Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Balance i det åndelig liv 2 - Coggle Diagram
Balance i det åndelig liv 2
Åndelige hvile
Hvad har vi at sige til åndelig hvile - eller det at modtage inden man kan give?
Hvordan bliver vi åndeligt genopladt i et liv, hvor vi er skabt til at give? Og ind i et arbejdsliv, hvor vi brænder for at give?
Hvordan giver vi Gud lov til at blæse i ballonen, så vi ikke bare render afsted i egen kraft?
For balancen går på, at vi opdager, at vi er naturligt skabt til ikke bare at leve for os selv, men vi er skabt til at give. Og at vi samtidig også er skabt til at modtage inden jeg kan give.
Så hvordan modtager du for at give? Hvordan fyldes du op åndeligt set? Hvordan hviler du åndeligt, så du kan give?
Familie
For der er meget, der kan fyldes vores kærlighedsbeholder. Der er meget, der kan fylde på vores anerkendelsestank. Og hvad vi ellers har af indre behov for at modtage for at kunne give.
For jeg tror, at det er lige netop her rigtigt mange går forgæves mange gange.
Og det har naturligvis meget med relationer at gøre. Og det er godt og sundt - og vi har brug for det.
Men når vi tror, at vi skal åndeligt skal fyldes op af mennesker, så er det vi sætter relationer et sted, hvor de kun kan fejle. For uanset hvor tæt og god en relation er, så kan den ikke helt og fuldt fylde os med det vi har brug for.
De kan hælde noget i vores beholder - men vi har brug for en anden, der kan fylde os op. Et andet sted at hvile.
Måske en som fylder os med kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvkontrol
En som giver, som verden ikke giver.
Vi har brug for relationer ja, men vi skal vi fyldes åndeligt, så har vi brug for Gud. Og derfor skal resten af dagen her gå med, hvordan giver vi Gud lov til at fylde på, så vi kan give videre.
Gruppearbejde
Hvordan oplever du, at Gud fylder på? Hvordan finder du åndeligt hvile?
Oplever du oftest at være overfyldt eller overforbrugt? Og hvorfor tror du, at det er sådan?
Hvad savner du i dit liv ift. at blive åndeligt fyldt på?
Begyndelsen
Jeg har gået og tænkt lidt over, hvor vi skulle starte henne. For det er et enormt stort tema, hvor man nemt kan lande i flosklerne.
Men med fare herfor vil jeg alligevel begynde i et ord, som jeg ved, at langt de fleste af jer hader og elsker. Vi hader det, fordi det repræsenterer bundethed og kedelighed måske. Men vi elsker det, fordi det ofte er noget skidt uden.
Nogle gæt på ordet? Disciplin
Det er sådan et rigtigt øv-ord er det ikke? Uha, jeg kan næste mærke, hvordan alle mine "jeg-gør-hvad-jeg-føler-for tendenser gør oprør i alle afkroge af kroppen.
Og samtidig så ved jeg jo også godt, at det meste af mit liv roterer også for en god del rundt og disciplin og gode vaner.
Jeg børster ikke tænder morgen og aften, fordi jeg elsker det. Jeg laver ikke selv aftensmad derhjemme, fordi jeg tror, at jeg kan gøre det mere smagfuldt mad end det jeg kan finde i byen.
Jeg vælger heller ikke vand over sodavand, fordi jeg synes det smager bedre eller cykler på arbejde, fordi jeg synes det er hyggeligst.
Jeg holder heller ikke ind til side og tanker på bilen, fordi jeg har brug for at holde en pause på vej tilbage til Aalborg.
Jeg gør det, fordi jeg ved, at det er nødvendigt. Fordi jeg ved, at det er godt for mig. Godt for min økonomi. Godt min vægt. Godt for min helbred. Godt for mine tænder eller godt for min bil.
Det er gode vaner. Og jeg har brug for selv kontrol for at holde fast i dem. Og på den måde, så er disciplin ikke noget, som jeg vil være for uden.
For det sætter mig i stand til at se udover det, som jeg i øjeblikket er drevet af, fordi jeg ved, at der er noget, der er godt for mig.
