Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Gud er dommer - Coggle Diagram
Gud er dommer
Lidelse
Jeg tror, at for mange af os, så er det med Gud som dommer en svær størrelse. Og jeg tror, at vi har det sådan, fordi vi ofte kun tænker om det ud fra vores eget perspektiv.
Vi lever her i Danmark i et land med sådan relativ høj grad er retfærdighed. Forbrydere får deres straf og vi har en høj grad af tillid til retsmyndighederne.
-
Men lad os lige anskue det hele lidt højere oppe fra. Hvis mennesker altid bare fik deres vilje, så ville det lynhurtigt bringe kaos og ødelæggelse med sig.
På en eller anden måde er det godt at blive mindet om den virkelighed, at der er mennesker, som lider i den her verden. Og mennesker, som lider pga. andres ondskab.
Og det værste ved den lidelse er, at der i rigtig mange tilfælde ikke er noget at gøre ved den. Den kan ikke på et individuelt niveau besejres, men må udholdes.
Og det selvom vi bliver fodret med film og serier, hvor ondskaben bekæmpes eller udholdes og så besejres, men sådan er virkeligheden bare langt de fleste gange ikke.
Forestil jer, hvor mange der sad i godsvognene på vej mod Auschwitz og Treblinka og håbede på et mirakel. At nogen kom og reddede dem. Besejrede det onde og fik retfærdigheden til at ske fyldest. De ventede forgæves og efter krigen gik størstedelen af forbryderne fri.
Tænk på folkemordet i Rwada eller det tidligere Jugoslavien. Deres familier sad på knæ med en pistol i nakken. Ingen stoppede dem og mange gik fri.
Eller tænke på de mange, som i dag bor i dele af verden, hvor undertrykkelse, frygt og udnyttelse er en del af hverdagen. Alle dem vi efterlod i Afghanistan, dem der sidder i Nordkorea eller i dele af de mange afrikanske lande, hvor en eller anden psykopat har kontrollen.
Tænk på de mange børn, som lige nu sidder rundt omkring i verden. I en livssituation, som råber til himlen.
-
Der er meget lidelse og ondskab i den her verden, som ikke bliver besejret eller ikke bliver besejret i tiden, så mennesker måtte udholde et helt liv i frygt, i smerte.
-
Evangeliet
For evangeliet - det som er det fantastiske budskab er, at han som er min dommer også vil være min frelser.
Han som jeg en dag skal lægge mit liv ned overfor - han gav sit liv for mig, da han døde på korset. Es. 53,4-6
For at jeg, når den dag kommer ikke skal stå alene overfor dommen, men med min frelser ved min side.
-
Når vi taler om dommen, så får flere af os det her indre billede af, at vores liv skal lægges på den her vægtskål. Vores ondskab i den ene skål og det gode i den anden skål og så håber vi, at det svinger vores vej.
Men er det tilfældet så ville vi intet håb have overfor hverken dommen eller dommeren, for det ville altid svinge den gale vej.
Jeg har det håb, at når jeg tror på ham. Når han har en plads i mit liv. Så skal jeg på dommens dag lægge mit liv ned for hans fødder. Og efter at have kigget lidt herpå vil han rejse sig fra sin plads og stille sig ved min side og sige: han er med mig.
For det er kun, når han står ved min side, at jeg ved fred i hjertet kan gå dommen i møde.
For vi kan ikke dele verden op i gode og onde mennesker. Det er sådan en film ting. Vi er alle onde - ja, der er kapacitet til godt herinde, men jeg ved også dybden af kreativitet til det onde, som bor i hver eneste af os. Vi er ikke gode.
Der er kun en, der er god. Og han var ikke bare god, han var perfekt. Og hans navn er Jesus. Og mit håb til alt det her med dommen anhænger alene af Jesus.
-
Intet afhænger længere af om, hvor jeg lykkes eller mislykkes. Men alt afhænger af, om jeg kender ham, som kan frelse mig.
Så stop med at slide dig halvt ihjel i et forsøg på at blive god nok. Og tro på ham, som kan gøres alting godt.
Evigheden
Og har vi i øvrigt ikke brug for at Gud dømmer. For dømte Gud ikke og straffede. Tog han ikke hævn, så var der ikke noget endeligt på de store fjender i den her verden.
Så ville døden på frit spil, sygdommen og ondskaben. Men nu har Gud i sinde at dømme og hævne, og dermed fjerne de her store fjender engang for alle.
