Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Livsovergange og syndefald - Coggle Diagram
Livsovergange og syndefald
Intro
Min historie med Gud og tro. Præst
Spændende at møde jer og tale lidt om overgange
Navnerunde - oplevelse af kirke før?
Lidt mine tanker - altid afbryde med spørgsmål. Mulighed for at stille spg. til sidst også. Om alt.
Vejen
For at tale om overgange - så først forstå, hvordan vi ser på livet.
Har vi nogle gode metaforer? Livet er som en like af box of chokolade - you never know what you gonna get.
Jeg vil gerne forslå, at vi ser livet som en vej. Ikke kun fordi det er Bibelens måde at tale om livet på, men også fordi jeg synes det giver super god mening.
For livet er som at gå på en vej. Forskellige livsfaser har forskellig fart. Der er livsfaser, som har enormt dårligt vejr og andre uden modvind. Der er perioder med mørke dale og perioder hvor turen er badet i solskin. Turen kan være bumlet eller roligt
Og så er vi jo alle sammen på vej i livet. Der er ingen, der har noget nogen ende destination og kan sige: Jeg her ankommet. Vi er altid på vej.
Vi kan stå ved skilleveje, som rent faktisk er med til at definere, hvordan turen bliver ind imellem.
Vi kan gå veje, som vi bliver nødt til at stoppe på og vende om på, fordi de ikke leder gode steder hen.
Og vi kan gå sammen med mennesker på store dele af turen, mens andre kun får en betydelig rolle at spille på noget af ruten.
Vi kan fare vild og vi kan være på rette vej i livet.
Spørgsmål
Frimodig
Anledning til at prøve af at være til en gudstjeneste og lytte efter
Overgange
Og med den forståelse af livet, så er det måske også nemmere at tale om livsovergange
For med den forståelse er en livsovergang hver eneste gang vi skifter fra en slags vej til anden. Og dermed at turen skifter signifikant udtryk
Der er nogle naturlige overgange ved fødsel, pubertet, forældreskab, aldersovergange.
Så er der overgange, som handler om skridt vi tager: Uddannelsesvalg, seksuel debut, ægteskab, jobbeslutninger
Der er livsovergange, som rammer os: Dødsfald, skilsmisse, jobfyring, sygdom og andre slags større kriser, som også for mange kommer til at markerer en livsovergang.
Der var noget før, som aldrig kommer tilbage. Du vil herfra altid have gået på sorgens vej. Altid have vandret på depressionens vej. Du kan ikke gå tilbage og aldrig have været gift eller ikke have haft børn.
Du kan godt lade som om, at de her ting aldrig har været. Men der er et før og et efter.
Det er både glædelige og mindre glædelige ting, som er livsovergange. Derfor når store triumfer i livet også ind på listen, ligesom kærestesorger og abort gør det samme.
Jeg gemmer lige dåb og konfirmation til lidt senere.
Krise
Min oplevelse med de her overgange i livet - fra en vej til en anden - er at det gør noget ved os.
Ja, der er nogle af dem, som ikke er så store. Så vi mærker måske nærmest ikke, at underlaget under fødderne på os ændre sig.
Men vi ved også godt, at der er mere end en på den her liste, som ikke bare for os til at opdage, at der er sket noget nyt. Men som også for os til at sætte os ned og overveje mere end bare det næste skridt.
Min erfaring er, at mange mennesker løber i deres livs kriser i de her livsovergange. Fordi de kommer til at overveje. Er jeg nu på rette vej? Hvem er jeg egentligt? Har jeg taget gode valg i mit liv? Var det den rigtige beslutning at skifte vej her?
Vi kan være meget sensitive, fordi vi ved, at hvis nogen har oplevet et dødsfald, så er det naturligt, at der sker noget, at man overvejer noget og på en eller anden måde er i krise.
Vi ved, at det er godt at få informeret unge inden puberteten, fordi det er en livsovergang, som alle på et eller andet plan kæmper med.
Men så er der livsovergange, som ikke på samme måde er accepteret som en livsovergang. Jamen, hvis du er blevet rask, hvorfor tænker du så stadig over det? I er ikke kærester mere, så kom nu over det. Abort og skilsmisse har også meget: kom nu over det-vibe over sig.
Men der er altså et før og et efter. Og det er helt naturligt, at der er noget, der skal på plads og bearbejdes.
Mærkering
Og en af de måder man altid har begyndt en håndtering af de her livsovergange er ved at have en eller anden form for ritual man kan træde ind i.
Både for at mærkere, at nu er der sket noget nyt. Der er noget her, som vi skal forholde os til.
Men også for at begynde med at sætte ord på det nye, der nu er sket.
Det er derfor vi har begravelse. Det er derfor vi har vielser. Det er derfor vi har dåb.
Her træder man menneskeligt set ind i et fællesskab af andre, som også har stået samme sted i livet. Og mennesker har i årtusinder gjort netop det her og nu gør vi også.
Det er sådan den rituelle del af det.
Gud i ritualerne
Men samtidig så tror vi som kristne også på, at der er en anden del af det her også.
Da min kone og jeg blev gift blev vi det i en kirke. Ikke alene fordi tradition også videre. Vi kunne jo gøre det på et rådhus. Men vi vidste, at det her var en stor livsovergang. Og vi skulle leve et liv sammen. Vi tror Gud findes, og derfor var det meget naturligt, at invitere ham indenfor i det.
Bede ham om at bære med på det her ægteskab og hjælpe os i det.
