EWS / Early Warning Score

Akut forværring af vitale værdier: En tilstand med afvigelser i vitale parametre, der er opstået akut over timer eller få dage, og som ubehandlet kan føre til organsvigt og død eller varige tab af fysisk og/eller mental funktionsevne.

AVPU: Systematik til hurtig vurdering af bevidsthedsniveau A for Alert* (= vågen og orienteret), V for Verbal/Voice (= reagerer på tiltale), P for Pain (= reagerer på smertestimuli), U for Unresponsive (= bevidstløs og reagerer ikke).

EWS: Forkortelse for Early Warning Score, en algoritme som på baggrund af: måling af respirationsfrekvens, saturation, ilttilskud (forekommer kun sjældent i psykiatrien), temperatur, blodtryk, puls og bevidsthedsniveau, anviser handlinger fx hvornår læge skal kontaktes og hvornår vitale værdier måles igen.

EWS-skema: Specifikt observationsskema – i vurderingsskemaet ”Vitale/smerter”- og EWS-skemaet på Rover/Zebra til dokumentation af alle vitale værdier, der måles på en patient. Skemaet angiver grafisk markering af grænser mellem normale/acceptable værdier og afvigende værdier.

Handlingsalgoritme: Systematisk og standardiseret beslutningsstøtte til klinikere med anbefalinger om handlingstiltag på baggrund af en udregnet EWS, herunder fortsat observationshyppighed og lægetilkald.

Nyopstået forvirring: En patient kan være vågen, men forvirret, hvor personalet skal være opmærksomme på udvikling af en delirøs tilstand. Se afsnit om Anvendelse af EWS og kritiske observationsfund (link).

Rover/Zebra: mobile enheder der bruges til registrering af patientdata som direkte overføres til SP.

Følgende vitale værdier indgår i EWS: Respirationsfrekvens.
Saturation.
Ilttilskud (forekommer sjældent i psykiatrien.
Temperatur.
Blodtryk.
Puls.
Bevidsthedsniveau.

Vigtigt!
Orienter vagthavende læge ved bekymring om patientens tilstand, uanset EWS.
Orienter vagthavende læge ved et markant fald eller stigning i en enkelt værdi, som trods dette holder sig inden for en score 0 (f.eks. fald i systolisk BT fra 180 til 115).

Fleksibel observationshyppighed i sovende timer
Gælder kun for patienter med grønne værdier. Hvis den første EWS er udført mellem kl. 14-02 kommer næste EWS først på opgavelisten kl. 08.00 og hvis første EWS er udført mellem kl. 02-14 kommer næste EWS på opgavelisten kl. 20. Hermed undgår patienten forstyrrelser i nattesøvnen.

Nye EWS-værdier måles ved f.eks.:

  • Nyopstået forvirring eller forværring af forvirring kan være udtryk for, at der ligger alvorlige underliggende årsager bag - årsager som kræver en hurtig klinisk vurdering som f.eks. mistanke om delirium, sepsis eller neurologisk årsag. Orienter vagthavende læge ved nyopstået forvirring
  • Akut kritisk sygdom. Alene diagnose eller symptomer på, f.eks. akut koronar syndrom (AKS) eller intoxikation tilsiger ny EWS. Lægen tager stilling til EWS hyppighed og evt. specifikt observationsskema.
  • Patienter, der har indtaget, eller får lægeordineret metadon (eller buprenorfin) i forbindelse med benzodiazepiner, skal have taget hyppigere EWS, da patienten kan få pludseligt udsættende respiration. Lægen skal tage stilling til hyppighed af registrering af respirationsfrekvens.
  • Ved mistanke om indtagelse af øvrige rusmidler.

Der er tale om akut kritisk sygdom, hvis patienten over minutter, timer eller få dage i tiltagende grad viser:

Tegn på pludselig ændring i fysisk tilstand

Usammenhængende i tale og tanker

Svær at fastholde i samtalen, springer i emner/falder hen

Ændrer psykomotorisk tempo. Urolig/sløv

Angiver (ikke habituelle) synshallucinationer

Symptomer er svingende over døgnet, oftest med forværring i aften/nattetimerne

Påvirkede vitale parametre