Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Komminikation - Coggle Diagram

- - - - alle har en forforståelse. forståelse bygger på en forforståelse.
      - igennem forforståelsen er vi i stand til at indoptage nye perspektiver, når vi må erkende at sådan hænger noget ikke sammen.
      - fordom er ikke nødvendig dårlig. fx. at man ved at muslimer ikke spiser svinekød.
      - gensidige relationer, er altid tilstede når mennesker mødes
        
        tre grundlæggende måder man kan beskrive den ene forholder sig til den anden
        
        refleksion over, hvem den anden egentligt er
        
        et forsøg på at forstå den anden og anderkende den anden som "du" og ikke blot som en forudsigelig størrelse, der kan kategoriseres efter et førstehåndsindtryk. dog kan denne måde være problematisk da man stiller spørgsmålene og forstår svarene ud fra sin egen forforståelse, hvilket betyder en uligevægt i du-jeg forholdet.
        
        dialogen
        
        her forholder begge parter sig til hinanden, dvs. begge parter lytter til hinanden, men ægte åbenhed, og lader hinanden komme til orde, og lytter til hinanden. uden en sådan åbenhed, findes der ikke noget ægte menneskeligt bånd. ligeværdighed er en forudsætning for en ægte samtale
        
        forholde sig distanceret
        
        man vurderer den anden ud fra vedkommendes typiske adfærd.
        
        man forudsiger hvordan den anden vil handle
        
        er hensigtsmæssig, hvis det gælder om at afværge en situation, der kan føre til ulykke.
        anvendes denne attitude som en generel måde at betragte andre på, kan den blive stigmatiserende.
        
        horisontsammensmeltning
        
        ses i forbindelse med den vellykkede dialog
  - - - Verbal
        
        -kropssprog, berøring, mimik, øjenkontakt, stemmens klang, talens tempo, stilhed.
        
        Nøgleord kan anvendes til at stimulere den anden til at gå videre med at fortælle. Det er nyttigt i situationer, hvor patienten går i stå i samtalen.
        
        Opmuntringer fungerer som fortsættelsesmarkører i samtalen. "Mmm", "ja", "nå", "okay", "fedt" etc., evt. ledsaget af nik, er eksempler på markører, man ser anvendt i en samtale. Formålet med disse markører er at vise samtalepartneren, at han har ens fulde opmærksomhed, og at stimulere ham til at fortsætte med at tage ordet.
        
        Parafrasering anvendes til at undersøge, om der er en fælles forståelse for det sagte. Den sundhedsprofessionelle gentager med sine egne ord, hvad patienten har fortalt.
      - Nonverbal
        
        spejling af følelser, parafrasering, nøgleord, opmuntringer, pauser, spørgsmål.
        
        Berøringen kan medvirke til at skabe tillid og tryghed. Berøringen skal dog modtages positivt af den, man rører ved. Ikke alle bryder sig om at blive berørt, og det vil være en barriere for kommunikationen, hvis patienten kommunikerer kropsligt, at han ikke bryder sig om at blive berørt, og den sundhedsprofessionelle ikke opfanger denne kommunikation og lytter til den. Her er det ikke blot psykisk syge, man skal være varsom med at røre ved, fordi de kan opfatte det som truende
        
        En interesseret lytter kan vise sit engagement ved at læne sig frem og have sine knæ placeret i retning af samtalepartneren
        
        Er der overensstemmelse mellem de verbale udsagn og det, kropssproget og ansigtsudtrykket viser, er der kongruens, hvorimod manglende overensstemmelse benævnes inkongruens. Den sundhedsprofessionelles ansigtsudtryk kan ligeledes fortælle mere, end man kan formidle med ord
        
        Patienten kan føle sig overset eller opleve det som en afvisning, hvis den sundhedsprofessionelle ikke udviser øjenkontakt.
        
        beskrives som varm, formel, trist, glad, nervøs, skinger etc. Stemmen kan være høj eller lav. Et højt volumen kan signalere, at taleren virkelig mener noget, og/eller at taleren er opslugt af og engageret i at formidle noget. Et lavt volumen kan være udtryk for talerens usikkerhed, eller at noget er svært at tale om, og/eller at taleren er træt og afkræftet etc.
        