Attituden
Og faktisk og det blev lidt en øjenåbner for mig. Faktisk er min attitude ift. det ikke en blokering for, om jeg får noget ud af det.
Hvis jeg børster tænder selv med et dårligt motiv, så får jeg stadig fordelene af at have børstet tænder.
Vælger jeg vand over cola med en dårlig attitude, så får jeg stadig fordelen ved at have taget det valg.
Så at jeg med disciplin vælger at gøre noget, som jeg ved er godt for mig, selvom det er med en dårlig attitude eller skæve motiver, så gør det stadig godt for mig.
Og over tid har disciplin, gode vaner og selvkontrol det med at skabe noget i os, så det bliver naturligt. Jeg tænker ikke længere over, at jeg SKAL børste tænder - jeg gør det, fordi det er en del af mit liv nu. Jeg ved, at det godt.
Og selvom jeg synes 6 km frem og 6 km. tilbage lød som en del i begyndelsen, da vi kom til Aalborg, så er det bare en del af mit liv nu.
Åndelige
Og med de to pinde sat i kan vi begynde at tale om det, som du nok allerede har gætte det skal handle om, nemlig det med disciplin og selvkontrol at have gode vaner ift. relationen med Gud.
For mange af os klinger det af dårlig samvittighed og noget uoverskueligt og kedeligt, men det er ikke den vej, som jeg vil ned af i dag.
Så hvis du sidder og begynder at finde den dårlige samvittighed frem, så pak den lige sammen.
Jeg er mere ude på at vi får øjnene op for, hvad vi går glip af, når vi ikke vælger at gå efter de gode vaner og disciplinen.
Det handler om at komme dertil, hvor man ser det gode i at vælge det her til - ikke med det umiddelbare for øje, men at se balancen i livet med det lange lys på.
Ægteskabet
Og bare lige for at give det et ekstra tryk. Jeg er gift med Linda, og hun er simpelthen en skøn kvinde. Og hun er det vigtigste menneske i mit liv. Ikke mine børn, de er tæt på, men hun er det vigtigste menneske i mit liv.
Vi kan godt leve sammen og elske hinanden uden sådan at bruge det helt store tid sammen. Vi kan køre vores liv med børn, arbejde og alt muligt dag ud og dag ind med et lille organisationsmøde engang i ugen.
Der er mennesker, som lever sådan.
Men jeg ville gå glip af så ufattelig meget, hvis jeg ikke valgt at bruge tid sammen med hende. Lytte til hende. Tale til hende. Dele, hvad jeg har på hjerte og lytte til hendes.
Det er her, at relationen for alvor får lov til at leve. For alvor slår rødder og bliver livgivende
Og på samme måde i relationen med Gud. Du kan godt tro på ham - men hvis du ikke taler til ham, lytter til ham. Deler hvad du har på hjerte og lytter til hans, så gør du glip af ufattelig meget.
Men det er et valg, som du står med i hænderne. Det er valg du tager.
Jesus
Hvad er så nogle gode discipliner at vælge til i sit liv? Hvor skal vi kigge hen?
Jo, som med så meget andet, så er det altid en god i de at begynde med Jesus.
Vi skal nu se på fire ting, som Jesus igen og igen valgte til i sit liv, som faste discipliner.
Luk. 4 - Menneske ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. Guds ord er noget, som et menneske skal leve af. Og Jesus er her tydelig på, at han har brug for det, som han har brug for brød. Brug for Guds ord
Luk. 5,26 - Følg mig! Jesus skaber fællesskab. Der står ikke noget om det, men jeg har svært ved at forestille mig, at Jesus ikke også selv havde brug for det fællesskab, som han samlede sig. Hvorfor beder han ellers disciplene om at gå med sig? 1. Mos. 2,18: Ikke godt at et menneske er alene. Brug for fællesskab
Luk 4,16 - Jesus gik efter sædvane ind i synagogen. Det var en fast del af Jesu liv at fejrer gudstjeneste.
