Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Sejr - Coggle Diagram
Sejr
Pause
Men for at forstå, hvad der satte det hele på den anden ende, så skal vi stoppe her inden det hele for alvor begynder.
-
Et par kvinder har været forbi en købmand og brugt et par hårdt tjente mønter på nogle vellugtende salver, som de begiver sig på vej ud mod graven med.
Imens ligger Pontius Pilatus nok og sover. Veltilfreds over, at det lignede en opstand blev opløst i fredags. Ingen ballade er lig med en god dag på kontoret.
Saulus, som vi senere kommer til at kende som Paulus, er i Jerusalem for at fejre påske med sine venner, der som han er en del af den religiøse elite i Israel.
En romersk soldat Cornelius er nok vågnet til dagens opgave det sted i landet er han udstationeret. Og håber på en dag uden de store overraskelser.
Langt væk sidder kejser Tiberius Cæsar og kunne ikke være mere ligeglad med, hvad der sker eller ikke sker i en lille flække af sit store rige.
På samme tid finder flere af disciplene, heriblandt Thomas, sig på vej væk fra Jerusalem. Han havde set hans Rabbi, Mester, bliver taget til fange og han lagde hurtigt 2 og 2 sammen. Kunne de tage ham, så kan de også tage mig.
Andre af disciplene er samlet i et hus i Jerusalem. Hvor de sidder og tænker de samme tanker. Og det med spørgsmålet, hvad gør vi nu?
I Jerusalem sidder Nikodemus og Josef af Arimatæa. De havde også troet i det skjulte på Jesus, men da han viste sig ikke at være den de ventede på havde de betalt romerne for at få lov til at tage Jesus ned at korset og begrave ham i en familiegrav.
Han viste sig ikke at være Guds søn alligevel, men han var en god mand, og skulle ikke hænge der på korset og være føde for fuglene.
Illusionen
Prøv lige at forstil dig et sammenbrud, du lige er gået igennem
De havde egentligt levet deres liv, som det nu så ud. Fiskeri eller hvad de nu havde beskæftiget sig med. Og så var han kommet forbi. For nogle af dem var historiens omdrejningspunkt et stort mirakel for andre var det bare ordene havde sagt til dem.
Men de var fuldt med ham. De havde troet ham, at det var noget stort i vente.
Dagene var blevet til uger og måneder og det hele blev til år, hvor de havde set Jesus samle den ene store skare efter den anden og tale vidunderlige ord om Guds kærlighed, men også tankevækkende fortællinger om himlen og om Guds tilgivelse.
De havde set ham gøre grænsesprængende mirakler, som de aldrig i deres vildeste fantasi havde drømt om, at deres øjne skulle se.
Han havde gået på søen foran dem. Han havde lavet 5 brød og 2 fisk til et festmåltid til tusinder imellem hænderne på dem. Han havde sågar oprejst en ven fra de døde.
Og stille og roligt var en tanke begyndt at vokse på dem. Er han mon den, som de venter på. Guds søn - Kristus. Ham som skal frelse os?
For nogle af dem var den vokset frem hurtigt og klart for andre tog det noget tid. Men forventningen til, når Jesus endelig skulle træde frem som kongen, de alle havde ventet på, levede i dem alle.
Og de havde været der, da det skete. Da Jesus palmesøndag havde redet ind i Jerusalem til jubelråb, som tydeligt forkyndte for alle, at nu kommer han.
Blodet havde pumpet i deres årer og de havde mærket glædet boble i hjertet. Nu trådte han endelig frem på scenen og alt det vi have ventet på, skulle blive tydeligt for alle.
-
Paulus
Paulus, ham som sad i Jerusalem og fejrede påske fuldstændig ligeglad med, hvad der skete den morgen, endte sidenhen med første at forfølge de kristne for sidenhen selv blive overbevist om opstandelsens sandhed
Hør, hvilke ord han bruger om det håb, som han første var ligeglad med, senere bekæmpede, men endte med at bruge hele sit liv på at dele med andre.
Hør, hvordan der nu er håb han har - fordi Jesus opstod fra de døde. 1. Kor. 15,54-57
-
Jeg er vundet over både synden og døden. Ikke fordi jeg er ih og åh så god og kan finde ud af at opføre mig ordentligt, spise og leve rigtigt og gøre alt, hvad Jesus siger giver et godt liv.
Jeg har ikke vundet, fordi jeg kan. Og du har ikke vundet, fordi du kan. Men fordi Jesus påskemorgen vandt kampen for os.
Og derfra var det tydelige budskab, som spredte sig som en steppebrand og satte den hele verden på den anden ende, at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Påskemorgen er sejr. Og derfor skal den have alt det den kan trække i dag med mad, sang og fest.
