Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Hvordan tror man? - Coggle Diagram
Hvordan tror man?
Samme
Tvivlen
Og vil vi som afslutning på det her tale en smule om tvivl også. For selvom vi tror på Gud, så har tvivlen det alligevel med at snige sig ind.
Og det gør vi af forskellige grunde, men der er ligesom to former for tvivl. Tvivlen der retter sig mod, om Gud overhovedet er der og tvivlen om jeg nu også tror på Gud.
Og tiden flyver, men I skal bare lige have lov til at få et par pointer omkring tvivl.
Først og fremmest, der er ikke noget farligt ved at tvivle. Tvivl er ikke det modsatte af at tro. Det er ikke-tro. Tvivl er troens følgesvend.
Og det er en del af det tro på noget. Jeg tror også på de venskaber jeg har, men det har jeg da også tvivlet på. Og tror på kærligheden, men også tvivlet på.
Matt. 28,16-17. Er I idioter eller hvad? Han er lige der, hvorfor tvivler I? Fordi det er en del af det at tro.
Og kunne godt spørge, hvordan Matthæus ved, at nogle tvivlede? Jeg tror ikke siddet og kigge de andre i øjnene og set efter, hvem ser forvirret ud. Uh, det er Thaddæus. Hvorfor ved han det? Ja, de har nok snakket om det.
Vi kunne også hoppe hen til Matt. 11,1-6 - Ham her har stået og sagt: se der er Guds lam. Peget på Jesus og selv han kommer i tvivl.
-
Undersøg om det holder. Om det du tror på holder. Og mange gange tror jeg, at vi vil finde, at troen ovenpå tvivlens periode kommer stærkere ud. Og husk, at troen ikke handler om fravær af - selv midt i tvivlen handler det om, om man vil relationen.
Ligesom tvivl i et forhold kan være med til at styrke kærligheden, hvis vi bruger det rigtigt, sådan kan tvivl være med til at styrke troen.
Spørgsmålet er ikke, om vi synes vi kan tro på ham. Spørgsmålet er rent faktisk om vi vil det. Vil tro på, at han vil hjælpe mig. Vil gå ind i en relation med ham.
En af mine yndlingsberetninger netop omkring det her er fra Mark. 9, hvor Jesus møder en far, som kommer løbende.
Den der tror - og så er han jo på den, for nu skal han finde ud af om han tror eller ej. Og er det godt nok eller hvad? Og så siger han det dummeste og bedste han kunne sige. Jeg tror, hjælp min vantro.
Den her far kunne ikke finde ud af tro. Havde ikke forstået det eller kunne mærke det. Men han ville gerne tro og så sagde han det og sagde, at Jesus måtte hjælpe med at tro.
Og jeg tror, at vi her har udgangspunktet for troen. For Jesus siger ikke til ham, at han så smutte og komme tilbage, når han har fundet ud af, om han gør det eller ej. Nej han godtager hans tro, som kan ligge på et meget lille sted. Vil du tro?
Det er også det jeg fortælle mine konfirmander, som skal stå og sige ja til at blive konfirmeret i den kristne tro. Jeg spørger ikke, om de forstår det hele. Om de føler den, når vi synger eller beder. Jeg spørger, om de vil tro. Kan de sige ja til det, så er det tro.
Det er også her, at jeg igen og igen er vendt tilbage til, når jeg har skullet finde ud af, om jeg rent faktisk tror. Ikke om jeg kan tro - for det virker ikke altid til, at jeg kan. Men vil jeg tro? For så har jeg også en Gud, som vil hjælpe mig med det.
På den måde kan man faktisk godt få lov til at vide og hvile i, at man er kristen, hvis du vil Gud.
Og man kunne sige det samme om troen på Gud. Vi ved, at han vil os på fuld smadder, så spørgsmålet er, om vi tror på ham. Og vi kunne kigge efter oplevelser, følelser og sus i maven. Alt sammen godt, men ikke noget, der er der hele tiden.
Troen
Og så er spørgsmålet sådan set blot - vil du Gud? Og det er den anden del af spørgsmålet om, hvad det vil sige at tro. Jeg ved, at Gud vil mig. Men vil jeg Gud? Tror jeg på ham?
Så hvordan ved man, at man tror på Gud og vil ham?
Ja, det er et godt spørgsmål. For er det en viden eller overbevisning det handler om? Eller er det en følelse? Eller en grundindstilling?
Man kunne også have spurgt mig, hvordan jeg ved, at jeg elsker mig kone? Hvordan jeg ved, at vi er gift? Og vi kunne have dykket ned i oplevelser og følelser og sus i maven. Og alt sammen godt, men jo ikke noget, der er der hele tiden.
Og skal man sammenligne troen, som Bibelen gør igen og igen med en relation og ægteskabet, så vil jeg pege hen på det, som ægteskabet er bygget på, nemlig det ja, der gives.