        Hurtig tale kan give modtageren det indtryk, at der ikke kan stilles spørgsmål, eller at man blot må lytte og forsøge at hægte sig på i samtalen og afkode det sagte. Når to taler sammen, vil der naturligt opstå korte pauser, som udgør overgange mellem samtaleparternes bidrag til en samtale. Samtaleparterne vil konstant overvåge, hvornår den anden part er færdig med at sige noget, og hvornår det er ens egen tur til at tale
        
        stilhed kan stimulere det menneske, der har brug for hjælp, til at dele sine erfaringer med sundhed eller sygdom.
        give det menneske, der har brug for hjælp, tid til at tænke efter og reflektere over udsagn i samtalen.
        forskyde ansvaret for situationen og den videre samtale over på det menneske, der har brug for hjælp
      - Nonverbale udtryksmidler anses for mere udtryksfulde som kommunikationsmidler end dem fra det verbale og det ekstraverbale sprog, hvoraf sidstnævnte angår betoninger, klang m.m., der ikke har samme gennemslagskraft i kommunikationen. Mennesket danner sig lynhurtigt et indtryk af andre mennesker. Før man overhovedet taler med et medmenneske, har man allerede dannet sig en opfattelse af, hvem dette menneske er.
        
        udtryksmåder som mimik, smil, øjenkontakt og en åben kropsholdning udtrykke sympati for et andet menneske. Med kropssproget signalerer man bl.a. ønsker om nærhed og afstand. Tilliden og trygheden mellem parterne får betydning for, hvor tæt man kommer på hinanden. Den sundhedsprofessionelle må arbejde for at etablere et tillidsforhold og gøre patienten tryg. Et åbent kropssprog og en mimik og øjenkontakt, hvor man taler i øjenhøjde, kan anspore til at etablere en tillidsfuld relation
- - - - mundtlig kommunikation,
        
        spejling
        
        spejling tillader at den sundhedsprofessionelle sætter ord og billeder på det, som pt. har udtrykt, uden selv at tage stilling hertil. her er formålet at få patienten til at fortælle mere om udvalgte elemeter i det sagte.
        
        Du er ikke syg? Du har ikke brug for medicin?
        
        værdiklargøringsrespons
        
        patienten skal kommunikativt støttes i at tænke over egne holdninger, interesser, reaktionsmønstre og værdier. på den måde får pt. større indsigt i fx. hvem han er som menneske, og hvorfor han vælger og handler som han gør.
        værdiklargøringsrespons handler ikke om at give gode råd, overtale eller rette pt. udsagn, men stiller pt. spørgsmål, så det er pt. der selv kommer frem til de mulige løsninger.
        
        aktiv lytning
        
        i stand til at lytte og være nysgerrig, men også til at stille spørgsmål, som har til formål at give patienten mere selvindsigt.
        
        ex. når du siger, at du ikke har brug for medicin, fordi du ikke er syg. Skal jeg så forstå det sådan, at du ikke oplever at have nogen problemer psykisk?
      - semistruktureret reflektionsark inden en samtale, giver mulighed for at reflektere inden samtale om hvad der er betydningsfuldt og svært i dagligdagen.
      - det er den samme sygepl. der varetager alle samtalerne, når der arbejdes med GEB.
    - - professionelt-centret sygepleje
        
        den sundhedsprofessionelle er den der skal identificere og benævne pt. udfordinger og problemer, samt finde de løsninger som pt. forventes at følge.
      - Patientcentret tilgang
        
        Pt. er ekspert i eget liv og den sundhedspro. er ekspert i den sygdom/tilstand pt. lever med.
        
