Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Hvem over hvorfor? - Coggle Diagram
Hvem over hvorfor?
Historien
Lad os hoppe ind i historie, som Borghild læste for os.
For vi befinder os på Geneserat sø. Jesus er gået ombord i en båd, og hans disciple er fulgt efter.
Og mens de sejler fra den ene side af den her kæmpe sø til den anden rammer de et uvejr. Og vi får en kort bemærkning om, at Jesus sover.
Der står intet om det, men man fornemmer i teksten, at de nok har kæmpet noget tid inden de til sidst ender med at vække Jesus.
Herre, frels os. Vi går under.
Og det præcis sådan livets storme kan føles ind imellem, at bølgerne slår mod bådens sider, og vi tør knapt tro på, at båden holder til det. Vi kan knapt holde hovedet oven vande midt i det vi står i.
Men inden Jesus får lov til at demonstrere sin magt over stormen, så skal vi lige stoppe op her.
For vi kan så hurtigt hoppe videre i prædikener til Jesus. Og dermed nærmest negligerer det, som vi kan stå i som mennesker.
Derfor vil jeg bare lige pege på de her disciple og det, som de stod i. Det var alt andet end pjat, at de blev grebet af frygt i den båd.
De var bange for, at båden gik ned. Og vi snakker altså ikke om præste Andreas, der bliver søsyg af et par små bølger i Hirtshals. Vi snakker discipel Andreas og hans bror Peter.
Hvad var det nu de lavede før de mødte Jesus? Jo, de var fiskere. De levede nærmest på vandet. De kendte søen, og de vidste helt og fuldt, hvordan man styrer en båd og ikke mindst, hvornår der var grund til at være bange.
Og på samme måde med det du stod i - med det du står i. Jeg skal ikke stå her og nedtone det. For de ting er virkelige og gør virkeligt ondt. Det er tungt og hårdt at stå midt i det.
-
Livet
Men vi skal soppe lidt lidt i det her med båden, skibet og rejsen.
For på mange måder, så er vores liv som en rejse med båd.
Det kan være skønt, blikstille og afslappende. Vi kan virkelig være i perioder af vores liv, hvor tingene bare glider fremad og intet ser ud til at kunne bremse os.
-
Båden kan også ind imellem skyde en sådan fart, at vi knapt opdager, hvor der foregår omkring os eller hvem der i nærheden af os, fordi den ene ting tager den anden.
Men vi ved også - alle os der har levet - at ind imellem kan rejsen med båd igennem livet være alt andet end skønt, blikstille og bekymringsløst.
Der er storme i livet, så kan tage modet fra selv de mest optimistiske af os. Der kan være indre uvejr eller udefrakommende orkaner, som kan true med at vælte os ud af båden.
Der er ikke meget at sige til, at vi som mennesker kan miste håbet. Kan miste overblikket. Overfyldes med mismod, bekymringer eller måske endda frygt.
Du kender selv de slags storme, som har ramt de liv. Og du ved alt for godt, hvad det kan gøre ved dig. Hvad det kan gøre ved dine tanker. Hvad det kan gøre ved dit hjerte. Hvad det kan gøre ved din sjæl.
Intro
-
Vi er flere her i kirken, som kommer fra havnebyer, og så er man søstærk fra barnsben. Født på gyngende grund.
Og nu får jeg sagt vi, som om jeg er både søstærk og er nærmest vokset op på en båd. Og dem af jer, som kender mig ved, at det er så langt fra sandheden, som noget kan være.
Jeg er fra Ikast i Midtjylland, og er så langt fra søstærk, som man overhovedet kan komme.
Så da Uffe foreslog, at vi efter en dag med planlægning i præsteteamet ikke skulle tage ud i sejle, når vi nu alligevel var i Hirtshals, så nikkede jeg selvfølgelig, men.
Vi var med den her gamle fiskekutter på en flot august dag uden de store bølger. De gik også fint derud, hvor jeg kunne stå og kigge på kysten, men da vi vendte hjemad havde jeg lige pludselig kun bølgerne i horisonten.
Og det tog ikke længe inden jeg sagde til Anders, at jeg ikke lige kunne hyggesnakke mere. Uffe tog sin telefon frem og filmede en video til Ansgars Kirkens facebook, hvor der ligger en video til den dag i dag med en meget presset præst, som forsøger at spille cool med søsyge.
Jeg forsøger at holde sammen med mig selv ved at stå helt stille og stirre på et fast punkt. Og da kaptajnen får spurgt og vi lige skal tage lidt længere hen inden vi sejler i havn får jeg vist lidt for højt råbt nej.
Fik jeg sagt, at jeg ikke var så søstærk?
Lyse
Du har vind i dit liv. Du har bølger, der slår mod bådens kant. Og du har måske endda oplevelsen af, at båden tager vand ind.
Og lige her er det så nemt at blive fanget i en jagt på at finde svar. Hvorfor sker det her for mig? Hvor kommer det fra? Hvordan slukker jeg for det? Så giv mig da nogle svar præst.
