Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Barnetro - Coggle Diagram
Barnetro
Personlige perspektiv
Og med det når vi frem til det allersidste perspektiv, som er det personlige.
For ligesom vi som voksne kan lære børn ting, så er Jesu pointe her i vores historie, at vi har ufattelig meget at lære fra børn.
For imens disciplene er i færd med at skubbe de små børn væk - for det her er vigtige og alvorlige sager vi taler om med Jesus. Lige der sætter Jesus børnene i midten og siger ikke bare: Lad de små børn komme til mig.
Han siger også: sandelig siger jeg jer. Og når han gør det, så er det vigtigt at spidse øre. En markør af noget enormt vigtigt, når Jesus taler. Sandelig siger jeg jer: den der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.
-
Og det er ikke fordi du skal have en barnlig tro - lukke øjnene for alt og ikke forstå noget eller stille spørgsmål. Det er ikke barnlig tro Jesus taler om.
-
Ind i en verden, hvor vi har så travlt med at gøre os gode nok og fortjene os til alting. Ind en verden, hvor vi aldrig bliver gode nok, men hvor mange leger legen, at så lader vi som om vi er gode nok.
Ind i den verden kom Gud til os i Jesus for at tilbyde det, vi aldrig kunne fortjene os til.
Og det er kun ved at overgive sig og stoppe med at forsøge at fortjene det og blot "med et barn som ideal" tage imod det
Jeg ved ikke, hvor mange gaver jeg har forsøgt afleverer til voksne, hvor responsen er: ej, det skulle du da ikke have gjort. Alle børn lyser op og tager imod
Søndag efter søndag mødes vi her for at fejre, at vi har modtaget den største gave, du kan forestille dig. Guds kærlighed og hans evige liv.
Og det handler ikke om, om man nu kan citerer fjorten bibelvers eller kender Bibelen forfra eller kun har minimalt af røde streger i sin livsbog.
Jesus ligger vægt på en ting og det er noget, som enhver er i stand til. Nemlig at modtage det han har, som et lille barn.
Mere skal der ikke til. Det er derfor, at vi med frimodighed kan sige, det her er for dig uden at kende dit liv og din historie. Det er derfor vi kunne døbe Abel i dag. For selvom man ikke kan fremvise særlig meget, så handler det ikke om det.
Men om at modtage det Jesus har ligesom et lille barn. Så stop med at kæmp for at være god nok. Stop med at fortjene. Og tag så imod. Ikke med barnlig tro, men med barnetro.
Åndeligt ansvar
Men der er også historier som skrives lige nu, og som skal skrives i fremtiden. Og de børn har vi som forældre og kommende forældre et ansvar for. Og det har vi som kirke et ansvar for. Det skal jeg komme tilbage til.
For i dag får enhver forælder stillet et eksempel til efterfølgelse op her. De bar nogle børn til Jesus for at han skulle røre dem.
Du kan ikke bestemme om de barn skal være kristen og have plads til Gud i sit liv. Du hverken kan eller skal. Og du kan ikke presse det ned i hjertet på dem.
Men det du kan er at bære dem til Jesus, for at han må bevæge dem.
Vi har som forældre og kommende forældre fået givet i hænderne at prioritere ting for vores børn. Vi vælger ting fra for dem og vi vælger ting til for dem og os som familie.
Og det vil jeg gerne opmuntre til at I gør bevidst og med god samvittighed. Prioritér tid i jeres familie på, at man som barn her bliver båret til Jesus. I bøn og med andagt.
Lær dem vigtigheden af det kristne fællesskab med at prioritere det for dem - børneklub, juniorklub, teenklub og med det, kirke.
Ja, der er en balance at finde. Men hvis vores børn altid fik lov til at bestemme, hvad de ville og hvornår de ville det. Så var der få af dem, der ville få nok søvn, spise ordentligt eller kun se den mængde skærm, som er sundt for dem.
-
Vi er forældre eller måske bliver forældre. Så tag forældreskabet på dig også når det kommer til troen og tag modige beslutninger om, hvad der er vigtigt at give videre. De har brug for at blive båret til Jesus
Og der er så mange gode muligheder i den her kirke og i Bethesda for både mini, børn og junior, at mange andre forældre i Danmark ville være jaloux på de muligheder.
Det svære
Og vi kunne med god grund dykke dybt i et tema om forældreskab og opdragelse og bruge en hel formiddag på det. Men ét, jeg er ikke nogen ekspert på det område. Jeg laver lige så mange fejl, som alle jer andre gør eller gjorde eller kommer til at gøre.
Og to, vi skal lade historien tale til os i dag. Og der er nogle forældre her, som vi skal lade os inspirere af her.
For der findes mange ting, som er vigtige, som man kan give sit barn med i livet.
Men for mange af os, så er der ikke noget vigtigere de kan få med i livet end troen på ham, som kan frelse os.
Og for nogle af jer er det her i lægger armene over kors. For I har oplevet smerten i ikke at kunne give det videre til jeres nu voksne børn. I forsøgte, ja der er garanteret ting, I ville forsøge at gøre anderledes i dag, men på bundlinjen står der, at de ikke valgte at tage de skridt, som I håbede for dem.
Det er svært - og det er faktisk så svært, at jeg var lige ved bare at sløjfe det her med forældreskab. Det er svært, men det er også sådan det er.