        pt. vælger selv hvilke udfordringer han ønsker eller ikke ønsker at forandre
        
        er med til at styrke relationen mellem pt. og sundhedsprof. som har arbejdet med GEB.
  - - - den sundhedsprof. ligger vægt på og søger efter ligheder og fællestræk i relationen til pt. ud fra hendes egen forforståelse. opstår spontant, når den sundhedsprofessionelle har svært ved eller ikke kan håndterer pt. vanskelige følelser, eller når pt. har andre opfattelser end den sundhedsprof. ved at finde lighedstræk bliver spændingen neutraliseret for den sundhedsprofessionelle Den sundhedsprofessionelle er følelsesmæssigt involveret. problemet er at lighedstrækkene er i fokus, og ikke pt. oplevelse og forståelse af problemet. den sundhedsprofessionelle har tilbøjelighed til at overvurdere deres erfaring, som de mente at de delte med pt.en. den sundhedsprofessionelle kommer til at søge efter det hun forventer, ud fra hendes egen forforståelse. patientens problemer gøres til fælles almene problemer. pt. får ikke hjælp fra den sunhedsprof. til at finde nye perspektiver på sin situation eller finde løsninger på sine problemer. relationen bliver stagnation og hygge.
    - - opstår når enten den sundhedsprof. eller pt. udtrykker et problem i forhold til pt. reaktion på sin sygdom.
        i denne relation bliver pt. oplevede vanskeligheder og de følelser. der er forbundet hermed, udforsket og undersøgt. pr. og sygeplejerske udveksler forskellige synsvinkler og ideer til at løse pt. aktuelle problemstillinger. pt. og den sundhedsprofessionelle får sporet sig ind på de områder, som er mest aktuelle og vigtige for pt.
        relationen er bygget på at den sundhedsprofessionelle er interesseret i at lytte til pt. vanskeligeheder og undersøge pt. perspektiv. pt. perspektiv bliver brugt konstruktivt til at udvikle den gensididge viden om pt. oplevede vanskeligehder. samtidlig bidrager den sundhedsprofessionelle med viden og erfaringer i løsningen af pt. problemstillinger.
        relationen er ikke baseret på enighed, tværdigmod bliver den under samtalen også vist uenighed i form af at den sundhedsprofessionelle vudere og udfordrer pt. indsigt i egene vanskeligheder.
    - - denne relation er mest udbredt af de tre relationer. den er kendetegnet mellem en distance mellem pt. og den sundhedsprofessionelle. Det er den sundhedsprofessionelle der tager initiativet, vuderer og bestemmer relevansen af pt. problemer, ligesom det er den sundhedsprofessionelle der vudere omfanget af pt. problemer og finder løsninger herpå. den sundhedsprofessionelle inddrager ikke pt. oplevelse af sine problemer eller pt. eget perspektiv på sin sygdom. Det forventes at pt. følger behandlingsanvisningerne, som de bliver foreskrevet. Den sundhedsprofessionelle har rollen som den styrende og pt. har rollen som den passive. det er gerne lukkede spørgsmål (tjekliste) Pt. kan føle at de ikke bliver inddraget, reuceret til en genstand og føle sig meget krænket. når pt. ikke føler sig set, hørt og forstået, opstår der modstand. pt. kan reagere med vrede over for fagfolk og hospitalssytemet, hvilket kan gøre at pt. heller ikke følger behandlingsanvisningerne. ved denne oplevelse vil de sundhedsprofessionelle agere med modvilje og der flyttede fokus på pt. personlighed og ikke pt. problem
  - - - hver priotere pt. at leve så normalt som muligt, imens sygdommen holdes på afstand.
    - - konsekvensen af konflikten var, at fælles problemløsning og beslutningstagen ikke var muligt
        
        tilgange til problemløsning der får konflikten til at gå helt i hårdknude, fastholder eller løser konflikten
        
        compliance forventende tilgang
        
        fastholdes konflikten uændret, idet den sundhedsprofessionelle opfatter, at pt. har et problem, som skal løses af de sundhedsprofessionelle, og pt. oplever den sundhedsprofessionelle tager beslutningerne uden at have kendskab til pt. vanskeligheder.
        
