Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Personlighedsforstyrrelser / Borderline - Coggle Diagram
Personlighedsforstyrrelser / Borderline
forebyggelse - hvordan og hvorfor?
evidens?
tidlige interventioner hos unge
fokus på at identificere risikofaktorer og begyndende problematiske mønstre, snarere end at give en fuld diagnose
her er dimensionelle vurderingssytemer som
ICD-11 gode, da de ikke giver en specifik diagnose
DBT-A (til unge) færdighedstræning, opbygning af
sociale og emotionelle kompetencer
særligt fokus på i behandling og hvorfor?
evidens for forskellige behandlingstiltag til borderline
bevist i metaanalyse alle at virke
DBT (also for other PDs, som antisocial og disinhiberende adfærdsproblemer)
TFP
MBT (også til antisocial og narcissistisk, men begrænset evidens)
CBT (maladaptive trait antagonism)
Psykodynamisk gruppeterapi in partial hospital settings
generelle terapeutiske principper:
stærk terapeutisk relation, vægt på målorienterede, strukturerede terapisioner, ærlig kommunikation om terapiens grænser og sværhedsgrad ved forandring, generelt fokus på at øge adaptive måder at tænke og opføre sig på og mindske maladaptive tænke-adfærdsmønstre.
evidens for forskellige behandlingstiltag til andre PD's
skematerapi (narcissistisk, undgående,
tvangspræget og afhængig)
RCT's + metaanalyse fra 2014 for cluser C i DSM
CBT (tvangspræget, undgående og afhængig)
et cochrane review (2017), høj evidens for C ikke for B
Psykodynamisk (skizotypisk, paranoid og undgående)
metaanalyse fra 2010, randomiseret fra 2015
ACT (undgående og tvangspræget)
begrænset evidens, systematisk gennemgang viser lovende resultater
udredningsredskaber og metoder
evidens for dette?
DSM-5: SCID-5-PD (structured Clinical Interview for DSM-5 Personality Disorders) -
kriteriebaseret vurdering af personlighedstræk og adfærd, semi-struktureret interview
DSM-5: MMPI-2 (Minnesota Multiohasic Personality Inventory) -
omfattende selvrapporteringsskala, vurderer mange psykologiske problemer, herunder PDS
ICD-11: stukrurerede interviews: IPDE (international Personality Disorder Examination) - ikke opdateret til ICD-11 endnu. Clinical Interview for ICD-11 Personality Disorders (under udvikling)
ICD-11: Personality Disorder Severity Sclae (PDS-ICD-11) -
måler sværhedsgrad af personlighedsdysfunktion, spørgeskema
særligt fokus i udredning?
differential diagnostiske udfordringer
Angstlidelser
depression
bipolar lidesle
spiseforstyrrelser
PTSD
misbrug og afhængighed
generel udfordring ved komoorbiditet, og evidensbaseret behandling, er at studier ofte prøver at have "rene" patienter. dv.s kun en diagnose - og hvad gør man så, når man har en klient med borderline, spiseforstyrrelse og depression fx?
alders betydning for noget?
i ungdomsårerne udvikles peronlighed stadig, hvorfor visse træk kan være normale udviklingsmæssige faser.
diagnose sjældent før 18 år, da et kriterie er, at mønstre skal være vedvarende
DSM-5 vs. ICD-11
DSM-5: der er 10 typer af PD opdelt i 3 clusters. For at få en diagnose, skal man opfylde den generella definition af en PD - og også for den specifikke variation af PD.
there must be a pattern that is long lasting, consistent across a number of contexts, and a deviation from normative behaviors in an individual's culture
ICD-11; ingen specifikke typer. Personlighedstræk vurderes efter deres alvorlighedsgrad og dominerende træk.
Diagnose krav:
gennemgribende og vedvarende mønstre af adfærd og oplevelser, der: - afviger markant fra forventinger i den kulturelle kontekst, først er opstået i ungdomsårene elller tidlig voksenalder, er forbundet med betydelig vanskeligheder i interpersonelle relationer og daglig funktion
.
sværhedsgrad: mild, moderat eller svært personlighedsforstyrrelse
mulighed for at specificere dominerende træk:
negative affektive, distancerende, dissociale, tvangsprægede, og disinhiberende træk
Borderline mønster som specifik tilføjelse
kategorisk opdeling af PD's.
Man antager der er en hård grænse mellem de forskellige PD's.
min. 50% af patienter, der møder kriterier for en diagnose, møder også for en anden PD-diagnose.
Threshold / grænsen man skal over, for at få en diagnose, er vilkårlig lavet, og ikke valideret empirisk.
personlig faglig kritik:
Stigmatisering - hvordan kan jeg sikre mig, at min tilgang ikke bidrager til dette?
generelt fordele og ulemper ved diagnose? også da de i ICD-11 ikke får en diagnose som sådan? eller?
kulturelle forskelle? der er nogle steder hvor klassiske træk for PD er normale - eller endda ekstra gode - som vilde syn og fantasi og stemmehøring
hvordan kan komorbiditet fordreje eller maske PD-symptomer?
DBT og MBT fungerer for nogen, men hvilke fungerer det ikke til - og hvad kan man gøre her?
hvordan vurderes evidens bag behandlingerne? kan studierne generaliseres til andre populationer?
reflekter over egne fordomme og holdniger til patienter med PD - hvordan påvirker det min tilgang til diagnosticering og behandling?
og hvordan undgår jeg at tolke patienten gennem en forudindtaget linse?