Darwins teori går ud på, at alle arter af planter og dyr er resultatet af gradvis forandring og evolution over tid. Ifølge Darwin opstår variationer i en art naturligt, og disse variationer kan føre til, at nogle individer har bedre overlevelsesmuligheder end andre. De individer, der er bedst tilpasset til deres miljø, vil have større sandsynlighed for at overleve og formere sig og dermed videregive deres arvemateriale til den næste generation. Dette princip kaldes den naturlige udvælgelse.
Over tid vil denne proces føre til en gradvis ændring af arterne, og i nogle tilfælde vil det føre til dannelse af nye arter. Darwin mente, at evolution var en langsom og gradvis proces, der kunne tage millioner af år, men som samtidig var konstant og vedvarende.
Han kom med eksemplet fra flinker:
Darwins finker
Darwins studier af disse fugle bidrog til hans teori om naturligt udvalg, som senere blev en vigtig del af hans værk "On the Origin of Species". Darwin indså, at de samme principper, som han observerede hos disse fugle, også kunne anvendes på andre organismer og var en afgørende faktor i udviklingen af hans teori om evolution.
Det, der gjorde disse fugle interessante for Darwin, var, at de havde forskellige næbformer tilpasset forskellige typer af føde. Han observerede, at på øerne med begrænsede føderessourcer, var det de individer med passende næbformer, der havde større sandsynlighed for at overleve og formere sig. Dette førte til, at næbformene blev videregivet til næste generation og gradvist blev mere almindelige.
Darwins finker er en gruppe af fugle, der er endemiske for Galápagos-øerne. Navnet stammer fra den berømte naturforsker Charles Darwin, som studerede disse fugle under sin ekspedition til Galápagos-øerne i 1830'erne.