For vi skal fejre, at den morgen vandt Jesus en sejr, som skal have lov til at gælde evigt for enhver som vil ham.
Han vandt, så vi kunne få evigt liv. Åben har jeg Himlen fundet, Jesus vandt, og jeg har vundet!
Opstandelsen
Den morgen begyndte en hvisken at brede sig. Ikke fra mennesker, der havde været stærke i troen, men fra en gruppe mennesker, der havde set det hele smuldre
-
Og med en kraft af en anden verden blev det 3 kvinder troede var en afslutning til en samling af 120 kristne i den første menighed.
Og i årenes løb har det bredt sig som en løbeild udover hele vores jord, så der i dag er 2,4 milliarder mennesker, der kalder sig selv for kristne og tror, at Jesus er Guds søn - ham, der giver evigt liv.
-
Det er den kraft, der er i Opstandelsen påskemorgen.
Håb og liv
Pointen, som ingen af de mennesker, Jesus omgav sig med og som blev de første kristne påskemorgen, havde forstået.
Den agenda som Jesus havde fra begyndelsen var, at han skulle dø, så vi kunne leve.
Og lige her - i opstandelsen. Her er vores grunden til, at vi kan finde fred i en verden, der ind imellem har det med at vælte ned i hovedet på os.
For han er opstanden. Han lever. Og han kan give enhver fred, som kommer til ham.
Og lige her - i opstandelsen. Finder vi håbet! Håbet om han som døde for os langfredag påskemorgen vandt evig sejr.
Kun i opstandelsen påskemorgen har vi håb om, at vi også en dag skal stå som vindere overfor døden. Når Gud vil give os evigt liv.
Korsfæstelsen
-
Når romerne naglede nogle til korset, så var det for at ydmyge dem. For at ødelægge alt, hvad de stod for. For at vise alle i nærheden, at den her mand er ødelagt. Stod han nogensinde for noget, så har vi ødelagt det.
Efterfølgende ville de lade ham hænge, så alle kunne se, hvor foragtelig den korsfæstede var. Han var derefter føde for fugle og dyr indtil resten blev smidt i en stor fælles grav. Slettet fra historiens hukommelse.
Og nu sad dig der hver især med 3 forspildte år, en illusion der var bristet og en million tanker om, hvad de nu skulle fortage sig resten af livet. De havde opgivet deres job og sikkerhed for hvad? For ingenting.
Et andet sted i Jerusalem sidder Jesu mor, Maria. Hende som en engel havde talt store ord til om det liv, som begyndte at vokse i hendes mave. Og nu var billederne på nethinden nogle helt andre og mere brutale af slagsen. Hun havde set sin søn gå hvert eneste skridt af vejen. Ind i døden
Ingen kristne
-
Der er ingen der tror på Jesus længere. Der er ingen kristne. Der er ingen kirke. Der er ikke noget som helst.
Hvorfor? For selvom historierne Jesus fortalte dem var gode, så var der intet af det, der i sig selv, kunne skabe kirke.
Og selvom miraklerne havde været store, så var der ingen af dem, der havde kraft til at forvandle verden.
Der var intet af det de havde oplevet, som kunne drive det hele videre. Det var slut.
Kirke
Vi er ikke kirke fordi Jesus fortalte gode historier. Vi er ikke kristne, fordi Jesus gav nogle gode leverregler.
-
Vi har ikke et håb om et evigt liv sammen med Gud, fordi Jesus var et godt menneske.
At vi er kirke sammen. At vi fejrer på ske på fuld tryk i dag. At der er nogle overhovedet, der kalder sig selv for kristne.
Har alene sin kraft i, at Jesus ikke bare døde på korset, men at han søndag morgen blev levende igen.
Intro
Jeg er fuldstændig vild med påske. Det er virkelig en fantastisk ting at få lov til at fejre hver eneste år.
Sangene, der bare skal synges. Og påsken, der bare skal fejres.
Og ja, det er den samme historie hver eneste år. Men jeg elsker den historie. Og der er heller ingen historie, som denne.
Den satte den hele verden på den anden ende og efterskælvene efter denne historie kan stadig mærkes på fuld tryk den dag i dag.
Kvinderne
Kvinderne gik imod graven for at vise salve hans lig, som var traditionen, når nogen var død og lagt i ligklæde, men de havde ikke nået det om fredagen.
De var gået ud til graven den søndag morgen for at vise Jesus den sidste ære. At sige ordentligt farvel til ham og vise deres respekt ved at begrave ham ordentligt. De ville sætte et sidste punktum.
Men det viste sig, at det de 3 kvinder havde troet skulle være afslutningen på fortællingen - i virkeligheden ikke var nogen afslutning, men i stedet en begyndelse.
-