Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Magten i Danmark, Dahls kriterier, Politiske analyser, Teorier - Coggle…
Magten i Danmark
Demokrati
Repræsentativt demokrati
Vi vælger nogle der skal repræsentere os
Direkte demokrati
Alle har en stemme, og må komme med deres eget forslag
Demokrati
vi er alle med til at stemme omkring beslutningerne
Diktatur
En person bestemmer det hele
Anarki
ingen bestemmer (alle bestemmer)
Vælgere og principper
Kernevælger
Dem der altid stemmer det samme hver gang.
Marginalvælgere
Dem som er i tvivl om hvad de stemmer
Nærhedsprincip
Når man stemmer på nogle der har de samme holdninger som en selv.
Retningsprincip
Når man stemmer for at Danmark skal i en bestemt retning, men ikke altid er helt enige.
Ideologier
Konservatisme
Stærk kultur
(Brug for stærk kultur og traditioner for ikke at få øget refleksivitet, så folk ikke ender i fængsel eller som terrorister)
Organisk samfund
(Det er okay at der er sociale klasser, alle er ikke lige)
Staten er til for de svageste og skal passe på dem
Kernefamilien
Nationalisme konservatisme
Patriotisme
Du bør ofre dig for fædrelandet
Ethno stat
Danmark for danskere, kun en race i landet
Socialisme
Høj social mobilitet
Man skal have mulighed for at rykke sig fra sin sociale klasse man er født i
Man kan ikke opnå frihed uden økonomisk lighed
Statens opgave er at udligne sociale og økonomiske forskelle
Karl Marx
Karl Marx mener at man bliver snydt, altså arbejderne skaber virksomheden for ejeren, men bliver betalt for lidt, fordi det ligesom er dem der har skabt den
Kapitalisme
Liberalisme
Minimalstaten
Lav skat - lille offentlig sektor
Frihed - særligt økonomisk
Negative frihedsrettigheder
Pressefrihed
Ytringsfrihed
Religionsfrihed
Politisk indflydelse
Forsamlings og demonstrationsfrihed
Ejendomsret
Kapitalisme
(markedsøkonomi/reguleret marked)
Arbejdsgiver/arbejder
Velfærdsmodel
Den universelle / skandinaviske velfærdsmodel
Fordele
Social lighed
Mere økonomisk lighed
Højt uddannelses niveau
Høj social mobilitet
Ulemper
Ikke innovation, dermed ingen effektivitet
Mere dovenskab
Mindre økonomisk frihed
Den selektive / kontinentale velfærdsmodel
Fordele
Flere i arbejde
Ikke brug for en stor offentlig sektor (hvis du ikke har et arbejde koster du ikke statens penge, fordi du bor hos din familie som tager sig af dig)
Mindre udlejning af sociale relationer (der er ikke nogle der elsker børnene i børnehaven, men det gør familien)
Motivation
Ulemper
Ufleksibelt arbejdsmarked (Svært at rykke arbejdsplads)
Øgede omkostninger for virksomheder
Afhængig af familie og arbejde
Den residuale / liberal velfærdsmodel
Fordele
Økonomisk frihed
Mere konkurrence som innovation, skaber effektivitet
Mindre dovenskab
Nemmere at have virksomhed
Ulemper
Skaber økonomisk ulighed
Social ulighed (alle har ikke en uddannelse)
Sygere befolkning (helbredet er ikke så godt)
Lavt uddannede for de fattige fordi de ikke har råd
Lav social mobilitet
Lav lykke, grundet mange bekymringer
Folketinget
Magtens 3 deling
Lovgivende/parlement - lovgivende forsamling
der skal være et overtal på 90 mandater for at få overtal
Dømmende magt
Dommerne vælger hinanden, kontrol over politikerne, at de overholder grundloven.
Udøvende
Ministeriet er dem der styrer det hele. Ministeren bestemmer over ministerierne. Statsministeren er bossen. Alle ministre og statsministeren er = regeringen. Regeringen er dem der sørger for at loven bliver til virkelighed.
Negativ parlamentarisme
179 mandater i folketinget - det er folket der vælger hvem der skal sidde i folketinget, men det er partierne der vælger statsministeren.
Kongerunde - kongens skal underskrive den nye statsminister
De 179 mandater skal lægges på enten regering, støtte eller opposition
Man skal have over 90 mandater for at kunne blive statsminister.