Jeg havde samme oplevelse, da vi bar vores børn til dåb. Eller da jeg var til begravelse ved mine bedsteforældre. Her er noget, som jeg på en særlig måde har brug for Gud ind i. Bede til ham eller andre sætter ord på en bøn. Og måske høre et ord til livet eller håbet.
Det er derfor, at Kirken ofte er tilstede på de store livsovergange, fordi det her er steder, hvor mennesker altid har lige her i livet, at man ikke kan selv. Og derfor går på opdagelse i, om der mon er en Gud med stærkere hænder end mine.
I virkeligheden handler det måske mest om, at det netop er her, at vi opdager, at vi er små som mennesker. Vi vil så gerne kontrollere ting og have styr på alting og det kan vi ikke. Der meget, der er ude af vores hænder.
Det er måske at opdage, at det jeg troede om mig selv og verden ikke helt holder. Jeg er ikke så meget i kontrol, som jeg troede. Og lige her kan troen sige: Netop, men det er også okay. Du er okay, fordi det er Gud.
Gode råd på rejsen
Gå ikke alene
Kend din destination - hvem vil du gerne være. Der er mange, der forsøger at ordne ydre ting, men det fælles for alt det her er, at det stille og roligt forgår. Det gør det indre ikke.
Ha en god GPS - noget der kan guide dig mod de gode ting og væk fra de ting, som ødelægger os. Det er sådan set det, som jeg mener Bibelen gør fremragende.
Og så det tema, som kan bringe os videre til syndefaldet. Nemlig lad være med at bære unødvendig bagage.
Der er meget at slæbe på som mennesker, så lad være med at bære på unødvendig bagage.
Syndefaldet
For det er en udbredt tanke, at ville læse syndefaldsmyten som overgangsmyte. Det er en litterær måde at forstå teksten på, at det her er en historie om at gå fra den ubekymrede barndom til det komplicerede voksenliv. Uskylden fjernes.
Jeg er med på den tolkning, og jeg kunne forestille mig, at den også spiller en rolle på gymnasiet.
Men jeg mener faktisk, at der er noget andet på spil. Noget dybere og mere omfangsrigt en bare en livsovergang.
I bibelsk perspektiv så er det her primært en fortælling om, hvordan ondskaben kom ind i verden. For en jøde før Jesus eller for en kristen efter er det her ikke en fortælling om overgangen fra barn til voksen.
Det har altid langt mere været en forklaring på, hvorfor findes der ondt i verden. Og hvorfor findes der ondskab i mig?
Det gør der fordi mennesker i bund og grund har valgt Gud fra. At spise af træet til kundskab og godt og ondt.
De kendte allerede alt det gode, når de kendte Gud, så det de bad om at få kendskab til var det onde. Og det fik de så på fuld tryk.
I mennesker findes en gudsskabt evne til at bygge op og skabe og gøre godt. En kæmpe kapacitet til det gode.
Det grundlæggende problemet med verden er, at mennesker fra begyndelsen valgt det onde til, og derfor bor der i ethvert mennesket ikke bare det gode, men også en kæmpe kapacitet til ondskab.
Problemet med overgangslæsningen af syndefaldet mener jeg er, at der jo ikke er noget særligt ekstra syndigt eller forkert ved at blive voksen.
Heller ikke sex-læsningen af syndefaldet, hvor det er seksualiteten, der skulle være særligt syndig. I kristendommen er sex Guds ide. Det er ham, der har skabt det. Som en gave til os.
Ja, der tales om, at sex bedst udleves i gode rammer, hvor tillid, kærlighed og ja troskab er en del af pakken.
Men Bibelen er ikke sexforskrækket - der er en hel bog dedikeret til sex. Det er mennesker og kirken, der i nogle perioder har været forskrækket og forkludret ift. sex. Men det er Guds ide. Så det kan ikke være en gangbar læsning heller.
Forklare os
Syndefaldet forklarer os i stedet. Hvorfor der er ingen, der behøver at forklare os, hvordan man tænker på sig selv først. Hvordan man skal hævne sig eller tænke onde tanke om andre. Det opstår helt naturligt i os.
Og det er noget af det fantastiske ved kristendommen synes jeg, at vi behøver lege legen, at alt er perfekt.
Vi skal ikke lege, at alt er okay herover. For det ved, at det ikke er. Du siger ting, som du fortryder med det samme. Du gør ting, som du et par dage senere slår dig i hovedet over. Og du tænker tanker, som du ikke har lyst til nogen hører.
Og ved du, hvorfor jeg ved det. Det gør jeg, fordi sådan er jeg også. Der er fantastisk meget jeg ikke har lyst til at skal køre på de her skærme, fordi det er for pinligt og for grimt.
Kirke og kristne er ikke lidt bedre mennesker, som forsøger at være perfekte. Det er uperfekte mennesker, som ved at de er det, men samtidig ved, hvor de skal gå hen med det.
Og så er vi tilbage ved det her med ikke at være unødvendig bagage.
Vi kan gå rundt og bære rundt på de her fejltrin og ting som vi ødelagde eller fortryder for længe. Men det er faktisk lige præcis det fantastiske ved ham der Jesus.
For når han taler om synd, så er det faktisk aldrig for at pege fingre - dårlig og ulækre. For at sætte os fri. Vi kan bede ham om at sætte os fri - få hans tilgivelse.
For mig er noget dagligt. Mulighed for skriftemål.
Og samtidig så kan det også være, at man har været udsat for andres synd og fejltrin. Også her kan vi bede Gud om at helbrede og hjælpe med at tilgive. Ikke for at anerkende, at det var ok. Det var det med garanti ikke. Men for at give slip på det, der skete, så du ikke skal bære på det mere.