Men jeg kan ikke give dig svar på hvorfor eller hvordan du slukker. Hvis jeg gjorde, ville jeg slukke for mit eget.
Men jeg ved, hvem. Jeg ved hvem, der er større end stormen. Og han er i din båd.
Jeg ved ikke, om han rejser sig op i din båd og truer af både hav og storm, så det falder til ro.
Men jeg ved, at han har magten til at gøre det. Og jeg ved, at der findes storme, som ingen andre end ham kan stoppe, så tøv ikke med at kalde på ham.
Men over alt dette. Eller jeg skulle måske nærmere sig midt i alt dette. Så tror vi på en Gud, som ikke bare at lovet at være med os midt i stormen - han har lovet at lyse for os midt i stormen.
Han er i båden sammen med dig midt i det, som du står i. Og han vil lyse sin fred ind i dit liv.
Og så håber jeg, at når du står midt i stormen, at du kan få øje på de mennesker, som han har sat omkring dig til at være et lys i verden. For vi er jo i samme båd.
Skibene
Jeg har siddet i en børnekirke og sunget sange om min båd, der er så lille og havet så stort.
Vi har flere salmer, som har båden som sit hovedbilledet på livet, og Jesus som styrmand eller fyrtårn, der leder sikkert i havn.
Og mens jeg står og taler her, så sidder I jo faktisk alle sammen i den del af kirken, som vi kalder for skibet.
For skibet eller båden er faktisk et gammelt billede på menigheden. Vi er her sammen. På rejse i livet. Vi er i samme båd uanset forhistorie, udgangspunkt og bagage.
For det her med Gud og tro er ikke en enkeltmandssport - det er noget vi gør sammen. Det er noget vi er sammen om.
Vi er i samme båd, så lad være med at leve som om du er alene på bølgerne.
Vi er her sammen. Og det er noget af det fantastiske ved kirke, at vi ikke skal hverken troen eller livet selv, men vi er båd med andre, som er på samme rejse.
Derfor ved jeg heller ikke, om jeg er sønderlig begejstret for, at billedet med skibet er så brugt i kirken på mange måder
Spørgsmål
Og derfor skal vi i dag tage livtag med netop dette her. For vi ved, at livsrejsen med båd aldrig bliver uden uvejr. Det kan de fleste af os se tilbage på, og det kan vi alle se frem imod.
Så hvordan går man et liv i møde, hvor man ved, at der kommer uvejr fra tid til anden.
Jeg tror, at det godt at kunne stille de rigtige spørgsmål. Og historie i dag udfordrer os til at stille det rigtige spørgsmål, når vi befinder os livets stormvejr.
For hovedet kan næste dreje af led af at forsøge at finde svare på forskellige de dybeste spørgsmål, som kan fylde os, når vi rammes af det tunge i livet.
Hvor kom det egentligt fra? Hvem er egentligt skyld i, at det her har ramt mig? Hvorfor er jeg midt i det her? Hvorfor er min familie midt i det her?
Og ja jeg ved godt, at der kan være gode svar at finde ind imellem. Men mange mange gange, så leder mange af de her spørgsmål mig ned af veje, hvor der ikke er gode svar at finde.
For der findes ting, som rammer os og vores liv, som ikke har noget af gøre med, at vi bad for lidt, at vi ikke opførte os, som vi burde, at jeg ikke var et perfekt menneske.
Der er ingen af skyde skylden på, når man bliver syg. Der er ikke nødvendigvis nogen grund til, at lige netop det her skulle ramme dig eller jer.
Jesus
Men sammen med den virkelighed som er din, så vil jeg stille dig et spørgsmål, som er vigtigere en hvor og hvorfor?
-
Tænkt, hvis ham som kan true og storm og hav og få dem til at lægge sig rent faktisk allerede er i din båd.
For vores historie her er ikke med for at vi skal sidde og kigge på os selv og den båd, som vi er landet i. Heller ikke for at få os til at rette fokus på det vand eller den storm som omgiver os.
Matthæus fortæller os hans oplevelse på vandet i Galilæa, for at fokuserer vores øjne hen på ham, som får både storm og sø til at adlyde.
Afslutning
-
Men Matthæus fortæller ikke den her historie for at placerer vores øjne på hverken, båd, storm eller hav. Men på Jesus.
Det hele er om ham. Hvad hvis han er virkelig. Hvad hvis han med bagerst i din båd, men du panisk render rundt.
Tænk hvis du midt i alt det som livet er, fik øje på ham, som er større end stormen, og som er med midt i stormen.
Kom til mig, alle I som slider jer trætte og bærer tunge byrder og udholder livets storme, og jeg vil give jer hvile. BØN
Hvorfor
Derfor, når vi i dag går til den her historie, så er Matthæus ikke sønderlig interesseret i at pege os hen, hvor vi spørger om hvor, hvem eller hvorfor?
I stedet peges vi derfor, hvor vi med livets storme for øje stiller spørgsmålet: hvem!
-
-