        gensidigheds-forventende tilgang
        
        konflikten løses først i det øjeblik hvor tilgangen til problemløsningen ændres fra de to parter.
        betragter sundhedsprof. og pr. som problemløser.
        pt. oplever at den sundhedsprof. har kendskab til vanskelighederne med at leve med sygdommen og støtter pt. i at løse dem.
        Det er kun med den gensidigheds-forventende tilgang at liv versus sygdom konflikt kan løses mellem pt. og den sundhedsprofessionelle.
        
        fiasko forventende
        
        her betragter den sundhedsprofessionelle pt. som et problem, og pt.s oplevelse er at de sundhedsprofessionelle har haft deres chance. derfor går konflikten mellem de to parter i hårdknude.
    - - knyttet til dilemmaet i forhold til at være interesseret i person-specifik viden om den enkelte pt. reaktion på at leve med sygdommen kontra generel viden om sygdommen og patientkategorien.
      - disse to konflikter gjorde at der opstod en tredje konflikt
  - - - her er den emner af generel betydning for patientgruppen, som ikke nødvendigvis er aktuelle for patienten.
    - - der bliver talt om pt. dagligdag, men kun om vanskeligheder, som ikke længere er aktuelle i forbindelse med sygdommen.
    - - handler om generelle helbredsproblemer, men ikke i forhold til pt. sygdom.
    - - er kommunikationsfokuseret, her bliver der talt om de områder der er aktuel vanskelighed eller udfordring for pt. i livet med sygdommen.
      - for at opnå fokuseret kommunikation kræves det, at den sundhedsprof. eller udfordrende for pt. i livet med sygdommen. Hermed er der skabt den første forudsætning for at skabe personspecifik viden.
    - - handler det om emner der helt mangler relevans i forhold til pt. situation.
    - - Situationelle reflektionelle
        
        er bundet til pt. situation og den fælles situationelle refleksion medvikrer til at skabe meningsfuld og personspecifik viden som grundlag for den fælles beslutningstagen
        
        fire niveauer af situationelle refleksion, alt efter graden af pt. involvering.
      - Ikke-situationelle reflektioner
        
        er beslutninger fra sygepl. hvor der kun knyttes generel viden fra forskning og erfaring som grundlag for beslutningen og ikke viden om pt. situation.
        
        beslutninger truffet af sygepl. på grundlag af ikke-situationelle reflektion kan føre til, at pt. oplever sig krænket, idet han ikke har været involveret i beslutningen, og sygepl. har derfor ikke kendskab til pt. holdning eller mening om beslutningen.
- - - - at tale om faktuelle ting. De kognitive gensvar drejer sig om sags- og vidensforhold i samtalen og dermed ikke om følelser.
        
        ex.
        Du skal forvente at forblive indlagt et par dage.
        Du skal have målt blodtryk, puls og temperatur, og du skal aflevere en urinprøve.
    - - anvendes til at fastholde og intensivere en persons koncentration samt i erkendelse af, at patientens følelser kan være en kilde til indsigt for både patienten og den sundhedsprofessionelle. Med affektive gensvar sættes der fokus på patientens følelser. Gensvarene kan hjælpe patienten til at forholde sig følelsesmæssigt til en situation og til at bearbejde følelserne
        
        Patient: Jeg er ikke glad ved tanken om den operation. Min mor døde af samme sygdom.
        Den sundhedsprofessionelle: Føler du dig bange for, at der sker noget?
        Patient: Min mor døde lige pludselig i en alt for tidlilg alder, og jeg tænker stadig på hende hver dag.
        Den sundhedsprofessionelle: Det må være svært for dig at have mistet din mor.
    - - afskæres patientens mulighed for at reagere på den sundhedsprofessionelles gensvar.
        
        Den sundhedsprofessionelle vælger, hvor megen information der er relevant. I ovenstående eksempel undersøger den sundhedsprofessionelle ikke baggrunden for hovedpinen
        
        Patient: Jeg har en forfærdelig hovedpine i dag!
        Den sundhedsprofessionelle: Vil du have et gram Panodil?
        