Og jeg har tre ting, som jeg gerne vil sige netop til jer. Et) Vores historie her fortalte kun om, at de bar de små børn til Jesus. Og det er netop det eneste vi kan. Vi er ikke herre over, hvad vores børn vælger og tager til sig. Vi kan kun tage dem med derhen.
Derfra må vi overgive det til dem selv og Gud. 2) jeg vil også gerne pege på, at du stadig kan bære dine nu voksne børn til Jesus for at han skal røre ved dem. Invitér dem med i ny og næ, og vigtigst af alt: bed for dem. Bed om at Gud må åbne deres hjerter.
3) Historien er ikke slut endnu. Deres historie skrives og skriver de mens vi her fejrer gudstjeneste. Og den er ikke ovre endnu. Så hvem ved, hvor livet ser ud længere nede af vejen. Der er stadig masser af håb for, at troen får lov til at fylde i deres liv. Historien er ikke slut endnu.
Forældre
-
Tiden går hurtigt gør den ikke? Det kan godt være, at nogle dage går langsomme, men årene går hurtigt.
Jeg ved, at nogle af jer stadig sidder og tænker, hvad i alverden der lige skete. De var så små og nu er de flyttet hjemmefra.
Og man tænker: jeg håber, at jeg har gjort dem klar på livet. Og sandheden er altid, at det har man aldrig. Der er flere store ting, som man missede.
-
Jeg kan stadig huske uroen, da vi gik mod udgangen på Aarhus universitetshospital. Jakob lå i barnevognen og planen var en bus hjem. Og bag os stod der en eller andet jordmor eller sygeplejerske eller hvem der nu havde taget den fuldstændig vanvittige beslutning at sende os hjem.
Ingen kørekort til at være forældre. Ingen eksamen før man får ansvaret. Vi gik bare hjem med ham, og så var det ellers vores ansvar. Jeg tænker, at hun har tænkt sit, da hun sendte sådan et par nybegyndere hjem.
Men ansvaret er nu vores. Og så må man finde ud af det, så godt som man nu kan.
Kirke
Men jeg fik også sagt, at det her med den næste generation også er en udfordring til os, som kirke og fællesskab. Det er en udfordring som gælder alle vokse herinde. Uanset alder og uanset forældreskab eller ej.
Jeg kunne have lagt vægt på vigtigheden af, at der er mennesker, der laver børnekirke og juniorkirke. Og klap dem lige på skuldrene, når de kommer tilbage. For de gør det suverænt.
Jeg kunne også have lagt vægt på, at vi skal gøre det godt og spændende for dem, så de opdager, at Gud ikke er kedelig og kun for voksne, men i øjenhøjde og elsker børn.
Men jeg har faktisk lyst til at lægge vægten til noget, som vi alle kan være med til at løfte.
For det er vigtigt det her med forældreskabet, men der er også undersøgelser der viser, at det har stor betydning for det at tro, når børn har en betydningsfuld relation med en anden voksen end sine forældre.
Og det er her I alle sammen kommer ind i billedet. Afrikansk ordsprog: det kræver en landsby at opdrage et barn. Og sådan også med troen.
Det er noget vi alle er med i, det her med at give det videre til næste generation. Jeg håber, at der er nogle af jer, som vil danne stærke relationer til mine børn, og jeg vil forsøge at gøre det samme.
Vi er kirke sammen. Og det gør det hele så meget bedre. Så bed for børnene og lad os hjælpes om at bære dem til Jesus.
Jesu perspektiv
Det andet perspektiv er fra Jesu perspektiv. For jeg ved ikke, om du lod mærke til det. Men vi har faktisk en historie her, som vi læser hver eneste søndag, der er dåb, hvor Jesus bliver vred.
Vores billede af ham er måske oftest af en lidt mere mild karaktér, men Jesus bliver faktisk vred her. Det sker heller ikke så tit.
Han bliver et par gange vred over sygdom og død. Men vi har særligt tre gange, hvor det er tydeligt markeret, at det er mennesker, som Jesus bliver vred på.
Og et par de steder er altså her, hvor det er de disciple, som Jesus kender særdeles godt.
Og det som er særligt at bemærke er, at fælles for alle de tre gange, hvor Jesus bliver vred på mennesker, så er det, at det altid har det omdrejningspunkt, at nogle forsøger at afskære eller gøre vejen til Gud mere bøvlet for mennesker.
Og her er det altså disciplene, der mener, at de her børn skal skride, for der er voksen møde. Og Jesus bliver rasende på dem.
For det er Jesu perspektiv. Intet menneske er afskåret fra at komme til ham. Der er vej for alle. Uanset alder, fortid, indstilling eller hvad vi nu ellers kan finde på at sætte op som en modsætning.
Lad det være opmuntring til alle os, som kan føle os for meget eller for lidt til at kunne komme til ham. Og lad det være en udfordring for os som kirke, at vi aldrig kommer til at stå i vejen, som disciplene gjorde det.
Intro
Ja, vi havde jo hørt den en gang, så det kan virke lidt omsonst at skulle høre den igen.
Men ikke desto mindre, så er det her historie fra Mark. med de små børn og Jesus udgangspunktet for dagens prædiken.
Men selvom historien i sig selv er super kort, så er den pakket med indhold. Og det skal vi stille og roligt pakke ud sammen her i dag.
Og vi skal kigge på historien igennem tre forskellige linser i dag. Tre forskellige perspektiver på den her historie. Forældre-perspektivet, Jesu perspektiv og det personlige perspektiv.