Affekter er stærke følelser. Kun det enkelte menneske kan mærke egne følelser, men følelser kan komme til udtryk gennem ord, kropsholdninger,
ansigtsudtryk og stemmeføring. Hvis man er i balance med sig selv, vil følelserne passe til det, man oplever i situationen, fx at man griner, når noget er sjovt, og græder, hvis noget er sørgeligt. Hvis jeg-funktionen affektudtryk er svækket, kan følelserne derimod
komme til udtryk ved ekstra stærke følelsesudbrud eller ved, at følelsesudtryk og situation ikke passer sammen. Fx at man griner ved en begravelse.