Vi læste om den store ildsø fra åbenbaringens bog og lige efter beskrives den nye himmel og den nye jord, og Johannes skriver, at Gud vil selv tørre hver tåre, for døden skal ikke være mere. Sorg, skrig, pine ikke være med.
Men vi har kun et håb om en evighed uden, fordi Guds plan er, at ødelægge alt det som ødelægger os i ildsøen.
Og jeg ved ikke med jer, men jeg kunne godt finde en frygtligt masse ting, som jeg gerne ville have destrueret for evigt i ildsøen.
Jeg ville gerne stemme for, at Gud smider døden i søen. Og jeg kunne godt komme i tanken om mere end en sygdom, som skal samme vej. Skilsmisse og brudte relationer må gerne være fortid, mens sorg, selvmordstanker, spiseforstyrrelser og mobning kan ryge samme vej.
I virkeligheden er mit håb jo, at alt ondskab i den her verden skal ødelægges for evigt, så er den er færdig med at ødelægge os.
Og det er præcis, hvad den endelig dom handler om. At rense verden for al ondskab og død. Alt det skal styrtes i ildsøen og destrueres.
Og derfor har vi et håb om en evighed uden død, sorg, skrig og pine. Men vi har kun det håb, fordi Gud er dommer - verdens retfærdige dommer.
Vi har brug for, at Gud er en retfærdig dommer
Selvransagelse
Men midt i alle klapsalverne over, at Gud en dag vil ødelægge det onde, så kunne det være, at en enkelt eller to herinde kunne finde selvindsigt nok til at se, at hvis det onde en dag skal ødelægges, hvad så med det onde, som er herinde?
For hvis Gud har tænkt sig at fjerne det hele, så er det vel også noget i mig, som skal samme vej?
Og det er faktisk den alvorlige sandhed hos Jesus, at der er en frygtligt masse i hver eneste af os, som skal samme vej. Og det er et relativt stort problem, når nu ondskaben bor i mig.
For der er meget herinde, som jeg ved skal smides i ildsøen og destrueres for evigt.
Og derfor er udgangspunktet også, at jeg skal stå overfor Gud som dommer en dag med mit liv lagt ud foran mig
Og her handler det ikke om, om der er mere godt end ondt. Men mere om der er ondt der skal ødelægges.
Og jeg ved med mig selv, at der er rigeligt til at få mig dømt. Og derfor har jeg ikke særlig meget håb i den sammenhæng.
-
Intro
-
-
-
Vi ved godt, at vi søndag efter søndag ikke bare står og tror på Gud fader, Helligånden og Jesus Kristus. At han ikke bare døde og opstod og for til himmels.
-
Håb
Hvad gør man, når lidelsen ikke har ende? Når fjenden har overhånden? Når retfærdigheden ikke sker fyldest?
Og er det ikke det håb, som vi har? At engang så skal al den her verdens ondskab mødes af et svar? Alt det som var for ondt, alt det som var uretfærdigt, alt det som heller ikke i den her verden blev mødt af retfærdigheden.
Vi sætter vores håb til, at en anden vil skaffe retfærdighed for os. Og lige her er det et fantastisk budskab, at Gud er vores retfærdige dommer.
En dag så vil Gud sætte sig for evigt på tronen og genoprette alting. Gøre alting godt. Og dermed bringe dom over alt det onde, som fik lov til at råde i den her verden.
En dag så skal al verdens ondskab mødes sin dom overfor den retfærdige dommer. En dag møder al verdens ondskab et modsvar. Og alle os, som længes efter retfærdighed skal se den ske fyldest.
Dommer
Men selvom vi står og siger det søndag efter søndag, så kan det være vanskelig at skulle forholde sig til, at ham som dommer.
Men i Bibelen kaldes Gud dommer over 100 gange og hele den sidste bog i Bibelen har hele sit hovedtema centrerende rundt om den ide, at Jesus engang skal dømme alt og alle.
Like it or not! Vi skal forholde os til, at Gud ikke kun er far, hyrde og frelser. Men han også er dommer. Han er verdens dommer. Han er din og min dommer.
Og i aften skal vi dykke lidt ned i det her og måske endda få lov til at smage, at vi har brug for, at han er dommer.
Afslutning
Gud er dommer. Og gud ske tak for, at det er sådan. For ellers satte ingen en stopper for alverdens ondskab og død.
-
-