Er der mere end 90 mandater i oppositionen vælter regeringen og der kommer valg
Politik
Fordelingspolitik
Venstreorienteret:
Høj skat
Stor offentlig sektor
Højreorienteret:
Lille skat
Lille offentlig sektor
Værdipolitik
Indvandringspolitik
Miljøpolitik
Udenrigspolitik(krig)
Straffe
Identitets/køns politik
Religion
EU
Sure gamle morfar i slips og jakkesæt
Venstreorienteret - Hippier der vil ændre samfundet til noget meget bedre
Medialisering
Medierne spiller en stor rolle for politikeren
Spindoktor
Ekspert i mennesker, og er uddannet i at manipulere folk så de vil stemme på politikeren
Magtpolitik
Principfast
Går ikke på kompromis
Bøjer ikke sine meninger (holder fast i deres ideologi)
Pragmatisk
Fleksibel i deres ideologi
Handler om at få indflydelse
Dahls kriterier
Medbestemmelse
Borgere skal have mulighed for at snakke om deres synspunkter ud fra et politisk valg
Lighed i valg
Alle stemmer skal optælles lige af alle borgere, alle skal have mulighed for at stemme
Kontrol med dagsorden
Borger skal have mulighed for at beslutte hvilke sager der bliver sat på dagsordenen
Ingen udelukkelse af voksne
Alle der kan sørge for sig selv, og ikke er handicappet, skal kunne have ret til at stemme
Valgte repræsentanter
Politiske afgørelser er styret af folketinget, men dem der sidder der, er valgt af borgeren. Repræsentativt demokrati
Frie, retfærdige og hyppige valg
De valgte repræsentanter vælges ved hyppige og retfærdige valg.
Ytringsfrihed
Borgerne skal have mulighed for at ytre sig om politiske emner, uden at komme i fare
Alternative informations kilder
Borgerne skal have ret til at søge alternative og uafhængige informationskilder fra andre borgere, eksperter, aviser, tidsskrifter mm.,som ikke kontrolleres af styret eller andre politiske grupper, som søger at påvirke borgernes politiske holdninger. Disse kilder bør være effektivt beskyttende af loven
Politiske analyser
Opinionsfaktor
• Vælgeradfærd: Hvordan vil henholdsvis kerne- og marginalvælgere blive påvirket af partiets adfærd?
• Popularitet: Er der noget særligt populært blandt befolkningen lige nu? Hvordan fremstilles sagen i medierne?
• Kontinuitet: Hvad forventer vælgerne på baggrund af partiets magtpolitiske tilgang? Fremstå troværdig.
Kernebegreber: Kerne- marginalvælgere, retnings- nærhedsprincip, medialisering, nyhedskriterier, magtpolitik, Downs stemmemaksimeringsmodel
Parlamentarisk faktor (folketinget)
• Negativ parlamentarisme: Hvordan ser sammensætningen af mandater ud i Folketinget?
• Magtens tredeling: Hvem udgør regerings- støtte- og oppositionspartier, og hvad betyder det for sagen?
• Fløjene: Hvordan forholder politiske modstandere og allierede sig til partiet?
Kernebegreber: Negativ parlamentarisme, mandatfordeling, magtens tredeling, demokratiformer, Robert Dahl, mandater, regeringsdannelse, politiske fløje
Personfaktor
• Position: Hvilken politisk position har den person sagen omhandler? Er det en formand, eller en menig partisoldat?
• Antal personlige stemmer: Er personen en kæmpe stemmesluger eller fremtrædende person i den politiske presse eller på sociale medier?
• Troværdighed: Er det en person der er kendt for sin troværdighed, eller er der en masse shitstorme der omgiver personen?
Kernebegreber: Medialisering, kontinuitet (bemærk at dette punkt ikke er knyttet så meget op på begreber og også typisk vil fylde mindst)
Interessefaktor
• Ideologi: Hvilken politisk ideologi tilhører det givne parti og hvordan former det præferencer ift. Den ydre faktor?
• Interessefaktor: Foruden ideologi, hvordan forholder partiet sig så fordelings- værdipolitisk?
• Kernebegreber: Værdi- fordelings- ideologipolitik, socialisme, liberalisme, konservatisme, socialliberalisme, nationalisme og nationalkonservatisme, Kaare Strøms model
Teorier
Kaare Strøms teori
Når man gennemføre nogle af de 3 ting, er det på bekostning af de 2 andre.
Policy: Ideologisk lovgivning eller politisk indflydelse prioriteres
Vote: Antallet af stemmer og mandater prioriteres
Office: Politiske positioner (ministerposter, borgmesterposter osv) prioriteres
Downs medianvælgerteori
Både parti A og B vil være tilbøjlig til at placere sig tæt ved medianvælgeren for at maksimere deres stemmer
Det er bedst at føre politik der er i midten både fordelings og værdipolitisk