Luk. 9,18 + 9,28 - Jesus trak sig tilbage for at bede. Endnu et gennemgående tema hos Jesus, at han havde brug for at bede. Til hvem? Ja nok ikke til sig selv, men til sin himmelske far. Og han gør det selv og sammen med andre.
Ja, det var dog banebrydende bøn, bibel gudstjeneste og fællesskab. Originalt - kunne du ikke finde på noget nyt?
Ja, men er det ikke noget vildt i, at Jesus, der sammen med at han er 100% menneske, jo er Gud selv. Den Jesus har brug for bøn, bibel, gudstjeneste og fællesskab. For at blive fyldt på for at kunne give.
Så kunne man overveje, hvad vi, som kun er mennesker har brug i verden for at blive fyldt på for at kunne give.
Det er måske også derfor, at de i det første kirke meget tydeligt valgt at holde fast i netop de ting, da de lavede kirke sammen - Apg. 2,42.
Jeg tror, at vi igen og igen skal opdage det opbyggede og skønne i de her discipliner. Ikke fordi det altid er lykkefyldt og himlen åbner sig, men fordi vi ved, at det er godt for os.
Linda og jeg heller ikke "jeg elsker dig" til hinanden hver morgen og aften, fordi jeg har en forventning om, at min indre bobler over at forelskelsesfølelser. Ofte sker der intet. Men jeg ved, at ved at sige det og høre det dag ud og dag ind, at det installerer noget i mig. Jeg er elsket og jeg elsker.
Og på samme måde også med de her discipliner. Vi skal ikke forvente, at er der fyrværkeri, der går af hele tiden. Men over tid installerer det noget i os. Det fylder os på åndeligt set dag efter dag. Fordi vi forbindes dagligt ugentligt med ham, som har al magt.
Ham som er kærlighed. Han som giver og vil give igennem os.
Lytte
Og inden i skal have lov til at snakke og dele med hinanden, så har jeg bare lige lyst til at stikke en enkelt pind ned. For vi er her i vores del af verden enormt gode til at snakke og tale, men måske dårligere til at lytte.
Og derfor vil jeg bare lige understrege vigtigheden i også at give plads til at, at Gud kan tale til os.
Det både når vi læser i hans ord. Og når vi beder til ham - hvor mange gange stopper du egentligt op i bønnen og lytter eller bare er stille?
Og det er i fællesskabet og i gudstjenesten, hvor vil skal være klar over, at ord der falder, faktisk kan være Guds ord direkte til mig.
For mig har stilhed og lyttede bøn været det sted, hvor Gud bedst får lov til at tale til mig.
Jeg erfarer det mest, når der er slukket for så meget af alt det andet, som fylder. Hvis jeg kører i bil alene på vej hjem og alt andet er slukket. Hvis jeg går en tur uden noget i ørene og beder. Hvis jeg sidder med et stearinlys i et mørkt rum.
Der er så meget larm i mit liv, at jeg har brug for at være et andet sted. Og slukke. Jeg har meget svært ved det ved mit skrive bord i kirken, for der plejer min computer at være tændt. Og jeg er næsten helt indstillet til, at her skriver jeg.
Lystændinger og meditation er også steder, som særlige kilder, hvor jeg er mere klar til at Gud kan tale til mig.
Og hvis man ikke aner, hvor man skal begynde, så kan altid forsøge sig med følgende meditation. Omgivelser, Jesus kommer hen til dig. Observér, hvad gør han, siger han, hvordan ser han ud.
Altid med Bibelen som rettesnor. Hvordan kender vi Jesus her. Ville han sige sådan. Ville han gøre sådan? For hvordan ved du, hvad han vil sige, hvis du ikke allerede ved, hvad han har sagt.
Men det kan tage tid. For det kan være svært at lære at lytte.
Gruppearbejde
Hvad tænker du om ting som disciplin, gode vaner og selv kontrol?
Er der ting, der har udfordret dig her? Positivt/negativt?
Hvordan lader du Gud tale til dig i dit liv? Og hvor stor indflydelse har Gud på, hvordan du lever dit liv?
Er der noget, som du længes efter for at finde balance mellem at give og at modtage?