Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
MAGTEN I DANMARK - Coggle Diagram
MAGTEN I DANMARK
MAGTENS TRE DELING
lovgivende forsamling (lovgivende magt)
der sidder 179 mennesker, en stol for hver politikker.
Der er 90 mennesker som har magten til at vedtage en lovgivning, da det er halvdelen af de 179.
Flertallet for lov til at vælge.
dømmende magt (domstolene)
dommerne kan føre kontrol og magt.
Dommerne har kontrol om at politikkerne følger lovende
udøvede magt (regeringen)
lov forslag fra politikkerne, som går videre til ministrene og det er dem som skal formidle det ud til danskerne.
Proces, fordele og ulemper er ministrene som tager sig af det.
Det er en proces hvor de har en samtale med lovgiverne.
kongerunde
statsministeren spøger politikkerne ind, og hvis han/hun samler mere end 90 mandater og kongen skal dermed skrive under på hun/han er den nye statsministeren.
Molins model
Interessefaktor
deologi: Hvilken politisk ideologi tilhører det givne parti og hvordan former det præferencer ift. Den ydre faktor?
Interessefaktor: Foruden ideologi, hvordan forholder partiet sig så fordelings- værdipolitisk?
Andre interesser? Inddrag gerne Kaare Strøms model her (forklares senere)
Kernebegreber: Værdi- fordelings- ideologipolitik, socialisme, liberalisme, konservatisme, socialliberalisme, nationalisme og nationalkonservatisme, Kaare Strøms model
Opinionsfaktor
Vælgeradfærd: Hvordan vil henholdsvis kerne- og marginalvælgere blive påvirket af partiets adfærd?
Popularitet: Er der noget særligt populært blandt befolkningen lige nu? Hvordan fremstilles sagen i medierne?
Kontinuitet: Hvad forventer vælgerne på baggrund af partiets magtpolitiske tilgang?
Kernebegreber: Kerne- marginalvælgere, retnings- nærhedsprincip, medialisering, nyhedskriterier, magtpolitik, Downs stemmemaksimeringsmodel
Parlamentarisk faktor
Negativ parlamentarisme: Hvordan ser sammensætningen af mandater ud i Folketinget?
Magtens tredeling: Hvem udgør regerings- støtte- og oppositionspartier, og hvad betyder det for sagen?
Fløjene: Hvordan forholder politiske modstandere og allierede sig til partiet?
Kernebegreber: Negativ parlamentarisme, mandatfordeling, magtens tredeling, demokratiformer, Robert Dahl, mandater, regeringsdannelse, politiske fløje
Personfaktor
Position: Hvilken politisk position har den person sagen omhandler? Er det en formand, eller en menig partisoldat?
Antal personlige stemmer: Er personen en kæmpe stemmesluger eller fremtrædende person i den politiske presse eller på sociale medier?
Troværdighed: Er det en person der er kendt for sin troværdighed, eller er der en masse shitstorme der omgiver personen?
Kernebegreber: Medialisering, kontinuitet (bemærk at dette punkt ikke er knyttet så meget op på begreber og også typisk vil fylde mindst)
VELFÆRDSMODELLERNE
Den residuale / liberale velfærdsmodel
Inspireret af liberalistisk ideologi
Lav skat, lille offentlig sektor
Markedet fordeler velfærden – drevet af den usynlige hånd!
Fri konkurrence – staten bør ikke blande sig!
Minimalstat – staten bør kun varetage infrastruktur!
Skattetryk – lavt!
Markedet skaber ulighed – men det er godt!
Mindre bureaukrati – mere frit marked!
Den selektive / kontinentale velfærdsmodel
Inspireret af konservative tankegange
Familien og civilsamfundet bør sørge for de svageste
Arbejdspladsen har dog også et ansvar –
eksempelvis ved at stille obligatorisk forsikring, pension,
tilsidesætte et beløb i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed mm.
Samarbejde mellem stat og marked for at garantere et minimum af eksistensgrundlag
Mellemstor offentlig sektor og en mellem stor skat
Arbejdsgivers ansvar at udbyde, sammen med civilsamfundet.
Vi bor sammen med familien.
