvordan Jesus har magten til at åbne ting, der før var lukkede og umulige, men også at løsne det, som binder os.
Men hvad, når vi ikke har ord for det.
Gud
Men der er noget vi skal have lov til at høre i dag for alle os, som har svært ved at finde ordene.
Vi tror på en Gud, som kan mærke. Vi tror på en Gud som kan se. Vi tror på en Gud, som kan høre.
Og mere end det. Vi tror på en Gud, som har stærke hænder, som vil bære os i livet. Vi tror på en Gud, som vil tale sit livgivende ord til os.
Vi har en Gud, der kan både se, høre og tale. Også når vi ikke kan.
VI tror jo ikke på en Gud, der nok har øre, men ikke kan høre. Mund, men ikke tale. Øjne, men ikke se.
Intro
Sommeren er her vist stadig. Det regnede on/off det meste af juli, men varmen og solen er her stadig.
-
Ja, jeg ved, at der er de der heldige studerende, der først rigtigt går i gang lige om lidt, men så kører det også afsted.
I må blære jer mens I kan, så kan vi snakkes ved til januar, når I skal til eksamener.
Vores liv
Jeg tror ikke altid, at vi har ordene overfor hinanden. Og jeg tror heller ikke altid, at vi har ordene overfor Gud.
Der er de her ting i vores liv, som har brug for, at der sker noget med. At det bliver åbnet eller bånd, der bliver løst.
Men for mange af os kan det være svært at finde ordene. Måske har vi ingen ide om, hvad vi skal sige. Måske har vi ingen løsning i hænderne. Måske kan vi ikke overskue det hele.
Måske er det ikke bare munden, der er lukket, men også både ørene og hjertet. Vi vidste slet ikke, at det var muligt at henvende sig til Gud med det.