        Spørgsmål, der giver mulighed for at svare ja eller nej, falder ind under denne kategori. Karakteristisk for de afgrænsende gensvar er, at den sundhedsprofessionelle tager ansvar for, i hvilken retning samtalen skal bevæge sig
        
        afgrænsende gensvar være nyttige, bl.a. til at holde samtalen fast omkring relevante forhold i situationen, og hvis patienten har mange associationer.
    - - I nogle situationer kan den sundhedsprofessionelle overveje at konfrontere patienten med, hvad han tænker, føler eller tror om det, der sker i kommunikationen. Det kan være risikofyldt og i værste fald udfordre tillidsforholdet, når den sundhedsprofessionelle vælger at benytte konfronterende gensvar
        
        Patient: Jeg har ikke problemer med alkohol, jeg drikker kun et par genstande dagligt.
        Den sundhedsprofessionelle: Jeg kan se, at du ryster, og din puls er meget hurtig. Det kan være symptomer på abstinenser. Det er meget vigtigt, at du fortæller mig, hvis du har abstinenser, for så har du brug for hjælp til at lindre dem.
        Patient: Du har ikke været til megen hjælp for mig.
        Den sundhedsprofessionelle: Jeg oplever også, det har været svært at nå ind til hinanden. Vil du have en anden kontaktperson?
        
        det fordrer en etisk bevidsthed hos den sundhedsprofessionelle at bruge konfronterende gensvar, fordi de bør bruges til at fremme kontakten og ikke til at kontrollere den anden
    - - åbne hv–spørgsmål: hvem, hvad etc.
        
        Formålet med udvidende gensvar er at udforske patientens tanker og erfaringer med sundhed og/eller sygdom. Gennem de udvidende gensvar kan den sundhedsprofessionelle hjælpe patienten med at klargøre situationer og med at finde mening
        
        ex: fortæl mere om dine tanker om at komme hjem
    - - bevirke, at temaer, som kunne være vigtige at drage frem, negligeres, bagatelliseres eller afvises. Brugen af tildækkede gensvar kan undertrykke patientens problemer og betyde, at hans behov ikke opfyldes. De tildækkende gensvar kan tilsløre, hvad patienten tillægger betydning. I nogle situationer kan tildækkende gensvar dog være hensigtsmæssige at benytte
        
        ex.
        Patient: Jeg er bange for, om undersøgelsen vil vise, at jeg har kræft..
        Den sundhedsprofessionelle: Du skal ikke bekymre dig så meget. Prøv at være god ved dig selv.
        
        I stedet for at stille spørgsmål om patientens bekymringer forsøger den sundhedsprofessionelle at imødekomme patienten ved ikke at spørge ind til bekymringerne. Den sundhedsprofessionelles brug af tildækkende gensvar kan føre til en bagatellisering af de bekymringer, patienten fremlægger. Dvs., at patienten ikke får mulighed for at uddybe sine bekymringer, og at han ikke opnår hjælp til at finde konkrete løsninger på problemerne. Når tildækkende gensvar derimod bruges på en hensigtsmæssig måde, fritager de patienten fra at blive konfronteret med tanker og følelser, som overvælder og belaster ham. I ovenstående situationer kan det være hensigtsmæssigt at lade patienten få tid til at bearbejde sin situation, inden man fx stiller et konfronterende gensvar. Den sundhedsprofessionelle bør være opmærksom på, hvornår patienten er parat til at tale mere om sit problem, og først da stille et mere udvidende gensvar
- - - - Med aktiv lytning kan den sundhedsprofessionelle vise, at hun er interesseret i patienten som person, forsøger at forstå ham og anerkender, at patientens følelser er vigtige for hende. Den sundhedsprofessionelle må ikke prøve at negligere, hvordan patienten oplever sin situation. Rogers og Farson antager, at aktiv lytning læres i praksis, og en væsentlig pointe er, at aktiv lytning bygger på gensidig indlevelse og nysgerrighed over for hinandens synspunkter