Hvad er det første, der bliver spurgt om efter det der med som hos dig står til din ægtehustru. Vil du elske..
Jeg spørger ikke nogle af det, om de har oplever nok til at elske, om de kan elske og ære eller om de altid føler, at de kan elske. Jeg spørger om de vil. Og det de lover hinanden er at ville elske.
Og det er det, jeg vender tilbage til hver eneste dag, når det handler om ægteskabet, at jeg hver eneste dag vælger at ville elske. Med oplevelser og følelser en masse dage, men også i de svære perioder, at ville elske.
Tro
-
-
Den dumme sammenligning er, at selvom du er født på McD, så gør det dig jo heller ikke til Big Mac
-
En kristen er en, der har en relation med Kristus, altså Jesus, altså Gud. Det at være kristen handler ikke kun om i sit hoved at anerkende, at Gud findes. Det handler om at
-
Og I aften skal vi se på, hvad vil det sige at tro? Og hvordan kan man vide, at man tror.
Intro
-
De ældste venskaber jeg har stammer tilbage fra efterskolen, hvor vi lavede alt muligt sammen. Der sker bare noget med en relation, når man har oplevelser med hinanden.
Jeg havde 2 venner fra efterskolen, som jeg to somre i streg tog på interrail sammen med. Første ned igennem Tyskland, Italien og Grækenland - Venedig er overvurderet, hvis i spørger mig. Og året efter igennem Frankrig og Spanien.
-
Min relation med Linda begyndte på en børnelejr, hvor vi begge var ledere. Og jeg er ikke helt klar over, hvem der efterfølgende tog initiativet, men jeg tror vi begge gerne ville relationen og fandt på undskyldninger for at være sammen.
Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvem der tog initiativet i mine venskaber, men jeg ved, at jeg over tid gerne ville relationen med dem. Og det har været en berigelse at have dem i mit liv.
Ægteskabet
Billede: Hvis nogen spurgte mig, er du gift med Linda, så ville jeg nok ikke svare - vent, det skal jeg lige finde ud af. Lige mærke efter.
Nej, jeg ville højest sandsynligt sige ja og hvis de havde brug for at vide, hvorfor det er sådan, så ville jeg pege hen på et stykke papir - vores vielsesattest.
På samme måde kan man sige om det at være kristen - Hvis vi spørger, hvordan kan du vide, at du er kristen, så pege hen på et stykke papir. Bibelen
For i Bibelen giver Gud den ene løfte efter det andet på, at han vil mig. Vi har alle de har løfter om, at hvis vi vil Gud, så har han gået til utrolige længder for at ville være sammen med os.
Det er sådan set også det - det stykke papir de fleste af os har, hvor der står dåbsattest på - viser. At Gud vil os, hvis vi vil ham.
Vi skal begynde med at kigge på 1. Joh. 5,13. Håbefuldt - vi kan være der ikke bare krydse fingre for, men vide, at vi er kristne.
Mere
Og ja, så der selvfølgelig mere at sige, for det er jo kun udgangspunktet for troen. Ligesom mit ja og Lindas ved alteret i Ikast kirke også mest er et udgangspunkt for vores ægteskab.
Vores relation ville bliver sindsygt kedeligt og nedern, hvis jeg tænkte, at det eneste, der er til livet med Linda og livet som ægtemand, at sige ja til at ville hende.
Jeg ville gå glip af så meget, hvis jeg ikke gad at tale med hende, tale til hende og hun til mig. Jeg ville gå glip af meget, hvis vi ikke brugte tid med hinanden.
Jeg kan også efter næsten 15 års ægteskab sige, at jeg ville være gået glip af ufatteligt meget godt i mit liv, hvis jeg ikke havde givet Linda plads til at slibe nogle af mine kanter af.
Og jeg tror også, at vores relation ville gå noget kold over årene, hvis jeg intet gav af mig selv eller min tid i den relation.
En relation koster ikke andet end at ville det, men samtidig har den brug for, at vi bliver ved med at ville den.
Troen
Og på samme måde er det med relationen med Gud. Den har sit udgangspunkt i, at jeg vil relationen med ham.
Men jeg går også glip af ufatteligt meget, hvis jeg ikke gider brug tid med ham. Tale til ham og lade ham tale til mig.
Jeg ville også gå glip af meget, hvis jeg aldrig havde givet Gud plads til at slibe nogle af mine kanter af.
Troen, relationen med Gud har ikke brug for andet end, at vi vil det. Men samtidig har troen brug for, at vi bliver ved med at ville den. Vil vi ham, giver vi ham plads, så giver han os også alt, hvad vi har brug for.
Et af de billeder, der brugt om relationen er fra Åb. 3,20 har vi det der med, at Jesus står og banker. For han vil gerne have en relation, men han forcerer ingenting. Men lukker vi op for ham - vil vi relation med ham. Så kan vi bare bede ham komme ind og så kommer han også ind.