Den universelle velfærdsmodel
findes i de nordiske lande
Her vægter man en omfattende stat, der omfordeler goder fra rige til fattige gennem høje skatter
Velfærdsydelser som børnepasning og uddannelse er også gratis.
SOCIALISME
Kræv din ret, men gør din pligt
Forskellige klasser, betyder at man er fanget i sin økonomiske situation i generationer: det er ikke okay!
Man kan ikke opnå frihed uden økonomisk lighed
Statens opgave er at udligne sociale og økonomiske forskelle, således at alle har muligheder for at opnå succes.
Historien bør opfattes som en kamp mellem forskellige klasser (arbejder-klassen og kapitalist-klassen)
Arbejder-klassen bør selv tage magten over produktionsmidlerne
Karl Marx 1818 - 1883
Marx mente, at dem der ejer produktionsmidlerne, udnytter arbejderne til at berige sig selv. Han mente at man med kapitalismen, havde byttet én form for slaveri til en anden
De undertrykte får med nogle få års mellemrum lov til at vælge, hvem fra den undertrykkende klasse, der skal repræsentere og undertrykke dem
Demokrati er vejen til socialisme
Verdens arbejdere foren jer; I har intet andet at tabe end jeres lænker
KONSERVATISME
Vi skal bevare vores kultur, religion og sprog
Kernefamilien er samfundets vigtigste enhed
Samfundet skal videregive normer, traditioner og værdier,
så mennesket ikke ledes i fordærv
Ændringer opfattes negativt, da de bryder med normer og traditioner
Fri konkurrence, men staten må gerne støtte de svageste Organisk
Samfundsforståelse.
NATIONALKONSERVATISME
Nationalisme blandet med konservatisme
Patriotisme (Du bør ofre dig for fædrelandet)
Ethno-stat (1 folk, 1 stat)
Beskyttelse af hjemlandet (sprog, kultur og historie) mod indvandring
Visse mennesker, er på baggrund af deres nationalitet og etnicitet bedre egnede i det danske samfund
Forskellen er at konservative tror på at indvandret godt må komme til Danmark, bare at de indfinder sig med samfundet .
Nationalisme mener at ingen fra udlandet på komme ind i Danmark.
LIBERALISME
Staten bør ikke give monopoler
Staten bør ikke blande sig i handel, ved at pålægge afgifter mm. (frihandel)
Alle skal kunne handle med alle på lige vilkår
Staten skal blande sig mindst muligt i folks økonomi.
Staten bør beskatte mindst muligt
De mener at alle mennesker skal kunne eje marker og eje domme og have muligheden for at være et fri menneske og have rettigheder.
Ret til politik indflydelse
ytringsfrihed
Religions frihed
Pressefrihed
Forsamlings og demonstrations frihed
Ejendomsret
I Liberalismen har de frihedsrettigheder og minimal stat.
Staten skal fylde så lidt så muligt, da det er dig som skal skabe dit eget liv.
"Du er din egen lykkes smed"
Med minimal stat medfølger der en lille skat og en lille offentlig sektor.
Særligt økonomisk frihed
Dahls kriterier
Medbestemmelse
Borgere skal have mulighed for at snakke om deres synspunkter ud fra et politisk valg.
Lighed i valg
Alle stemmer skal optælles lige af alle borgere, alle skal have mulighed for at stemme.
Opnåelse af begrundet indsigt
Kontrol med dagsorden
Borger skal have mulighed for at beslutte hvilke sager der bliver sat på dagsordenen.
Ingen udelukkelse af voksne
Alle der kan sørge for sig selv, og ikke er handicappet, skal kunne have ret til at stemme.
Valgte repræsentanter
Politiske afgørelser er styret af folketinget, men dem der sidder der, er valgt af borgeren. Repræsentativt demokrati
Frie, retfærdige og hyppige valg
De valgte repræsentanter vælges ved hyppige og retfærdige valg.
Ytringsfrihed
Borgerne skal have mulighed for at ytre sig om politiske emner, uden at komme i fare
Alternative informations kilder
Borgerne skal have ret til at søge alternative og uafhængige informationskilder fra andre borgere, eksperter, aviser, tidsskrifter mm.,som ikke kontrolleres af styret eller andre politiske grupper, som søger at påvirke borgernes politiske holdninger. Disse kilder bør være effektivt beskyttende af loven