Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Vokse sammen - Coggle Diagram
Vokse sammen
Natløb
For mange år siden, da jeg blev konfirmeret skulle vi alle sammen på en konfirmandlejr ikke så langt væk hjemmefra.
Det var en super lejr med en masse sjove aktiviteter og total hyggelig fællesskab. Lederne på lejren havde dog også planlagt, at vi skulle på natløb om aftenen.
Nu ved jeg ikke, hvordan du har det med natløb eller lejr i det hele taget, men jeg har det lidt ambivalent med den slags underholdning.
Jeg elsker at lave natløb, hvor jeg ved helt præcis, hvad der skal foregå, og jeg elsker at skræmme andre på sådan nogle natløb.
Jeg havde selv at være i den anden ende af snoren, hvor jeg er den, der ikke ved noget og mig, der bliver skræmt.
Vores natløb var sådan et smuglerløb, hvor man skulle rundt og finde gulddepoter og så slippe forbi grænsepolitiet med det.
Men det hele forgik i et område med træer og en masse lyngområder, hvor vi havde fået at vide i begyndelsen af lejren, at vi skulle holde øje med hugorme.
Og de er jo super nemme at se, når man løber for livet i mørke med grænsepolitiet i hælene.
Jeg var lidt presset kunne jeg mærke, men jeg gik også i 7. klasse og er dreng, så sådan noget viser man ikke.
Derfor var det helt perfekt, at Kasper fra min klasse kom over gav mig en lammer (det gjorde man dengang). Vi går sammen.
Jeg tror, at han havde det på samme måde som mig, men ingen af os ville indrømme det. Men vi gjorde det sammen
Hvem
Hvem går du sammen med? Altså ikke på natløb, men i livet. Hvem vokser du sammen med? Hvem er din Kasper?
For du har brug for det. Du har brug for, at der er nogen at gå sammen med.
For det med Gud er ikke noget, som du skal stå alene med. Du har naturligvis en himmelsk far, som bærer med, men ved du også, at du kan have mennesker, der kan gå med dig?
Mennesker, som kan opmuntrer dig i troen. Mennesker som kan bære dig igennem svære tider.
Jeg har haft perioder i mit liv, hvor det har været svært at bede. Og hvor var jeg taknemlig for, at jeg gik sammen med nogen. For de kunne bære mig i bøn. Bede for mig og med mig.
Jeg har haft perioder, hvor ting i mit gjorde det svært for mig at se Guds gode gaver. Hvor er jeg taknemlig for dem, jeg gik med. For de kunne bære mig igennem det.
Jeg er ret sikker på, at jeg hverken havde valgt at tage på Å-festival, bibelcamping eller et fællesskab efter efterskole, hvis jeg ikke havde haft nogle mennesker i mit liv, som jeg gik sammen med.
Som sagde: vi tager på discipeltræf, skal du med? Vi tager på bibelacamping, skal du med. Vi tager i kirke, skal du med?
Jeg er taknemlig for de mennesker, som jeg har gået sammen med, for de har været afgørende for, at troen i mit liv blev vandet og plejet.
Jeg har haft perioder, hvor jeg har haft svært ved at tro på Gud. Og hvor er jeg overtaknemlig for, at jeg gik sammen med nogen. At jeg ikke skulle stå alene med det, men jeg havde nogen, som kunne bære det sammen med mig.
Ja selv alt det gode er jeg taknemlig for, at jeg kunne gå sammen med nogen og glæde mig over. Når Gud gjorde noget helt fantastisk, så skulle jeg ikke bare selv stå der, men jeg kunne dele det med nogen.
Relation
Men hvordan får man tro? Hvordan begynder man med at tro? Og hvordan vokser troen?
Ja, det er i virkeligheden er super godt spørgsmål. Hvordan?
Tro, håb og kærlighed. De tre hænger sammen. Og hvordan begynder man at elske? Og hvordan vokser kærligheden?
Jeg ved faktisk ikke lige, hvornår jeg begyndte at elske min kone Linda. Jeg ved, at hun var spændende, men hvornår begyndte jeg at elske? Og hvordan voksede kærligheden?
Jeg ved det faktisk ikke så præcis, men jeg ved, at jeg tog et modigt skridt ud i en relation med hende. Brugte tid med hende. Lyttede til hendes hjerte og delte mit med hende. Og med det voksede kærligheden frem og den blev vandet af tiden vi brugte med hinanden.
Jeg har det lidt på samme måde med Gud. Jeg ved ikke, hvornår jeg begyndte at tro på ham. Måske er der flere herinde der ved præcis dato, sted og klokkeslæt. Sådan havde jeg det ikke.
Men jeg ved, at jeg på et tidspunkt tog nogle forsigtige modige skridt ud i en relation med ham. Brugte tid med ham. Lyttede til hans hjerte og delte mit med ham. Og med det voksede troen frem og den blev vandet af tiden vi brugte med hinanden.
Og det skal være mit første af 3 råd til dig på den her sidste dag af Å-festival. Tag et par forsigtige modige skridt ud i en relation med ham. Prøv at bede til ham. Prøv at læse lidt i hans ord. Prøv i dit indre at inviterer ham indenfor i dit liv.
Du vil ikke fortryde det. For selv når vi er på spanden, har vi brug for frelsermanden.
Intro
Nu er Å-festival snart ved at være slut. Vi har hoppet, vi har sunget, vi har lyttet. Vi har grinet, vi har spist toast i lange baner.
Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg selv har været på Å-festival. Jeg har siddet nede bagi med korslagte arme og tænkt: Ja, det er for vildt længere oppe. Og jeg har stået oppe foran og hoppet det hele i smadder.
Og forskellen på de to gange var, hvem jeg var sammen med.
Jeg kan huske engang, hvor vi var til koncert med jeg tror bandet var Third Day. Vild koncert. Og han havde sådan en ting med, at vi alle skulle ned i knæ og længere og længere ned.
Og til sidst, så var ide at musikken ligesom spillede langsommere indtil det hele gik grassat og alle i et nu sprang op i luften i fællesskab og hoppede alt, hvad vi kunne.
Og vi sad bare der og bevægede os rundt og rundt og ventede på udfaldet. Og jeg det sådan, at jeg skulle springe højere end de andre. Og jeg fik også sat helt vanvittigt af.
Og da det endelig kom havde jeg bevæget mig så meget, at jeg sprang lige op i en af de store metalstænger. Jeg ramte den bare lige midt på hovedet. Jeg var helt færdig.
Og hvad kunne gå galt? Det er jo bare at gå ned i knæ og så vente på forsangerens que.
Udfordringer
Når man ikke engang kan være på Å-festival uden at komme til skade. Hvordan tror vi så, at man kan klare sig igennem livet uden at gøre det.
Det er bare en del af livet på den her side af det hele, at vi har det med at komme til uheldigt afsted.
Vi har det med at såre andre med vores tanker, ord og handlinger. Ja, vi har det med at såre os selv.
Nogle gange helt ubevist, fordi der bare er noget i stykker herinde. Andre gange pinligt bevidst, men også fordi, at der er noget i stykker herinde.
Så hvor godt er det lige at vide, at Gud elskede verden sådan, at han gav sin eneste søn, for at enhver, som tror på ham, Enhver, enhver, enhver. Det gælder også dig. Det er en mulighed for dig. Enhver som tror på ham
Ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Er det ikke fantastisk, at Jesus ikke kom for at dømme dig. Slå dig i hovedet og sende dig over i skammekrogen, så du virkelig kan mærke, hvor dårlig du er.
Pointen var, at han ville frelse os. Sætte os fri fra alt det som binder. Inklusiv vores utilstrækkelighed, uperfekthed, vores skyld og vores skam.
Båret
Jeg ved, at jeg er blevet båret af andre på tidspunker, hvor det var svært. Jeg ved, at jeg har haft brug for nogen at gå med i livets og troens op og nedture.
Og jeg har selv forsøgt at gå med andre, hvor jeg kunne se, at jeg kunne være noget for nogen i håb om, at det gjorde en forskel
Og ja så kan vi godt læse en masse udfordrende ord i Bibelen. Bær hinandens byrder (Gal.6,2), Som jeg har elsket jer skal I også elske hinanden (Joh. 13,34)
Men det er ikke ord om, at nu skal du fatte det, hvis du vil være på A-holdet. Ellers er du ikke god nok.
Nej, pointen er tvært imod, at ligesom jeg midt i det her liv i alle ting må opleve mig båret af Gud i bønnen, i troen, i livet.
På samme måde har han inviteret andre mennesker til også at bære med på ting i dit liv. Så kobbel dig på de mennesker, der vil det. Find dit fællesskab, hvor du kan vokse sammen med andre
Og på samme måde inviterer han også dig med ind alt det fantastiske han har gang i. Som du selv ind imellem må opleve dig båret, på samme måde kan du få lov til at bære andre.
Selv når vi er på spanden har vi brug for hinanden og frelsermanden.
Troen
Men selvom det i sig selv jo er fremragende nyheder, så kan det jo være noget voldsomt bøvl at finde ud af alt det med livet og troen på ham.
For det kan jo være noget meget diffust noget. Hvordan tror man egentligt? Og tror jeg nu nok, når jeg kan se, at alle andre rundt om mig har meget mere styr på det end jeg har.
Men i den sammenhæng er der ikke noget, der hedder er en dårlig tro, hvis den er på Faderen, Sønnen og Helligånden. Ligesom der heller ikke er noget, der hedder en dårlig graviditet.
Og så kan man jo godt sådan en sidste dag på Å-festival tænke, ja det er fint, at vi har hørt om Gud og alt det der. Og om hvor godt det er at tro på ham. Men det er altså svært.
Der er ingen der i 1 måned af en graviditet tænker, at hende der er i 9. måned er meget bedre gravid end mig. Man er gravid eller også er man det ikke.
Og er man det, så er der noget, der skal have lov til at vokse i en. Der er forskel på maven, fordi man er forskellige steder i den rejse. Og på samme måde med troen - der er noget, der skal have lov til at vokse i en.
Og vi må give hinanden plads til, at der er noget, der skal vokse og ikke tro, at det skal se ud på lige præcis det her størrelse måde før, at det er godt nok.
Solo-projekt
Og så må du også derfra gerne vide, at det der med Gud ikke er noget soloprojekt, men at du er skabt til at have fællesskab med andre.
Vi har brug for ikke kun at vokse, men at gøre det sammen.
Og jeg ved ikke, om du har opdaget det, men læs lige det ene brev efter det andet i NT igennem og se hvor mange gange der er sagt vi, vores eller I. Det er nærmest altid i flertal.
Vi beder heller ikke til min far, du som er i Himlen. Vores far. Fordi det er indlejret i os, at intet af det her er noget, vi skal stå selv med.
For selv når vi er på spanden har vi brug for hinanden og frelsermanden.
Intro
Selv når vi er på spanden har vi brug for hinanden og vi har brug for frelsermanden